Storytel fortæller til Telias kunder

En god historie. Det er hvad Storytel nu giver Telias kunder som et tillæg til abonnementet.

Storytel

Storytel lyttes på mobilen (Foto: Storytel)

Teleselskaberne sælger ikke kun telefoni. I højere grad bundles abonnementerne med andre ydelser. TDC startede tilbage i 2008 med musiktjenesten TDC Play. Siden er musik, tv og andre indholdstjenester blevet en naturlig del af abonnementet.

Telia har i forvejen filmtjenesten HBO Nordic, Telia TV og Spotify som en del af deres indholdspallette, og nu følger endnu en.

Kunderne kan nu (fra 12. november 2014) lytte til lydbøger fra tjenesten Storytel, der aktuelt har mere end 10.000 lydbøger i kataloget. Storytel er tilgængelig som applikation til Android og iPhone. Der kan lyttes både online og offline.

– Test: Storytel – vi har testet lydbøger på mobilen

Storytel er en tillægstjeneste til mobilabonnementet 4Everything. Her kan kunderne vælge enten Storytel, Telia TV, HBO Nordic eller Spotify i 12 måneder uden beregning. Tjenesten kan også tilkøbes til andre abonnementer. Her er prisen 79 kroner. Normalprisen for Storytel er 99 kroner om måneden.

– Telia klar med TV-pakker til mobilen

Indhold er kommet i fokus

Indholdstjenesterne har de seneste par år levet et stille liv, uden det har haft stort fokus i selskabernes markedsføring. Det ændrede Telmore på i sommeren 2014 hvor Telmore Play blev introduceret.

Her havde det TDC-ejede selskab samlet en lang række forskellige tjenester, som blev udbudt i et særligt indholdsabonnement, hvor alle tjenesterne samt telefoni var én samlet løsning.

Ved lanceringen af Telmore Play udtalte aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, at konkurrenterne har vanskeligt ved at matche tjenesten. En konsekvens kunne blive panikhandlinger, med prisfald på den generelle telefonitjeneste. Dette er dog endnu ikke sket.

For teleselskaberne har indholdstjenester den sidegevinst, at det bliver vanskeligere at afgøre hvad prisen på grundtjenesten egentlig er, hvilket også gør det endnu sværere, at sammenligne abonnementer på tværs af selskaber.

– Podcast: Afliver iPad de fysiske bøger?

Mere til historien

Storytel har bøger på både dansk og engelsk. I abonnementet kan der lyttes til så mange bøger, som man har lyst til, men der kan maksimalt være fem bøger offline på mobilen.

Billigere Netflix med reklamer kommer til Danmark 1. marts

Fra 1. marts 2027 kan danske Netflix-kunder vælge et billigere abonnement med reklamer. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort.

(mere…)
YouSee lancerer nyt streaming-tilvalg til mobilkunderne

YouSee er klar med et nyt streamingkoncept kaldet "YouSee Stream", hvor mobilkunder kan samle populære videotjenester som tilvalg til mobilabonnementet.

(mere…)
YouTube giver dig mere kontrol over startsiden

YouTube er i gang med at udrulle deres såkaldte Custom Feed, hvor du selv kan opbygge dit anbefalingsfeed.

(mere…)
Eesy sænker prisen 20 % – men kun i ét døgn

Eesy sælger i 24 timer mobilabonnementer med 20 % rabat – og modsat mange andre tilbud følger den lave pris dig, så længe du beholder abonnementet.

(mere…)
Igen-igen: Viaplay hæver prisen på sport

Det bliver endnu en gang dyrere at se sport på Viaplay. Fra 8. oktober bliver sportspakkerne 10-40 kroner dyrere om måneden, mens abonnementer uden sport slipper for prisstigningen.

(mere…)
SIDSTE CHANCE: Oister sænker mobilprisen resten af året

Oister tilbyder lige nu fri tale og 40 GB data til 49 kroner om måneden resten af 2026. Fra 1. januar stiger prisen til 99 kroner om måneden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram