Apple TV og de seneste rygter

Rygterne om det kommende Apple TV er tiltagende.

tvOS 26, Apple TV (Foto: Apple)
Apple TV runder snart 4 år, men flere hints kan indikere en lancering i år. (Foto: Apple)

Det seneste Apple TV udkom i 2022, og selvom der er produkter på Apples liste, der er ældre og også mangler en opdatering, så er Apple TV højt på listen hos mange.

Ingenting er sikkert, men jeg føler mig ret sikker på, at det nok skal komme. Spørgsmålet er bare, hvornår Apple udgiver et nyt Apple TV.

Mens vi venter, er der mulighed for at samle op på nogle af de kommende specifikationer, der ventes for medieboksen, og måske også en nærmere præcisering af de mulige datoer.

Pocket-Lint.com skriver om nogle af de rapporter, der har været omkring det kommende Apple TV.

Rygterne lyder blandt andet på en A17 Pro-chip (der giver mulighed for Apple Intelligence, men det vender jeg tilbage til).

Derudover er der en intern N1-netværkschip med understøttelse af Wi-Fi 7. Lidt mere teknisk er det nok ikke utænkeligt, at den også kommer med AV1-decoder, som flere brugere har efterspurgt.

Blandt de mere vilde rygter har der også været nogle løse rygter om et indbygget Center Stage-kamera, der kan bruges til videokonferencer og FaceTime. Hvad det potentielt kan betyde for prisen, vides ikke.

Apple TV og Disney+ flytter ind hos TV 2 Play

Hvis jeg vender tilbage til A17 Pro-chippen, så er det den samme chip, der bruges i iPhone 15 Pro / Max. Selvom det er en ældre chip, er det stadig en opgradering fra A15 Bionic.

En A17 Pro-chip kommer desuden med 8 GB RAM, hvilket er en fordobling af de nuværende 4 GB RAM, selvom det for de fleste har været nok indtil nu.

Chippen giver også mulighed for Apple Intelligence, som Apple TV endnu ikke har fået gavn af, og netop det kan være grunden til, at vi endnu ikke har fået nogen ny model.

Eftersigende skulle det egentlig være klar. Den del er der lidt tvivl om, men ligesom med flere andre produkter står de lige nu på standby, da Apple afventer lanceringen af den smartere Siri.

Det skulle være et af de store salgsargumenter, og derfor har Apple ment, at det er passende at vente med en lancering, indtil denne er klar.

Hvilket så leder os hen til, hvornår det sker. Umiddelbart bør det være i næste måned under WWDC den 8. juni. Her forventes det, at Apple fremviser den kommende Siri sammen med blandt andet iOS 27.

Om Apple så lancerer Apple TV’et dér eller venter til september eller senere, når softwaren officielt er klar, er så det store spørgsmål.

Uanset hvad vil rådet herfra være, at hvis du er på udkig efter et nyt Apple TV og ikke akut mangler det, så vil jeg anbefale at vente lidt længere tid, indtil det nye Apple TV forhåbentlig udkommer.

Historisk milepæl: Fodboldkamp bliver optaget udelukkende med iPhone

Mere til historien

Som nævnt begynder WWDC den 8. juni, og du kan læse meget mere om de øvrige forventninger i denne artikel, hvor vi har samlet op på de største forventninger.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Apple Glasses kan udkomme næste år

RYGTE: Apple Glasses ventes at blive lanceret til næste år, hvis man skal tro en leverandør.

(mere…)
Nye billeder afslører designet på iPhone 18 og iPhone Air 2

Dummy-modeller af Apples kommende iPhone 18 og iPhone Air 2 er lækket. Billederne peger på et slankere design og opgraderede kameraer.

(mere…)
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram