Hvad er carrier aggregation? Sådan bliver mobilnettet hurtigere

BAGGRUND: Lær hvordan dit teleselskab kan levere lynhurtig 4G LTE mobilt bredbånd, ved at bruge flere frekvensbånd.

Mobilmast, telemast, basestation

Danskerne har adgang til nogle af verdens bedste mobilnet (Foto: TDC)

Hvad er carrier aggregation?

En del af 4G LTE Advanced specifikationen kaldes carrier aggregation (eller channel aggregation), og denne teknologi vil give dig markant højere hastigheder på fremtidens 4G LTE netværk. Det betyder, at carrier aggregation er en LTE Advanced standard.

Carrier aggregation går kort fortalt ud på, at bruge flere forskellige frekvensbånd til at opnå højere hastigheder. Men før vi skal høre nærmere om det, så er det vigtigt at forstå, hvordan et 4G FD-LTE netværk fungerer, med hensyn til frekvenser.

FD-LTE er den tekniske betegnelse for de 4G LTE netværk, som vi benytter i Danmark. Der findes også en anden standard kaldet TD-LTE, men den kommer vi ikke nærmere ind på i denne omgang.

Det specielle ved FD-LTE er, at man anvender adskilte frekvenser til upload og download. Man taler om såkaldte parrede frekvenser – f.eks. 2 x 10 MHz, hvilket betyder, at man benytter 10 MHz til download og 10 MHz til upload. Nogle teleselskaber har også licens til ”ikke parrede” frekvenser, som ikke i første omgang kan benyttes til FD-LTE, men dette vil blive muligt i fremtiden.

Mange frekvenser i spil

FD-LTE fungerer på forskellige internationalt fastsatte frekvensbånd.

I Danmark og resten af EU benyttes primært 800, 1800 og 2600 MHz frekvensbåndene. Man kan også anvende 900 og 2100 MHz, der dog i øjeblikket mest bruges til 2G og 3G.

De enkelte teleselskaber har købt en licens til at benytte et bestemt frekvensbånd, og en bestemt pulje frekvenser.

I Danmark fordeler frekvenserne på 4G LTE sig således

Teleselskab 800 1800 2600 2600 (ikke parrede)
TDC 2 x 20 MHz benyttes til 2G 2 x 20 MHz
TT-netværk (Telenor og Telia) 2 x 10 MHz 2 x 20 MHz 2 x 40 MHz 20 MHz
Hi3G (3) ingen 2 x 10 MHz 2 x 10 MHz 25 Mhz

Udover ovenstående så er der flere frekvenser i spil. Alle teleselskaberne har f.eks. frekvenser på 900 og 2100 MHz, der i øjeblikket benyttes til 2G eller 3G. Både TDC og Telia og Telenor netværket (TT) har 1800 MHz frekvenser, der også benyttes til 2G. Disse frekvenser kan på et senere tidspunkt genbruges, eller refarmes som det kaldes, til 4G LTE brug.

Med andre ord, så er der altså mange forskellige frekvenser i brug til 4G LTE. Lave frekvenser rækker langt fra mobilmasten, mens de lidt højere frekvenser har kortere rækkevidde.

Sådan fungerer carrier aggregation

Normalt vil ens smartphone kun være tilsluttet 4G LTE netværket via enten 800, 1800 eller 2600 MHz. Netværket vælger simpelthen den frekvens, der giver den bedste dækning og kapacitet.

Er du langt fra mobilmasten, så skifter telefonen til 800 MHz, og når du kommer tættere på masten, skifter din telefon til 1800 eller 2600 MHz. Sådan er princippet, lidt forsimplet beskrevet.

Carrier aggregation fungerer på den måde, at i stedet for at skifte mellem forskellige frekvenser, så har ens telefon forbindelse til alle de frekvenser, som er tilgængelige. Når man er langt fra mobilmasten, så har man måske kun forbindelse til 800 MHz, kommer man tættere på har man forbindelse til både 800 og 1800 MHz på samme tid, og helt tæt på mobilmasten er der adgang til både 800, 1800 og 2600 MHz frekvenserne på samme tid.

Frekvenserne bliver så at sige bundlet sammen.

Flere frekvenser lige med højere hastigheder

Hvad betyder det så i praksis. Jo for at forklare det, så bliver vi nødt til tage nogle forbehold; 4G LTE benytter radiobølger, og i sagens natur så er der forskel på teori og praksis.

De følgende tal skal der kun tages som vejledende, og ude i virkeligheden er der et hav af ting, der kan have indflydelse på den oplevede datahastighed. Eller kort sagt, så skal tallene tages med et gran salt.

Et teleselskab som 3 har 2 x 10 MHz til rådighed på henholdsvis 1800 og 2600 MHz.

2 x 10 MHz giver normalt en maksimal teoretisk downloadhastighed på omkring 70-75 Mbit/s. Og så tænker den kløgtige læser straks “jamen er 4G ikke op til 150 Mbit/s?”. Svaret er, at 4G LTE tilbyder hastigheder op til 150 Mbits, men kun hvis man har rådighed over 2 x 20 MHz.

3 kan altså ikke med deres 2 x 10 MHZ få samme hastighed på 1800 MHz sammenlignet med TT-netværket, der råder over 2 x 20 MHz på 1800 MHz. Det er en stor ulempe for 3, og det er her carrier aggregation kommer ind i billedet, i jagten på højere hastigheder og mere kapacitet.

2 + 2 = 4

Hvis 3 benytter carrier aggregation på deres 1800 og 2600 MHz, så har 3 mulighed for at bundle frekvenserne på 1800/2600 MHz så regnestykket bliver 2 x 10 MHz + 2 x 10 MHz.

Derved kan man, såfremt man er dækket af både 1800 og 2600 MHz på samme tid, opnå op til 150 Mbit/s.

Carrier aggregation kræver, at man har adgang til flere frekvenser på samme tid. I det øjeblik man kommer så langt væk fra mobilmasten, at der ikke længere er adgang til 2600 MHz, så falder forbindelsen tilbage til kun at køre på 1800 MHz, og der er altså ikke længere adgang til de høje hastigheder.

Det rigtigt smarte ved carrier aggregation er dog, at man kan bundle op til fem forskellige frekvenser for at opnå ekstra hastighed.

For eksempel kan TT-netværk bundle 2 x 10 MHz på 800 MHz med 2 x 20 MHz på 1800 MHz, og to x 2 x 20 MHz på 2600 MHz.

Grunden til der står to gange 2 x 20 MHz er, at den største tilladte frekvensblok i et 4G LTE netværk er 2 x 20 MHz. TT-netværket vil med det tænkte eksempel altså kunne bundle fire individuelle frekvensblok i en stor pulje.

Kræver kompatibel hardware

Carrier aggregation kræver, at ens udstyr understøtter funktionen. Chipsættet snapdragon 800, der blandt andet benyttes i Samsung Galaxy S4 understøtter Carrier aggregation. Det er dog ikke den variant af Galaxy S4, som sælges på det danske marked, men kun den LTE-model der pt. sælges i Sydkorea.

 – Lyt: Podcast om 4G-netværk

Web-TV om Carrier Aggregation

Mere til historien

På nuværende tidspunkt benytter de fleste teleselskaber kun carrier aggregation med de såkaldte parrede frekvenser. Men på lidt længere sigt vil det også blive brugt til uparrede frekvenser. Både 3 og TT-netværket har en en del uparrede frekvenser på 2600 MHz.

Et teleselskab, som 3, vil altså på lidt længere sigt kunne sætte turbo på downloadhastigheden ved at bundle 2 x 10 MHz på 1800 Mhz, 2 x 10 MHz på 2600 MHz og så bruge f.eks. 15 eller 20 Mhz uparrede frekvenser på 2600 Mhz til at give downloadhastigheden et boost.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.