Motorola Moto X4 test – en lavprismobil i virkelig høj kvalitet

TEST: Moto X4 leverer på lang batteritid, kvalitetsdesign og en skarp pris. Denne mobil til 2.500 kroner tør jeg godt anbefale.

Moto X4 test

Motorola moto X4 i Super Black. (Foto: Motorola)

Siden sommer har det Lenovo-ejede mobilbrand Motorola leveret en række stabile budget-telefoner. Flere af dem har blandt andet her på MereMobil.dk scoret vældig flotte anmeldelser. Det vil også gælde Motorola Moto X4.

Blandt årets line-up har også været Moto Z2 Force, der ellers er en topmodel. Z2 Force var en udmærket telefon, som var prissat helt vanvittigt. Den viste meget fint, at Motorola skal vente lidt endnu, med at gøre en stor entre på topmodel-platformen.

Moto X4 er en af den slags telefoner, hvor du glemmer det er en budget-mobil og ikke en topmodel. Den ser ikke ud, eller leverer, som en topmodel, men fordi den alligevel kører hurtigt og har et flot design, glemmes prisskiltet hurtigt.

Der er glas (Gorilla Glass) på for- og bagsiden. Dette holdes sammen af en aluramme. I forhold til flere andre af årets Motorola telefoner, så er Moto X4 den absolut flottest designede. Det kan diskuteres om ”kamera-skiven” på bagsiden er pæn, men det er i hvert fald et designstatement, der gør Moto X4 let at kende fra andre telefoner.

Moto X4 med 64 GB hukommelse har en dagspris mellem 2.500 og 2.800 kroner. Altså en rigtig stærk prissætning.

Moto X4 hovedspecifikationer

  • Skærm: 5.2 tommer IPS LCD (1.920 x 1.080 px)
  • Styresystem: Android 7.1.1 Nougat
  • Processor: Snapdragon 630 processor (octa-core 2.2 GHz)
  • RAM: 4 GB
  • Hukommelse: 64 GB intern
  • Dual-SIM: Ja. 2 sim-kort + 1 hukommelseskort i på én gang
  • Batteri: 3.000 mAh
  • IP68 certificeret – (tåler vand til en dybde på 1.5 meter i op til 30 minutter)

Minder om Huawei P10 Lite

Motorola Moto X4 og Huawei P10 Lite samt Huawei Mate 10 Lite deler temmelig mange specifikationer. Det er altså en Moto X4 du kan have med i overvejelserne, som et alternativ, hvis du er i markedet efter en af disse modeller.

Alle telefonerne har 4 GB RAM og maskinkraft der ligger tæt på hinanden. I den generelle benchmarkmåling med Antutu scorer Moto X4 nogenlunde på niveau med konkurrenterne fra Huawei, men når der måles på 3D-ydelse (3D Mark) ligger X4 næsten dobbelt så højt. Det er godt, hvis du spiller eller benytter grafiktunge apps.

Du skal også vide, at der stadig er langt op til ydelsen fra en topmodel, der dette efterår typisk ligger på 180.000-200.000 point i Antutu og op mod 3.000 point i 3D Mark.

Herunder kan du se benchmarkydelserne side om side.

Moto X4P10 LiteMate 10 Lite
Antutu69.94861.22658.813
3D Mark834391420

Hurtig ved almindeligt brug

Motorola moto X4 i Sterling Blue. (Foto: Motorola)

Det vigtigste ved en smartphone er ydelsen i dagligdagen og her skuffer Moto X4 bestemt ikke. Alt kører flydende, og end ikke en app som Facebook, der på billigere telefoner kan være lidt tung kører vældig godt.

Fingeraftrykslæseren på fronten er ligeledes præcis og hurtig. Det er netop ved det almindelige brug som dette, at du glemmer det ikke er en topmodel. Som flere andre telefoner åbner X4 med det samme, så snart fingeren lægges på sensoren.

Den største udfordring for telefoner i 3.000 kroners klassen er kameraet. Oftest bliver billederne fine blot ikke med det ekstra, som en telefon til den dobbelt pris tilbyder. Særligt ved dårlig belysning ses problemer.

På Huawei Mate 10 Lite starter kameraet langsomt op, også langsommere end jeg synes er acceptabelt. Heldigvis lider Moto X4 ikke af dette problem. Herunder kan du se nogle billedeksempler.

TEST: Huawei Mate 10 Lite

Billeder taget med Moto X4

Virkelig lang batteritid

Der er et eller andet ved Snapdragon 600-serien fra Qualcomm, når det kommer til batteritid. Telefoner med denne type processor holder generelt strøm i rigtig lang tid.

Halvandet døgn uden opladning er forventeligt ved nogenlunde intenst brug. Det er rigtigt flot. Det svarer til hvad jeg oplevede på eksempelvis Huawei Mate 10 Lite, der dog bruger Huaweis egen Kirin processor.

I salgspakken ligger tilmed en hurtigoplader. Den kan bringe telefonen fra 0 til omkring 85 procent på blot 60 minutter. En sådan oplademulighed, direkte fra pakken, er et kæmpe plus. Hos konkurrenten Huawei skal en hurtigoplader købes ved siden af på nogle af modellerne.

Det værste er, at jeg næsten glemmer at lade, fordi natladning ikke er en absolut nødvenlighed.

Android 8.0 er på vej

Motorola ligger sig i slipstrømmen af Nokia, når det handler om opdateringer til telefonerne. Nokia har en strategi om, at selv billige telefoner opdateres til eksempelvis Android 8.0 samt løbende får sikkerhedsopdateringerne.

Helt så aggressiv er Motorola ikke, men de skal have ros for tydelige udmeldinger om hvad kunderne skal forvente. Her kan flere andre producenter lære noget.

Moto X4 er født med Android 7.1.1 Nougat, men Android 8.0 Oreo lander som en gratis opdatering i den første halvdel af Q1 2018. Der loves også jævnlige sikkerhedsopdateringer. Min testtelefon kører p.t. sikkerhedsniveau november 2017. December opdateringen er, ifølge producenten, på vej.

Jeg synes, det er et kæmpe plus når producenterne åbent fortæller, hvad der er på vej.

Skærmbilleder fra Moto X4

Konklusion: I love it!

Motorola Moto X4 både føles og er moderne uden alt for mange kompromisser. I love it!

Ikke noget med at montere den udgående standard MicroUSB som ladetilslutning, fremfor den nye USB Type-C, for at spare penge i produktionen, som jeg har set det hos andre producenter. Du får stadig 3,5 mm jackstik til headset, og et flot design, der desværre er poleret lidt for glat. Risikoen for tab er overhængende, når telefonens benyttes uden cover.

MereMobil.dk Anbefaler

MereMobil.dk anbefaler Motorola Moto X4

Jeg er særligt begejstret for den lange batteritid og skærmen. Selvom det kun er en LCD-skærm (5,2 tommer) så gør den et godt job.

Motorola holder Android forholdsvis ren, og ændrer kun nogle småting i form af et par widgets og baggrunde. Ikke noget med bloatware. De tilføjer nogle særlige Moto-funktioner i deres egen app, som du bare kan vælge ikke at bruge. Dog er jeg selv begejstret for, at telefonen aktiverer forstyr ikke, blot den lægges med skærmen nedad.

Til omkring 2.500 kroner får du en rigtig god telefon, der tilmed yder en tand ekstra, i forhold til den åbenlyse konkurrent Huawei Mate 10 Lite. Det tegner godt for 2018, hvor Motorola ventes at satse stort.

Jeg håber så at udviklerne får optimeret på lyddesignet. ”HELLO MOTO…”-ringetonen og tilsvarende SMS-tone er til stor irritation. Men jeg er sikker på, at kineserne i Lenovo er vilde med det. Men det er jeg ikke!

Moto X4 rammer 5 ud af 6 stjerner og udmærkelsen ”MereMobil.dk anbefaler”. Det her er virkelig en skarp telefon til en skarp pris. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne X4 er en bedre oplevelse end både Mate 10 Lite og P10 Lite.

Fordele og ulemper

Fordele

– Rigtig lang batteritid og hurtiglader i salgspakken
– Design i høj kvalitet med gode materialer
– Løbende Android opdateringer og nogenlunde urørt Android brugerflade

Ulemper

– Kan være meget glat på bagsiden
– Fotos er nogenlunde okay, men ikke fantastiske
– Virker ikke med mobilbetaling i Brugsen (Coop app)

Mere til historien

På alle Motorola telefoner har jeg haft problemer med at benytte mobilbetaling via Coops app i Brugsen. Det er faktisk lidt irriterende, når jeg helst vil betale med mobilen.

Motorola Moto X4
Motorola har lanceret nye budgetvenlige smartphones

Moto G Power 5G og Moto G 5G er de to nye budgetvenlige smartphones fra Motorola, som byder på store opgraderinger.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Nu skal Motorola-telefoner være stærkere

Et nyt tiltag skal gøre alle nye smartphones fra Motorola mere holdbare.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
OnePlus 12R er måske den perfekte budget-telefon i 2024

VIDEO: Du vil have en billig Android-smartphone, der stadig er rigtig god? Se min test af OnePlus 12R her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram