Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt – men holder rækkevidden?

TEST: Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt, men holder det, hvad der loves på rækkevidden?

Xiaomi elløbehjul 2026
Xiaomi lover op til 70 kilometers rækkevidde. Vi har testet, hvor langt det faktisk rækker i vind, bakker og realistisk brug.

Xiaomi lover op til 70 kilometers rækkevidde på deres nye topmodel. Men holder det i dansk modvind, bakker og realistisk brug?

Jeg tog Xiaomi Electric Scooter 6 Pro med på en testtur – og svaret er mere nuanceret, end reklamen lover.

Xiaomi lover med Electric Scooter 6 Pro op til 70 km på en opladning. Men der er langt fra et sterilt laboratorie til en blæsende dansk sommerdag.

Jeg har testet løbehjulet på en tur til Kerteminde for at se, hvad det reelt præsterer, når føreren vejer over 75 kg, og vinden er lige i ansigtet.

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Virkeligheden vs. producentens tal

De flotte tal fra producenten gælder kun under optimale forhold: vindstille vejr, flad vej, maks. 75 kg belastning – og en hastighed på 15 km/t.

I Danmark er virkeligheden en anden. Her må løbehjulet køre 20 km/t, og det kan hurtigt føles langsomt på længere, lige strækninger.

Det er faktisk så langsomt, at man risikerer at blive overhalet af motionister på almindelige cykler.

På min tur til Kerteminde mærkede jeg tydeligt begrænsningerne. Jeg fik endda en advarsel i appen, da jeg rullede over 20 km/t ned ad bakke – det danske regelsæt sætter en klar grænse.

Køreoplevelse: Stabil, men tung

Når det kommer til køreoplevelsen, er der meget positivt at sige.

Affjedringen fungerer godt, og løbehjulet føles stabilt og sikkert. Det er efter min vurdering et rendyrket transport-løbehjul, bygget til at bringe dig fra A til B over længere distancer.

Men – og det er vigtigt – det er ikke et oplagt valg til pendling med bus og tog. Det kan godt klappes sammen, men vægten på 27,3 kg er markant.

Det gør det besværligt at slæbe rundt på, så det er ikke ideelt til transport i eksempelvis metroen.

En lille note: Pas på broer med rumleriller. Det lærte jeg på den hårde måde, da min telefon røg af løbehjulet under turen – en dyr lektie i contentproduktionens tjeneste.

Rækkevidde: Så langt kom jeg

Xiaomi oplyser en rækkevidde på 45 km ved 25 km/t – en hastighed, vi ikke må køre i Danmark.

Min test foregik ved 20 km/t, og trods blæsevejr og en kuperet rute klarede løbehjulet sig overraskende godt.

Efter de første 16 km havde jeg stadig 63 procent strøm tilbage.

Baseret på forbruget vurderer jeg, at den reelle rækkevidde lander omkring 45 km på en opladning i danske forhold, før batteriet rammer de sidste procenter.

Det er en godkendt præstation taget i betragtning af vind og terræn.

Regler for el-løbehjul i Danmark

  • Maks. hastighed: 20 km/t
  • Minimumsalder: 15 år
  • Hjelm: Påbudt
  • Kun én person må køre på løbehjulet
  • Lys: Skal være tændt hele døgnet (for og bag)
  • Må køre på cykelstier og veje (ikke fortov)
  • 25 km/t-modeller er ikke lovlige på offentlig vej
  • Ansvar for lovlig brug ligger hos føreren


Bemærk: Mange modeller sælges med højere topfart – men det gør dem ikke lovlige i Danmark.

Konklusion: God rækkevidde – men tung i hverdagen

Xiaomi Electric Scooter 6 Pro leverer en stabil og komfortabel køreoplevelse, og rækkevidden er godkendt til danske forhold – selvom den ikke matcher producentens teoretiske maksimum.

Det er en stærk transportløsning med funktioner som blinklys, men vægten og størrelsen gør den bedst egnet til dør-til-dør-kørsel fremfor kombineret pendling med offentlig transport.

Du kan justere funktioner og følge dine ture i Xiaomi Home-appen.

Et lille paradoks er, at både Compumail og Proshop sælger en version, der kan køre 25 km/t. Prisen (12. juni 2026) er henholdsvis 4.874 og 5.391 kroner (annoncelinks).

Mere til historien

Opladeren i salgspakken er Xiaomis egen, hvor stikket ikke ikke følger ”en almindelige standard”.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
Læk afslører høj pris og mindre batteri i Xiaomi 18 Pro

Xiaomi går direkte efter de dyreste konkurrenter, men europæiske købere risikerer at betale toppris for modeller med mindre batterier end i Kina.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram