OnePlus: Sidste chance inden prisen stiger
Er du på udkig efter en OnePlus One, så er i dag sidste chance for at anskaffe den til samme lave pris – uden invitation vel at mærke.
Den så rigeligt omtalte OnePlus One får igen i dag (24. marts 2015) lov til at pryde overskrifterne hos flere digitale medier. Denne gang fordi at selskabet har annonceret en mærkbar prisstigning.
Selve annonceringen er ikke ny, da selskabet allerede i sidste uge bragte de dårlige nyheder for branchen, men nyheden ligger i, at det i dag er sidste chance for at købe en OnePlus One inden prisen stiger, det er endda muligt uden invitation, da selskabet i sidste måned annoncerede at man hver tirsdag kan købe uden den ellers omdiskuterede invitation.
– OnePlus One ekspanderer i Europa
Det er endnu uklart hvor meget prisen vil stige i Danmark, men i forhold til euroen, så stiger OnePlus One med 16 GB hukommelse fra 269 euro til 299 euro, mens prisen for den store 64 GB model ender op i 349 euro, mod tidligere 299 euro. Det betyder helt konkret at 16 GB versionen stiger med cirka 11,1 procent, mens 64 GB versionen stiger med hele 16,7 procent.
Omregnet og rundet op til nærmeste formentlige salgstal i danske priser, ud fra overstående stigning i procent, så vil 16 GB versionen formentligt ende i omegnen af 2.349 kroner, mens 64 GB versionen vil ende på 2.799 kroner.
– OnePlus One er en kæmpe succes
Altså vil der formentligt minimum være 250 kroner at spare, ved at investere i din nye smartphone i dag, kontra i morgen, hvor prisen ifølge selskabet vil stige.
– OnePlus 2 bekræftet til lancering i 2015
Prisstigningen sker på grund af den stigende dollarkurs, der kontra euroen i dag står stærkere end den har gjort i mange år. Det har ifølge OnePlus fået deres avance til at falde, til i dag at tabe penge på hver OnePlus One produkt de sælger.
Mere til historien
Til sammenligning så steg priserne på produkterne hos et andet selskab for nyligt. Her var prisstigningen i kroner dog noget større, men ser vi på procentsatsen, så svarer prisstigningen her meget godt overens med den annonceret af OnePlus. Dog har OnePlus valgt at varsle deres stigning, mens Apple lod prisen på deres produkter stige uden varsel.