Her er de nye mobiler i februar

OVERSIGT: Selvom vi nærmer os tiden, hvor forårskollektionen præsenteres, så er der allerede en række nyheder på vej i butikkerne nu. Se hvilke her.

Nye smartphone

Her er denne måneds nye smartphones (Foto: MereMobil.dk)

Der er ingen tvivl om, at januar uden sammenligning nok er den måned, hvor færrest nye produkter kommer i handlen – dog kan nogle af sommermånederne også være lidt stille.

Men en anden ting er i hvert fald sikkert, og det er, at de næste måneder er tiden, hvor producenterne fremviser deres bud på en ”forårskollektion”. Nogle af nyhederne blev præsenteret under CES-messen, som afholdes i Las Vegas i januar, mens andre benytter selvstændige events eller Mobile World Congress, der løber af staben i slutningen af februar i Barcelona.

Huawei er en af de producenter, som havde noget nyt i ærmet til CES-messen. Mens både Samsung, Sony, LG og Huawei har inviteret til events i forbindelse med Mobile World Congress.

Men nok om det – nu til de nyheder, der lander i handlen i løbet af februar 2016.

Huawei Mate 8 (Telia)

Huawei Mate 8

Huawei Mate 8

Huawei Mate 8 blev lanceret i december på det kinesiske marked, mens Huawei benyttede CES-messen for den globale lancering.

 – Huawei Mate 8 – mød den nye topmodel her

Mate 8 kommer med en skærm på 6 tommer, octa-core processor, i5 co-processor, Kirin 950 chipset, Fingeraftryksscanner, NFC, 16 megapixels kamera, 8 megapixels frontkamera, 3 GB RAM, 32 GB RAM, 4.000 mAh batteri og en vægt på 185 gram.

Huawei Mate 8 kommer i øvrigt med Android 6.0 Marshmallow fra salgsæsken.

Huawei Mate 8 fås i farverne Moonlight Silver og Space Grey. Telefonen har en vejledende pris på 4.599 kroner uden abonnement og forhandles hos Telia.

 – Huawei Mate 8 – pris og tilgængelighed

Da telefonen blev lanceret var meldingen, at telefonen ville komme i handlen herhjemme i marts måned, så der kan sagtens komme flere forhandlere til.

 – Allerede én million solgte Mate 8-enheder

Samsung Galaxy A3 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A3 (2016)

Samsung er klar med en 2016-version af Galaxy A3, der oprindeligt designmæssigt havde rødder i Galaxy Alpha-telefonen.

Galaxy A3 kommer med en skærm på 4,7 tommer, et enkelt og stilrent design, 13 megapixels kamera, 5 megapixels frontkamera, 1.5 GHz quad-core processor, Android 5.1 Lollipop, 1.5 GB RAM, 16 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 128 GB, 2.300 mAh batteri og en vægt på 132 gram.

 – Samsung klar med ny Galaxy A-serie

Det er i øvrigt Galaxy A3 (2016), som har fået den største opgradering af de nye ”A-modeller” i den nye 2016-version.

Galaxy A3 kommer i farverne Pearl White, Midnight Black, Platinum Silver og Champagne Gold. Den vejledende pris for Galaxy A3 er på 2.500 kroner uden abonnement. Og den kommer i sortiment hos blandt andet Telenor, 3, TDC og Telia.

Samsung Galaxy A5 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 (2016)

Foruden Samsung Galaxy A3, så inkluderer serien også Galaxy A5 og Galaxy A7 fra Samsung. Og også Galaxy A5 er på vej i handlen i Danmark.

 – Samsung Galaxy A7 kommer ikke til Danmark

Galaxy A5 kommer med en 5,2 tommer Full-HD AMOLED-skærm (1920 x 1080 pixels opløsning), 1.6 GHz octa-core processor, 13 megapixels kamera, 5 megapixels frontkamera, Fingeraftrykslæser, Android 5.1 Lollipop, 2 GB RAM, 16 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 128 GB og 2.900 mAh batteri. Telefonen vejer 155 gram.

 – Samsung Galaxy A5 og Galaxy A3 – specifikationer og pris

Telefonen er også forberedt til Samsung Pay, som er Samsungs mobilbetalingstjeneste. Det er dog uvist om denne bliver tilgængelig i Danmark.

Galaxy A5 kommer i handlen til 3.299 kroner uden abonnement og bliver tilgængelig hos blandt andet teleselskabet 3.

LG V10 (Foto: LG)

LG V10 (Foto: LG)

LG V10

LG er klar med en ny smartphone, der er udviklet til de, som ønsker specielle multimedieoplevelser med nye funktioner. Det inkluderer blandt andet deres Second Screen, dobbelt kamera samt muligheden for at indstille videofunktionerne manuelt.

Den primære skærm på V10 er en QHD-skærm på 5,7 tommer, mens den lille skærm er en 2,1 tommer OLED-skærm. Den anden skærm bruges, som det kendes fra ”kanten” på Galaxy Edge-telefonerne, til notifikationer, smartmenu med foretrukne applikationer osv.

 – LG V10 på vej til Danmark – se pris og tilgængelighed

Derudover kommer LG V10 med en Qualcomm Snapdragon 808 processor, 3 GB RAM, 16 megapixels kamera, 5 megapixels frontkamera, 3.000 mAh batteri, Android 5.1.1 Lollipop og en vægt på 192 gram.

LG V10 fås i farverne Space Black og Luxe White og har en vejledende pris på 5.490 kroner uden abonnement.

 – TEST: LG V10 – sikkert kørt

Telefonen kommer i handlen hos blandt andet Telia.

Andre telefoner

Telenor får også Huawei P8 Lite på hylderne, som noget nyt. Dette er dog en telefon, som blev lanceret i sidste halvdel af 2015.

Telia og TDC får også telefonen Sony Xperia M5 på hylderne i løbet af februar måned.

Mere til historien

Det er ikke altid, at telefonerne først lanceres når et teleselskab får dem i sortiment. Nogle gange ser teleselskaberne også en model an hos andre forhandlere før de endeligt beslutter sig.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.