Rygte: iPhone Air 2 får to markante opgraderinger

Apples næste iPhone Air kan få ultravidvinkelkamera og længere batteritid, hvis nye rygter fra testfasen holder stik.

iPhone Air iPhone 17 Air 2025
iPhone Air 2 kan få to store forbedringer. (Foto: MereMobil.dk)

Hvis vi skal opsummere Apples første iPhone Air, der blev lanceret sidste år, så er kameraet og batteriet nok de to problemer, der fylder mest.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor Apple pludselig ville lave en telefon, der er så tynd, men det er en anden snak.

Netop de to problemer omkring kameraet og batterilevetiden kan dog også være de problemer, der bliver fikset ved efterfølgeren, iPhone Air 2. Det skriver Android Authority.

I øjeblikket skulle Apple angiveligt være i gang med at teste iPhone Air 2, hvor et ultravidvinkelkamera indgår sammen med forbedret batterilevetid.

Rapporten er baseret på Bloomberg, og her nævnes det, at iPhone Air 2 er nået til den avancerede testfase med en prototype kaldet V62.

I den avancerede testfase indgår, som navnet tilsiger, en masse avancerede tests. Det er typisk også her, hvor telefonen forhåbentlig endeligt kan godkendes til masseproduktion.

Testfasen betyder også, at Apple har fået clearet designet og formentlig fastlåst, hvilke funktioner og specifikationer telefonen skal udkomme med.

Det er ikke det samme som, at rygtet her er en stensikker garanti, men det bevæger sig hen imod at blive mere og mere sikkert.

Den oprindelige iPhone Air havde som bekendt kun ét kamera, men med inkluderingen af ultravidvinkel kan vi både få et kamera, der kan give mere vinkel på billederne, og samtidig tage bedre makrobilleder.

I forhold til batteriet står det ikke klart, hvordan de har løst dette. Vi ved altså ikke, om Apple vil anvende et større batteri eller bruge en mere energieffektiv processor, dog er der ifølge rygtet tale om en forbedring, når det gælder batterilevetiden.

Det forventes, at iPhone Air 2 vil få en A20 Pro-chip ombord, som er den samme chip, iPhone 18 Pro/Max gerne skulle bruge.

Lanceringen af iPhone Air 2 skal vi dog ikke forvente i år. Som vi tidligere har skrevet om nogle gange, så står Apple til at adskille den almindelige iPhone fra Pro-modellerne.

Det gælder også for Air 2, som altså forventes til foråret 2027 sammen med iPhone 18 og iPhone 18e.

LÆS MERE: Rygte: iOS 27 vil give din iPhone længere batteritid

Mere til historien

I forhold til prisen bliver det interessant at se, hvad Apple beslutter. I en ny udmelding fra deres CEO Tim Cook har Apple nemlig meldt ud, at en prisstigning nu er uundgåelig med den nuværende RAM- og lagringspladskrise.

Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Læk afslører ny Apple TV 4K: Får Siri AI, Wi-Fi 7 og gaming-muskler

Et internt Apple-billede peger på, at en ny generation af Apple TV 4K er lige på trapperne. Ydersiden forbliver uændret, men under hjelmen venter en voldsom opgradering med A17 Pro-chip, 8 GB RAM og Apple Intelligence.

(mere…)
Læk afslører HomePod mini 2: Samme design i tre helt nye farver

Apples egen kode har afsløret billeder af anden generation af den kompakte smarthøjttaler HomePod mini. Nyheden byder på nye farvevarianter og ventes lanceret inden udgangen af 2026.

(mere…)
Rygte: Apple tester fitnessarmbånd uden skærm

Apple arbejder ifølge Bloomberg på prototyper af et rendyrket helse- og træningsarmbånd. Produktet dropper skærmen og satser i stedet udelukkende på sensorer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram