OnePlus One – det siger anmelderne
Anmeldelserne af OnePlus One er så småt begyndt at dukke op på nettet. Se hvad anmelderne synes om den nye udfordrer til smartphone-tronen.
Det er snart en måned siden, at den kinesiske producent OnePlus præsenterede deres bud på en high-end smartphone, der endda er med bedre specifikationer end konkurrenterne, men kun koster det halve.
– OnePlus One er lanceret – alternativ Android-telefon
Efter lanceringen var der megen undren og debatteren på internettet, hvor folk spurgte hvordan det kunne lade sig gøre, samt om det var et fup-nummer. For hvorfor er konkurrenternes telefoner så dyre, hvis det kan produceres så billigt.
– OnePlus One til salg før tid
Anmeldelserne har derfor også været ventet med spænding og nu er de første amerikanske anmeldere klar med deres dom. Det skriver Computerworld.dk.
Overordnet set, så er det positive anmeldelser den nye 5,5 tommer store smartphone får. Ligesom den også roses for skærmen, som er tydelig, skarp og farverig. Designet får også ros, og sammenlignes med Nokias uni-bodies i både design og kvalitet.
Engadget.com giver OnePlus One 90 point ud af 100 point, samt skriver en telefon til 300 dollar aldrig har set så godt ud før. Specifikations- og designmæssigt kunne den, ifølge Engadget.com, nemt have kostet det dobbelte.
TheVerge.com er også positive og giver OnePlus One karakteren 8.0, samt fremhæver skærmen, den solide byggekvalitet, gode batteritid og ”value for money”.
Men både OnePlus One og den anden udfordrer Oppo Find 7a vil, ifølge TheVerge.com, få svært ved at komme ind på markederne i Amerika og andre vestlige lande, da disse er meget mainstreame og båret frem af at størstedelen af telefonerne oftest sælges via operatører.
Mere til historien
Anmelderne hos GSMArena.com og Androidauthority.com deler også begejstringen og de tildeler den henholdsvis 5,5 stjerner ud af 6 stjerner, samt 8,9 ud af 10.