Googlebook: Googles nye bærbare satser på Android og ren luksus
Google dropper filosofien om billige maskiner i skyen. De nye ”Googlebooks” er bygget på Android, spækket med AI-funktioner og koster op mod 1.300 dollars.

Hvor Google i 2010 introducerede ChromeOS og Chromebooks med idéen om, at en bærbar blot behøvede en browser og billig hardware, fordi skyen klarede resten, slår selskabet nu ind på en helt ny kurs. Det nye sats hedder Googlebook og drives af det nye styresystem Googlebook OS. Det skriver The Verge.
Farvel Chromebook – her er Googlebook: Den nye AI-laptop
Hvad er en Googlebook vs. En Chromebook?
Forskellen mellem den klassiske Chromebook og den nye Googlebook er markant på tværs af både software og hardware:
- Styresystem i bunden: Chromebooks kører ChromeOS (som i årevis har forsøgt at integrere Android-apps ovenpå). Googlebooks vender bøtten på hovedet: De er bygget på Androids grundteknologi, hvortil man har tilføjet de bedste elementer fra ChromeOS såsom multitasking, understøttelse af flere vinduer, hurtig opstart og nemme systemopdateringer.
- Fokus og integration: Hvor ChromeOS var tænkt til webbet, er Googlebook designet som en direkte forlængelse af din Android-telefon. Den kan åbne apps direkte fra telefonen, synkronisere data i realtid og behandle tilkoblede Android-telefoner som et internt drev i filsystemet. Desuden tilbyder systemet funktioner som widgets, startskærme og notifikationspaneler, som brugerne kender det fra mobilen. (iPhone-ejere er derimod i vid udstrækning udeladt af denne integration).
- Hardwareniveau og pris: Hvor Chromebooks ofte har været forbundet med billig, letfordøjelig hardware (bortset fra enkelte undtagelser som Pixelbook), er Googlebooks rettet direkte mod high-end-markedet for at konkurrere med bl.a. MacBook Air. Den første bølge koster mellem 899 og 1.299 dollars og udstyres med kraftige Qualcomm-processorer, op til 16 GB RAM og slanke metalkabinetter.
Google: Chromebook er ikke død – her er den nye plan
Bygget til AI under kodenavnet “Aluminium”
Projektet – der internt gik under navnet Project Aluminium – opstod i begyndelsen af 2024. Ifølge Googles ledelse blev det muligt, fordi Android i dag er modnet til at håndtere mange forskellige formater på tværs af ure, tv’er og biler.
Styresystemet trækker også på løsninger fra andre Google-afdelinger, herunder hurtigt brugerskift fra Android Automotive og forbedret Bluetooth fra Wear OS.
Hardwarekravene er skruet op, fordi maskinerne er designet til at køre AI-værktøjer som Gemini, lokale modeller til kodebygning og nye brugerflade-funktioner. En af de nye funktioner i Googlebook OS er Magic Pointer, som lader brugeren aktivere en AI-bot blot ved at vippe og bevæge musemarkøren hen over billeder eller tekst.
Fem partnere klar fra start
Googles hardwarechef, Rick Osterloh, ser Googlebooks som en samling af Googles platforme frem for endnu et sideprojekt.
Google lancerer satsningen sammen med fem store pc-producenter: Acer, Asus, Dell, HP og Lenovo, som hver lægger ud med én enhed – heriblandt en 13-tommers XPS Googlebook fra Dell. Google oplyser desuden, at flere partnere venter i kulissen, og at Googles eget Pixel-team potentielt også kan slutte sig til rækken i fremtiden. Det kan du læse mere om her.
Mere til historien
Du kan læse meget mere om Googlebooks på Googles officielle blog.

