Til kamp mod Spotify – Apple Music genopfriskes

En stor opdatering til Apple Music skal få flere kunder, særligt dem fra Spotify, til at overveje tjenesten.

Apple Music

Apple Music

Apple Music åbnede sidste år i juni måned og er altså ved at være 1 år, men trods den korte ”levetid” så synes Apple alligevel, at tjenesten skal have en større overhaling på designet. Det nye design skal tiltrække endnu flere brugere og gøre det nemmere at lytte til musikken i Apple Music, som består af omkring 30 millioner sange. Det offentliggjorde Apple på udviklerkonferencen WWDC 2016. Her kunne de også fortælle, at Apple Music nu har 15 millioner betalende kunder.

 – iOS 10 er fyldt med bunkevis af nye funktioner

Designet er blevet gjort mere simpelt, hvilket blandt andet er gjort ved at skære ned på de mange tætpakkede informationer om kunstnere, afspilningslister m.m. som der tidligere har været. I stedet har alle sektioner nu en ”stor overskrift”, hvilket gør du, som bruger, altid ved hvor i applikationen du er.

I forhold til ”første udgave” (red. nuværende udgave) af Apple Music applikationen, så er der i den nye opdaterede version nogle af de tidligere menupunkter, som har overlevet, mens andre enten er ændret eller fjernet helt. Apple Music er nu centreret om menupunkterne: Bibliotek, Til dig, Udforsk, Radio og Søg.

 – Nu skal iMessage kæmpe mod Facebook Messenger

Apple Music

Apple Music

I Biblioteks-fanen er der nu oversigt over din downloadede musik, hvilket gør det nemt for dig at se, hvilken musik der er lagret på din iPhone og gemt til offline-brug.

En ting der bliver rigtigt spændende, når Apple Music version 2.0 ruller ud er, om der også er ændringer i playlisterne. Dette blev der nemlig ikke nævnt noget om ved præsentationen.

Alle musiktjenester på markedet har stort set det samme katalog af musik i stort set samme lydkvalitet, med få undtagelser, så der hvor man skal skille sig ud er eksempelvis på playlisterne. Ikke dem man selv sammensætter, men dem systemet automatisk skaber for en.

Jeg overvejede seriøst om Spotify skulle skiftes ud med Apple Music, men da jeg opdagede, at playlisterne typisk kun bestod af mellem 12 og 15 sange stod jeg af. Spotify er sindssygt stærke her.

 – Her er nyhederne i watchOS 3 til Apple Watch

Om morgenen er der ”Go morgen”-lister. Senere kommer ”Musik til jobbet”-lister og om aftenen lister med ”Dinner music”. Listerne er meget lange, så de bare kan startes og køre derudaf, uden man hele tiden skal træffe et nyt valg. Præcis her fejlede Apple Music for mig.

Apple Music

Apple Music

Nye sektioner

En af de ting vi ved kommer, ud over et nyt grafisk layout på både computer, iPad og iPhone, er en række nye sektioner.

Der bliver en sektion med den musik, som man selv har hentet ned lokalt, samt en oversigt over de sange der senest er tilføjet til ens egen musiksamling.

I Now Playing vil sangtekster nu kunne ses, og i For You fanen bliver et nyt Discovery Mix tilgængelig. Det er musik systemet synes du skal opdage, baseret på den musik du i forvejen synes om. Spotify har en Discover Weekly sektion, der minder om den Apple kommer med.

 – Apple siger farvel til iPhone 4S med iOS 10

Også fanerne med musikbiblioteket, Browse og Radio har fået et komplet redesign. Der er tilføjet et nyt søgefelt.

Apple Music

Apple Music

Lyt til radioshows

Beats 1, Apples egen radiostation, der sender på nettet fra London, New York og San Fransisco har en række shows med kendte kunstnere. Eksempelvis Rocket Hour med Elton John. Disse gøres tilgængelige i radiosektionen på Apple Music, hvor man nu kan lytte on demand.

 – Fra juli kan du prøve iOS 10

Apple betegner selv Beats 1 som det største radiostation i verden.

Du vil fortsat, som betalende kunde, kunne lytte til nonstop musikstationer baseret på genrer. Beats 1 kan du høre, uanset om du er kunde eller ej.

Opdateringen til Apple Music kommer i efteråret sammen med frigivelsen af iOS 10.

Mere til historien

Selvom Apple Music, i forhold til Spotify, er meget ung, blev det hurtigt klart, at det bliver mellem de to konkurrencen på streaming musik skal udkæmpes. Det er ikke meget vi hører til Google Play Music, Tidal eller Deezer.

Læs også:

Store nyheder til Apple TV

Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Hver tredje dansker overvejer at skære ned på streamingtjenester

Mange danskere har flere streamingtjenester, men hver tredje overvejer, at skære ned på antallet.

(mere…)
Priserne stiger endnu engang på Disney+

Det bliver atter dyrere at være abonnent på streamingtjenesten Disney+, som rammes af endnu en prisstigning.

(mere…)
Danskerne må se langt efter reklame-abonnement hos Netflix

Netflix har netop afsløret, at de ikke har aktuelle planer om at lancere deres reklamefinansierede abonnement i Norden.

(mere…)
Netflix har hævet prisen igen

Der har været prisstigninger i flere lande og nu følger Danmark efter. Det er alle abonnementerne, som bliver dyrere.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram