HTC dropper budget-telefoner

HTC har haft det svært de seneste par år. I et forsøg på at vende udviklingen satser firmaet på midrange og high-end telefoner.

Lækket billede af HTC U Ultra - Ocean

Lækket billede af HTC U Ultra – Ocean

Taiwanesiske HTC har længe haft svært ved at finde fodfæste på mobilmarkedet.  HTC præsenterede for nyligt deres kvartalsregnskab, og det ser ikke godt ud. Alene i 2016 er firmaets indtjening dalet med 35,77 procent.

HTC skærer derfor ned på antallet af mobiler, som de vil sende på markedet. Det betyder, at de fremadrettet vil droppe telefoner i budgetklassen og kun udsende 6-7 forskellige mobiler i år. Firmaets begrunder deres beslutning med, at konkurrencen er for hård, og det er for svært at tjene penge på telefoner i budget-klassen. HTC vil have fokus på indtjening, og derfor trimmer de nu de dele af forretningen, som ikke giver det ventede afkast.

HTC dog vil stadig understøtte de nuværende telefoner, som er sendt på markedet.

Heller ikke HTC’s store satsning på virtual reality med deres HTC Vive brille, har givet det afkast, som firmaet håbede.

 – HTC: Vi kommer ikke med et smartwatch

High-end markedet skal redde HTC

HTC satser hårdt på high-end markedet, som i forvejen er domineret af Apple og Samsung. Med satsninger som HTC U Ultra og HTC U Play håber HTC, at de kan konkurrere med de andre top-telefoner på markedet.

De første indtryk af HTC U Ultra

HTC 11 Om denne telefon

Billedet viser muligvis about this phone skærmen på HTC 11

HTC forventes også snart at annoncere HTC 11, som bliver deres flagskibstelefon. Den skal forsøge at tage konkurrencen op mod Samsung S8 og LG G6.

Det rygtes, at HTC 11 kommer til at have den nye Snapdragen 835 processor, som også Samsung S8 ventes at blive lanceret med.

Ifølge et lækket billede ser det ud til at HTC 11 kører Android Nougat 7.1.2 med HTC’s egen Sense 9.0 software ovenpå. Det rygtes også at telefonen vil have en skærm på 2.550 x 1.556 pixels, 6 GB RAM og 128 GB hukommelse.

Det er ifølge Android Headlines en noget usædvanlig skærmopløsning. Dette kan tyde på, at den kommende HTC 11 kommer til at have en buet skærm.

Mere til historien

Det bliver spændende at se, om det vil lykkedes HTC igen at komme tilbage ind på markedet. Med så mange virkelig gode og spændende telefoner fra konkurrenterne på trapperne, venter der HTC en stor opgave.


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.