LG G4 – testen er i gang

Preview: Se vores egne billeder og screenshots fra LG G4 og læs her om de første indtryk.

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

I starten af juni er LG G4 klar til salg i Danmark, og forud for salgsstarten er jeg i gang med testen af det nye LG topprodukt.

Det første der slår mig er naturligvis læder-bagsiden. Til testen har jeg modtaget den sorte og lidt mere rå udgave. Jeg er tilhænger af nye materialevalg, og læderdelen er bestemt positivt. Knapt så positivt finder jeg det, at der blot er tale om en tyndt læderlag klistret på en plastikskal. Spørg mig ikke hvordan det kunne gøres anderledes, men jeg havde nok bare forventet noget andet.

Opsætningen er gået fuldkommen smertefrit, men det er godt nok en ordentlig omgang pastelfarve-profil der startes op i. Grundlæggende ligner brugerfladen ret meget den vi finder på LG G3 og LG G Flex 2, som jeg fornyligt testede.

Spec-duel: LG G4 mod LG G3
Mere om læderet på LG G4

Mangler stadig oprydning

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

Der er ikke tale om en gennemgående oprydning af LGs brugerinterface, som LG ellers tidligere har talt lidt om. Alt ligner sig selv, og nogle af LGs preinstallerede applikationer kan afinstalleres, så du kan komme ned på et minimum i app-menuen.

Efter jeg havde sat G4 op var der omkring 20 GB ledig af de 32 tilgængelige GB.

Benchmark-målingen med Antutu endte på 49.206 point. Til sammenligning scorede Samsung Galaxy S6 Edge 70.255 point i samme test. Indtil videre har jeg ikke oplevet nogle udfordringer omkring hastigheden, når telefonen bruges, men sådanne viser sig typisk også først efter noget tids brug.

Danske priser på LG G4

Lydløs findes ikke

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

Forgængeren LG G3 fik 32.019 point, men nu skal vi samtidigt lige huske på, at chipsettet siden da understøtter 64-bit teknologi.

Styresystemet er Android 5.1 Lollipop, og her kommer en lille udfordring. Lydløsfunktionen er væk. Valgmuligheden er ”Vibrator” eller ”Lyd”, med mindre du vil bruge forstyr-ikke funktionen, som Android 5 er født med. Dette var en af årsagerne til, at Samsung måtte trække Lollipop-opdateringen til Galaxy S5 tilbage, så lydløs kunne genskabes.

De første indtryk af kameraet med 16 megapixels sensor er gode (f/1.8 linse), men det er for tidligt at fælde den endelige dom. Jeg glæder mig til, at teste mere på den optiske billedstabilisering som kører på tre akser. Du kan herunder se nogle af de første testfotos.

Hurtig på netværket

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

LG G4 (Foto: MereMobil.dk)

Umiddelbart lader det til, at LG G4 har gode netværksegenskaber. På mit lokale wi-fi trækker den uden problemer over 100 mbit/s i download, og selv indendørs en tirsdag eftermiddag, kan jeg hente 50 mbit/s via 4G (Telia). Min første tanke er, at LG G4 i dette setup slår Galaxy S6.

LG G4 har et batteri på 3.000 mAh som kan udskfites af brugeren selv, og hvis ikke de 32 GB er nok, kan der indsættes et MicroSD-hukommelseskort.

Jeg tester videre på G4 det kommende stykke tid. Kom gerne med inputs til ting du gerne vil have svar på i den endelige test, ved at skrive en kommentar i feltet herunder.

Læs her testen af Samsung Galaxy S6

Billeder taget med LG G4

Screenshots fra LG G4

Web-TV. Vores første kig på G4

Mere til historien

LG G4 kommer med en standardoplader i salgspakken, men understøtter Qualcomm Quick Charge 2.0, hvis du har en oplader med teknologien indbygget.

Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram