Triple carrier aggregation giver 450 Mbit/s
Masser af smartphones kan downloade med 450 Mbit/s i 2019, men udviklingen tager allerede fart i 2015.
Der vil være omkring 64 millioner enheder på markedet, med understøttelse for LTE Kategori 9 eller 10 i 2019. Det viser en ny markeds undersøgelse fra ABI Research. Det skriver Cellular-news.
– Hvad er carrier aggregation? Sådan bliver nettet hurtigere
Chipproducenten Qualcomm har fornyeligt løftet sløret for selskabets Gobi 9×45 modem, som gør det muligt at benytte triple carrier aggregation.
Triple carrier aggregation bundler tre forskellige frekvensområder på hver op til 20 MHz, og giver populært sagt mulighed for hastigheder på op til 450 Mbit/s download (teoretisk). Det forventes, at modemet først bliver kommercielt tilgængeligt i smartphones i tredje kvartal 2015.
Teleselskaberne skal også være klar
For at Triple CA kan komme ud til kunderne, skal teleselskaberne også være klar til det på deres 4G LTE netværk, hvilket ingen danske teleselskaber er på nuværende tidspunkt.
Triple carrier aggregation er altså stadigvæk fremtidssnak, mens dual carrier aggregation (to frekvensområder slået sammen) allerede benyttes i Danmark af 3. TDC, Telenor og Telia forventes at lancere funktionen i deres 4G netværk i 2015.
– Baggrund: De danske planer for carrier aggregation
Der er dog stor forskel på, hvor i verdenen triple carrier aggregation bliver relevant. Optimal brug af triple carrier aggregagtion kræver først og fremmest, at ens teleselskab har licens til tre forskellige frekvensområder.
I f.eks. USA, der i øjeblikket er verdens største 4G LTE marked, er de forskellige frekvensområder ofte opdelt i blokke af 5 eller 10 MHz. Det er et problem, når optimal brug af triple carrier aggregation kræver 3 x 20 MHz frekvensblokke. I andre verdensdele er problemet dog mindre.
Det er også muligt at benytte andre kombinationer. Triple carrier aggregation kan f.eks. også foregå med frekvensblokke på 10+20+15, men så opnår man ikke den teoretiske maksimale hastighed på 450 Mbit/s.
Efterhånden som 2G og 3G langsomt bliver udfaset, og gamle licenser udløber, så får teleselskaberne flere muligheder for at skaffe de nødvendige frekvensblokke.
– Web-TV: Se hvordan carrier aggregation fungerer
Mere til historien
Læs mere om LTE Advanced funktionerne i vores baggrundsartikel om emnet. Du kan også læse om, hvad LTE-kategorierne betyder.