Nokia-opkøb belaster Microsofts regnskab

Microsofts overskud belastes af Nokia-opkøbet, viser IT-gigantens regnskab.

Microsoft

Microsoft har udfordringer forude

Der kommer til at gå noget tid før Microsoft for alvor kan udfordre Apple og Samsung på salg, omsætning og overskud.

Microsoft omsatte i det seneste kvartal for 23,3 milliarder dollars, svarende til omkring 129,2 milliarder kroner. Det var 17 procent højere end i samme periode sidste år.

Kvartalsoverskuddet blev på 4,61 milliarder dollars (25,4 mia kr) hvilket var syv procent lavere end året før, i samme periode, skriver EPN.dk.

Microsoft købte Nokias mobilforretning for 40 milliarder kroner tilbage i april 2014, hvilket tilføjede to milliarder dollars til Microsofts omsætning i kvartalet. Nokia leverede derudover et driftsunderskud på 692 millioner dollars.

Microsoft dropper Android på Nokia X

Inden juni 2016 forventer Microsoft at have styr på Nokia-underskuddet. Senest har Microsoft iværksat den største fyringsrunde i selskabets historie.

Til sammenligning har Apple ifølge deres seneste kvartalsregnskab, solgt produkter for 37,4 milliarder dollars med et overskud på 7,7 milliarder dollars.

iPhone-salget stiger – iPad er presset

I de ni uger af kvartalet hvor Nokia var en del af Microsoft blev der solgt 5,8 millioner Lumia-telefoner.

Mere til historien

I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet fortalte Microsoft CEO Satya Nadella, at der arbejdes på én Windows-version, der skulle kunne køre på både PC, smartphone og tablet, skriver Businessinsider.com.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.