iOS 27 ventes med to store Wallet-nyheder

Rygterne omkring WWDC begynder at tage til, og nu er der noget, som tyder på, at Wallet-appen får en overhaling.

Apple Pay
Apple Pay kan rumme meget andet end blot betalingskortet. (Foto: Apple)

Hvis du har en iPhone, så er du formentlig bekendt med Apple Pay, men hvor meget kender du til selve Wallet-appen og dens funktioner?

Personligt bruger jeg den selv til betalingskort, men også til diverse andre ting, såsom koncertbilletter, der giver hurtig adgang via Apple Pay.

Noget tyder dog på, at Apple vil have flere til at bruge Wallet-appen og dermed Apple Pays øvrige funktioner – også selvom udviklere ikke altid understøtter det.

9to5Mac skriver nemlig, at Apple Wallet vil lade dig konvertere fysiske kort og billetter til digitale versioner.

Eksempler på dette kan være fitnesskort, loyalitetskort og eventbilletter. Sidstnævnte understøttes af nogle annoncører, men det er langt fra alle, som gør det.

Ifølge rygtet vil disse kort være klar til at blive tilføjet ved at klikke på “+”-knappen i Wallet-appen.

Her vil du få mulighed for tre skabelonmuligheder, nemlig standard, medlemskab og event. Disse kategorier definerer, hvilken farve kortene vil have i appen. Du har også yderligere mulighed for at redigere stilen senere, så du nemmere kan identificere kortet.

Hvordan Wallet vil klare det med elektroniske kort, vides ikke. Et eksempel er mit nærmeste fitnesscenter, som bruger elektronisk chip for at kunne komme ind. Jeg tvivler på, at dette er muligt med den (rygtede) kommende funktion.

En anden funktion, som dags dato ikke vil være tilgængelig herhjemme, er muligheden for at splitte en regning via Apple Cash.

Her forlyder det, at du kan tage et billede af kvitteringen og tildele forskellige varer til forskellige personer, som derefter laver en betalingsanmodning.

Grunden til, at det ikke vil være tilgængeligt herhjemme, er, at Apple Cash ikke understøttes i Danmark. Faktisk er det ganske få lande, der understøtter det, og det ser heller ikke ud til at ændre sig.

Disse Mac-modeller vil ikke understøtte macOS 27

Mere til historien

iOS 27 præsenteres på mandag sammen med en række andre nyheder. Vi har samlet forventningerne til hele eventet.

Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram