Derfor skal du IKKE oplade din telefon til 100 procent

TIP: Du kan forlænge batteriets levetid betragteligt ved ikke at oplade til fuld kapacitet.

iPhone batteri opladning

En fuld opladning til 100 procent reducerer telefonens batterilevetid betydeligt.

Heldigvis findes der en løsning, som bilindustrien også benytter og anbefaler. De seneste år har vi også set den bredt implementeret i telefoner fra bl.a. Samsung, Apple, Google og OnePlus.

Når vi taler om batterilevetid, fokuseres på antallet af opladningscyklusser, et batteri kan klare, før det for alvor mister kapacitet.

Lithium-ion-batterier, der anvendes i telefoner, bærbare computere og andre genopladelige enheder, har et begrænset antal “cyklusser”.

Men det er ikke hele historien. Opladningsmetoden spiller en stor rolle. Ved at holde den maksimale opladning under 100 procent kan man øge batteriets samlede levetid betragteligt.

Dette sker når du oplader til 100 procent

Arthur Shi, batterispecialist hos iFixit, forklarer problemstillingen.

– “Lithium-ion-batterier trives ikke ved maksimal kapacitet. Tænk på en svamp og et glas vand. Svampen repræsenterer batteriets grafitanode, og vandet er lithium-ionerne. Under opladning skal lithium-ionerne indlejres i grafitten. En tør svamp absorberer let vand, men når den er mættet, skal vandtilførslen sænkes, ellers samles vandet på overfladen”.

Denne sidste del af opladningen er ikke kun langsommere, den skader også batteriet mest.

– “Forestil dig, at vandet på svampen størkner permanent. Det reducerer kontaktfladen og mængden af vand, der kan optages,” siger batterispecialisten fra iFixit.

Batterilevetiden kan forlænges markant

Ved at begrænse den maksimale opladning kan batteriets levetid forlænges.

Måles batteriets levetid i antallet af elektroner, det leverer, kan en stigning på 400 procent opnås ved at oplade korrekt.

Enkelte testresultater viser, at opladning til 80 procent i stedet for 100 procent kan firedoble den samlede energi, batteriet leverer over sin levetid.

Kompromiset er en mindre mængde energi pr. opladning. Til gengæld kan batteriet bruges fire gange længere, før det når slutningen af sin levetid.

FORSTÅ EN OPLADECYKLUS: Forestil dig, at dit telefonbatteri er en spand vand. En oplade-cyklus er, når du har brugt alt vandet i spanden, uanset om du tømmer den på én gang eller over flere gange. Fx: Du bruger halvdelen af vandet i spanden i dag (50 %). Du fylder spanden op igen i aften (100 %). I morgen bruger du den anden halvdel af vandet (50 %). Selvom du ikke tømte spanden helt på én gang, har du brugt alt vandet, og det tæller som en hel cyklus.

Indbyggede løsninger og software hjælper os

Apple, Samsung, Google, OnePlus Motorola/Lenovo og flere andre tilbyder funktioner til at begrænse opladningsniveauet.

Apples “Optimeret batteriopladning” lærer brugerens opladningsvaner og oplader til 80 procent for derefter at tilføje de sidste 20 procent, når det er nødvendigt.

Samsung har også en indstilling, der begrænser opladningen. Lenovos “Vantage Battery Charge Threshold” giver brugeren mulighed for at definere både et maksimum og et minimumsniveau for opladning, lyder det fra iFixit.

Nyere MacBooks har en indbygget funktion, der automatisk begrænser opladningen til 80 procent, når computeren er tilsluttet strøm i længere tid.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Der hersker bred uenighed om, hvorvidt hurtigopladning skader batterierne. Samsung har den holdning, at batteriet ikke skal presses for meget med lynopladning, mens OnePlus trækker den modsatte retning og ikke mener, at det betyder så meget.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
5 smarte Netflix-tips du måske ikke kender

TIP: Find skjulte genrer, fjern gamle titler fra ”Se videre”, stop automatiske forhåndsvisninger og få overblik over alt, du har set.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
5 enkle råd giver elbilen længere rækkevidde i kulden

TIPS: Lave temperaturer kan reducere elbilens rækkevidde markant. Her er 5 enkle råd, der giver flere kilometer på en opladning.

(mere…)
Sådan gør du robotplæneklipperen og græsplænen vinterklar

GUIDE: Efteråret er for alvor over os, og frosten lurer lige om hjørnet. Læs her, hvordan du gør robotplæneklipperen vinterklar og forbereder græsplænen til vinteren.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram