Historisk milepæl: Fodboldkamp bliver optaget udelukkende med iPhone

Apple TV gør klar til en unik sportsoplevelse. Lørdagens MLS-kamp mellem LA Galaxy og Houston Dynamo FC bliver filmet med iPhone 17 Pro. Det markerer en stor milepæl for smartphone-kameraet.

iPhone 17 Pro
iPhone 17 Pro skal bruges til at live-optage en hel fodboldkamp. (Foto: MereMobil.dk)

Smartphones udvikler sig hver dag, og det virker til, at de langsomt indtager positioner, der ellers har været forbeholdt professionelt udstyr.

Nyheden her er ingen undtagelse. Den handler nemlig om, at Apple TV snart skal sende den første live-sportsbegivenhed, der udelukkende er optaget på en iPhone 17 Pro.

Faktisk er jeg selv lidt i tvivl om, hvorvidt det også er den første store live-sportsbegivenhed, der er optaget på en smartphone i det hele taget, men for en sikkerheds skyld vil jeg nøjes med at nævne, at det gælder for iPhone.

Optagelsen sker i USA, hvor Apple har rettighederne til flere sportsbegivenheder såsom Major League Soccer og Formel 1. I dette tilfælde er det dog Major League Soccer eller MLS, som får æren.

Her er det nemlig oplyst, at lørdagens kamp mellem LA Galaxy og Houston Dynamo FC udelukkende bliver filmet med en iPhone 17 Pro. Det skriver 9to5mac.

Optagelserne skulle inkludere livevideo gennem hele kampen, inklusive opvarmning på banen og mål-kameravinkler inde fra nettet samt stemningen på tribunen. Der vil være en del iPhones placeret på statiske lokationer rundt om på stadion..

Apple har allerede eksperimenteret lidt med brugen af iPhones til live-sport.

Tilbage i september blev iPhone 17 Pro testet til Friday Night Baseball, men det er første gang, at en iPhone bliver brugt i en så stor sammenhæng og transmission.

LÆS MERE: Apple TV og Disney+ flytter ind hos TV 2 Play

Brugt i VAR-sammenhæng

Artiklen her fik mindet mig om en ældre artikel, vi også skrev tilbage i 2024, som jeg har gravet frem.

Her omhandlede den brugen af iPhone 15 Pro i VAR-sammenhæng i Premier League.

Det skete gennem et samarbejde med Genius Sports, der bruger en teknologi kaldet “Semi-Automated Offside Technology” (SAOT), og som kan lave præcise 3D-gengivelser af spillerne, der kan hjælpe VAR med at dømme offside-forseelser.

Løsningen krævede så også, at der var mellem 24 til 28 iPhones i brug på hvert stadion, men selvom det virker dyrt, så er det alligevel billigere end brugen af dyrere kameraer.

De mange iPhones blev herefter installeret på rigs, med to ad gangen, og som skulle vinkles en smule forskelligt for at få området dækket ind.

Jeg har forsøgt at søge lidt nyere artikler frem, men umiddelbart uden held. Derfor ved jeg desværre heller ikke, om Premier League stadig benytter iPhones eller bruger en anden løsning i dag.

LÆS MERE: iOS 27 vil give bedre kamera tilpasning

Mere til historien

Kampen kan ses herhjemme søndag klokken 4.30 om natten. Den bliver egentlig sendt den 23. maj som en lørdagskamp, men grundet tidsforskellen bliver det søndag for det europæiske publikum. Det kræver et Apple TV-abonnement at se kampen, som koster 79 kroner om måneden.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram