iOS 27 vil give bedre kamera tilpasning

RYGTE: Apples næste store opdatering vil endelig lade dig rydde op i kamera-appen. Et nyt rygte peger på, at du i iOS 27 selv kan vælge, hvor blitz, timer og nattilstand skal placeres – og så får Siri sin helt egen fane i kameraet.

iPhone 16 Pro Max (Foto: MereMobil.dk)
Kamera-appen står til et større redesign med iOS 27. (Foto: MereMobil.dk)

Der er under en måned til, at vi får iOS 27 præsenteret til det årlige udviklerevent, også kendt som WWDC.

Eventet er kendt for at være primært softwarefokuseret med enkelte hardwarenyheder i ny og næ.

Traditionen tro er rygterne om software altid færre end om hardwaren. Det er i hvert fald min personlige erfaring. Om det handler om, at det med softwaren udelukkende er interne ansatte hos Apple, der kan lække dette, og ikke underleverandører, ved jeg ikke.

Men når der så endelig kommer rygter, der er softwarerelaterede, så er det altid ekstra interessant, ligesom denne nyhed.

Det forlyder nemlig, at den kommende iOS 27-software vil forbedre kameraet, eller rettere sagt give brugeren mulighed for at forbedre det ved bedre at kunne tilpasse, hvilke funktioner man vil bruge. Det skriver GSMArena.

Lækket stammer fra Bloomberg-analytikeren Mark Gurman, der plejer at have ret gode insiderinformationer.

Ifølge ham vil man med iOS 27 kunne vælge, hvilke funktioner der skal kunne ses i appen, og hvor de skal placeres. Det gælder blandt andet blitz, eksponeringen, timer, nattilstand, Live Photos og opløsning.

Samtidig vil der være en ny Siri-tilstand i kamera-appen, der vil være placeret ved siden af de normale foto- og videofunktioner.

Siri-tilstanden kan bruges til Apples Visual Intelligence, der lader dig pege på et objekt, hvorefter kunstig intelligens kan fortælle, hvad du ser på, eller oversætte, hvis der er tale om en tekst.

Udover dette vil iOS 27 også komme med flere designændringer til Siri og apps såsom Safari og Vejr-appen. Her menes der nye animationer og redesigns, der skal matche bedre med Apples Liquid Glass, der udkom med iOS 26.

En anden stor nyhed er en mulig Siri-chatbot, der skal fungere på samme måde som ChatGPT og Gemini. Dette rygte har været ude i noget tid, men ser stadig ud til at være aktuelt.

Mere til historien

WWDC og iOS 27 bliver præsenteret mandag d. 8. juni, hvor en længere beta-periode begynder, inden softwaren officielt bliver udgivet omkring september.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram