LG G4 mod LG G3 – se forskellene

Efter præsentationen af G4 står det klar, at LG fortsætter de gode tendenser fra G3. Vi tager her et nærmere kig på de to produkter.

LG G4

LG G4

Under stor mediebevågenhed blev LG G4 præsenteret simultant i New York, London, Paris, Singapore, Istanbul og Seoul. Adskillige specifikationer og billeder var på forhånd blevet lækket på nettet, ikke mindst af LG selv, i dagene op til lanceringen.

LG havde dog gemt et par overraskelser i ærmet, blandt andet den nye Quantum Dot skærm, som er specielt udviklet til TV-markedet, men nu også får sin gang på den nye G4.

Skærmen udmærker sig , ifølge LG, ved at kunne præstere 20 procent bedre farvegengivelse, 25 procent højere lysstyrke samt 50 procent bedre kontrast end sin forgænger, LG G3.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Også kameraet har LG sat fokus på, ligesom resten af branchen anno 2015. Med 16 megapixels, f/1.8 blænde, optisk billedestabilisator (OIS 2.0) og laser autofokus, lover LG, at kameraet ikke vil skuffe den avancerede fotograf. Frontkameraet har i samme omgang fået et løft – nu med 8 megapixels og smarte selfie-funktioner.

Sammenligner man G4 med sidste års topmodel  G3 vil man på papiret ikke opleve den store udvikling. Det er tydeligvis softwaren og produktets helhedsudtryk, der skal sælge. Skærmene er lige store, ligså er opløsningen. RAM, intern hukommelse og batteri er heller ikke vokset, og det er stadig muligt at udskifte batteriet.

Processoren og grafik-delen har til gengæld fået et lille løft, så der nu er en Snapdragon 808 hexa-core processor (6 kerner mod tidligere 4), samt Adreno 418 grafik, mod tidligere Adreno 330.

Mere om LG G4

Vi har samlet specifikationerne for de to enheder i en tabel herunder, så du let kan få et overblik.

LG G4 LG G3
Skærm 5.5” IPS Quantum Dot (72.5% screen-to-body ratio) 5.5” HD-IPS (75.3% screen-to-body ratio)
Opløsning 1440 x 2560 pixels (538 PPI) 1440 x 2560 pixels (538 PPI)
Processor Snapdragon 808 (dual-core 1.8 GHz + quad-core 1.44 GHz) Snapdragon 801 (Quad-core 2.5 GHz)
Grafikprocessor Adreno 418 Adreno 330
RAM 3 GB RAM 2/3 GB RAM
Hukommelse 32 GB internt / op til 128 GB eksternt via MicroSD 16/32 GB internt / op til 128 GB eksternt via MicroSD
Kamera 16 megapixels, f/1.8 blænde, laser autofokus, optisk billedestabilisator. 13 megapixels, f/2.4 blænde, laser autofokus, optisk billedestabilisator.
Videooptagelse 2160 pixels ved 30 frames (1080 pixels ved 60 frames) 2160 pixels ved 30 frames (1080 pixels ved 30 frames)
Front kamera 8 megapixels, 1080 pixels videooptager 2.1 megapixels, 1080 pixels videooptager
Wi-Fi Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, DLNA Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, DLNA,
Bluetooth v4.1, A2DP, LE, apt-X v4.1, A2DP, LE, apt-X
Navigation (GPS) GPS og GLONASS GPS og GLONASS
Mobilnetværk 2G, 3G, 4G LTE 2G, 3G, 4G LTE
Batteri 3000 mAh (udskiftelig) 3000 mAh (udskiftelig)
Sensorer Accelerometer, gyro, afstand, kompas, barometer Accelerometer, gyro, afstand, kompas, barometer
System Android 5.1 Lollipop Android 4.4.2 KitKat (Kan opdateres til 5.0 Lollipop)
Producent-software LG UX 4.0 LG UX 3.0
SIM-kort Nano-SIM Micro-SIM
Fysisk størrelse 148.9 x 76.1 x 6.3 – 9.8mm (155 gram) 146.3 x 74.6 x 9.3 mm (149 gram)
Farver Plastikfarver: Metallic Gray / Ceramic White / Shiny Gold.Læderfarver: Black / Brown / Red / Sky Blue / Beige / Yellow Metallic Black, Silk White, Shine Gold, Moon Violet, Burgundy Red

Mere til historien

Ligesom Samsung, HTC og Huawei, så har LG sat fokus på kameraet i deres nye topmodel. Det skal derfor blive spændende om den kan leve op til Samsungs anmelderroste optik.

– LG G4 – indikation af de danske priser

Tags: , ,

Om Jacob Smidt

Jacob er mobilfreak med en forkærlighed til Android. Han har tidligere været en fast del af den daglige nyhedsdækning, men bruger nu sin fritid på at skrive om seneste nyt. Ud over bred viden om Android og Google, har han også en stor forståelse for IT og elsker at lege med nye gadgets.