Plenti vandt over store spillere i 2016

Det nye mobilselskab Plenti var det mobilselskab, som fik flest nye privatkunder i 2016.

Plenti er startet af Morten Strunge og Peter Mægbæk (Foto: Plenti)

Plenti er startet af Morten Strunge og Peter Mægbæk (Foto: Plenti)

Mobilselskabet Plenti så dagens lys i marts 2016, men selvom selskabet ikke havde hele året til, at indsamle kunder i, så blev de alligevel det mobilselskab, som fik flest nye privatkunder i 2016.

Siden marts formåede de at tiltrække mere end 50.000 nye privatkunder. Det betyder også, at de slår de store etablerede teleselskaber. Det skriver Jyllands-Posten, ifølge Business.dk.

Plenti runder milepæl – 50.000 kunder

Plentis kundetiltrækning er på niveau med TDC-gruppens tiltrækning, som melder om 54.000 nye kunder. 10.000 af TDC-gruppens var dog erhvervskunder. De store selskaber 3 og Telenor fik henholdsvis 47.000 og 36.000 nye kunder.

Taberen i 2016 blev Telia, der mistede 38.000 kunder sidste år.

Plenti: Vi er ikke discount

Successen i 2016 har også gjort, at Plenti efter de første ni måneder i luften er halvvejs mod målet for de første to år.

Alt er (ikke) inkluderet hos Plenti

– ”Jeg synes faktisk, at det går ret fornuftigt. Vi er et lille skridt foran vores målsætning om at nå 100.000 kunder i år og en omsætning på 100 mio. kr.,” udtaler selskabets direktør og medstifter, Peter Mægbæk, til Jyllands-Posten.

Selvom 50.000 kunder er mange, så svarer det ”kun” til omkring 1 procent af mobilabonnementerne i Danmark. Der er i alt omkring 7 millioner mobilabonnementer på det danske marked.

Mere til historien

Bag Plenti står Morten Struge, som også er manden bag Onfone, sammen med Peter Mægbæk, der er medstifter af Fullrate.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.