Gmail får AI-indbakke: Finder vigtige mails og opgaver

Google tester AI Inbox i Gmail, som skal fremhæve vigtige mails, opgaver og emner i en presset indbakke – men funktionen er stadig ujævn og kun i beta.

Gmail mail
Googles nye AI Inbox i Gmail forsøger at gøre det simple, som indbakken længe har været dårlig til: at finde de vigtige mails i alt støjen. Ifølge Android Authority er funktionen overraskende nyttig, men den er stadig i beta og langt fra stabil nok til, at du kan stole blindt på den. (Grafik: MereMobil.dk)

Google er i gang med at teste en ny AI-funktion i Gmail, som ikke kun opsummerer indhold, men forsøger at finde de beskeder og opgaver, der faktisk betyder noget.

Ifølge Android Authority er AI Inbox en af de første Gemini-funktioner i Gmail, der opleves som reelt brugbar for folk med en overfyldt indbakke. Funktionen er dog stadig i beta.

AI Inbox opdeler indholdet i to sektioner: Suggested to-dos og Topics to catch up on.

Den første samler mails, der kræver handling, som for eksempel svar, opfølgning eller en konkret opgave. Den anden løfter emner frem, som kan være relevante at holde øje med, for eksempel reservationer, kvitteringer, køb eller andre oplysninger, der let bliver væk i strømmen af mails.

Google beskriver selv funktionen som et værktøj, der skal samle prioriterede mails og vigtige emner ét sted.

Gmail AI Inbox sorterer støjen fra i indbakken

Noget af det mest interessante ved funktionen er, at den ikke kun lægger noget til, men også sorterer en hel del fra.

Ifølge Google viser AI Inbox kun indhold fra fanen Primary, mens mails i Promotions og Social som udgangspunkt ikke bliver fremhævet. Spam filtreres også væk, og det samme gælder mails, som brugeren tidligere har arkiveret, slettet, muted eller snoozet.

Ifølge Android Authority er det netop denne oprydning, der gør værktøjet interessant, fordi det skærer meget af det uvigtige fra

Gmail laver en AI-to-do-liste ud fra dine mails

Android Authority beskriver især opgavedelen som en slags AI-genereret huskeliste oven på Gmail.

Her får brugeren korte forklaringer på, hvad der skal gøres, og der kan linkes direkte til den mailtråd, opgaven bygger på. Google oplyser også, at visse opgaver senere kan få kontekstuelle kladder eller links til Workspace-indhold, men det er endnu ikke noget, der ser ud til at være bredt rullet ud.

Mediet fremhæver også emneoversigten som en af de mest interessante dele. Her kan AI Inbox eksempelvis løfte påmindelser, regninger tæt på forfald, ordrebekræftelser eller andre detaljer frem fra mails med uklare eller generiske emnelinjer.

Det gør funktionen mere nyttig som sikkerhedsnet end som klassisk mailassistent.

LÆS MERE: Google bekræfter: Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads

Smart idé, men stadig ujævn i praksis

Her er dog det store men: AI Inbox er ikke noget, man kan stole blindt på endnu

Android Authority mener, at funktionen ikke er konsekvent. Nogle gange dukker relevante opgaver og emner op, andre gange ser oversigten nærmest tom ud.

Det betyder, at AI Inbox i sin nuværende form mere ligner en hjælpende hånd end et system, der kan erstatte almindelig opmærksomhed på indbakken.

Der er også en vigtig begrænsning, hvis du selv vil prøve funktionen. Ifølge Googles hjælpesider er AI Inbox stadig i beta, kun tilgængelig i USA og kun på engelsk.

For private brugere kræver den desuden et betalt Google AI-abonnement som AI Plus, AI Pro eller AI Ultra. På arbejds- og skolekonti kræver den bestemte Workspace-planer og adgang til Gemini Alpha.

GUIDE: Sådan skifter du din Gmail-adresse – trin for trin

Gmail får endelig en AI-funktion, der faktisk kan spare tid

AI i mail har indtil nu mest lydt som noget, der skulle se smart ud i præsentationer.

AI Inbox virker anderledes, fordi den forsøger at løse et helt konkret problem: at vigtige beskeder forsvinder i alt det ligegyldige.

Hvis Google får gjort løsningen mere stabil og giver brugerne bedre kontrol over, hvilke mails der skal fremhæves, kan det her ende som en af de få AI-funktioner i Gmail, der faktisk sparer tid i stedet for bare at tage plads.

LÆS MERE: Spark Mail vs. Outlook: Her er min vinder af mail-krigen

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.


Mere til historien

Hvad tænker du om AI-styret indbakke? Skriv gerne en kommentar herunder.

Apple annoncerer helt ny Siri, men den kommer ikke til Danmark

Apple har præsenteret en markant opdatering til Siri med AI-funktioner – men brugere i EU må foreløbig undvære.

(mere…)
Spotify-badge udvides til podcast

Spotify har udvidet brugen af deres "menneske-badge" til også at gælde podcasts.

(mere…)
Google bekræfter: Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads – testen er i gang

Det er ikke længere kun et rygte. Google bekræfter nu, at at de tester en markant nedsættelse af den gratis Gmail-lagerplads.

(mere…)
Google Search genopfindes: Her er fremtidens søgemaskine

Det klassiske søgefelt, som vi har kendt i årtier, står overfor sin største forandring nogensinde. Google ruller nu en række massive AI-opdateringer ud til Search.

(mere…)
Google I/O 2026: Her er de største nyheder

Googles store udviklerkonference bød på et massivt fokus på kunstig intelligens, "agenter" der arbejder i baggrunden, og en overraskelse til ansigtet.

(mere…)
Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads? Google tester ny begrænsning

Siden tidernes morgen har en gratis Google-konto givet 15 GB lagerplads. Nu ser det ud til, at Google vil tvinge dig til at aflevere dit telefonnummer, hvis du vil have det hele med.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram