Bedste projektor til prisen? Jeg har prøvet 3 budget-projektorer

Drømmer du om en hjemmebiograf, men synes det er for dyrt og besværligt? Her er løsningen.

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Jeg har prøvet tre forskellige budgetvenlige projektorer, der overrasker på både pris og kvalitet.

Glem de dyre high-end løsninger. Med disse projektorer fra Yaber kan du skabe din egen hyggelige biografoplevelse derhjemme.

Mange har fordomme om projektorer: Dårligt billede, larmende blæsere, besværlig opsætning og en alt for høj pris.

Disse fordomme gjorde sig også gældende hos mig, inden jeg testede de tre projektorer fra Yaber.

Jeg blev positivt overrasket!

I gang for under 4.000 kroner

Projektorer findes i mange prisklasser, fra få tusinde kroner til over 200.000 kr. Jeg fokuserer her på den budgetvenlige del, hvor du får overraskende meget for pengene.

Yaber T2 Plus: Den bærbare biograf

T2 er den mest transportable af de tre.

Med indbygget batteri, der holder op til 2,5 timer, er den perfekt til at tage med på farten – om det er hos vennerne, i sommerhuset eller på campingturen.

Den er udstyret med Google TV og indbyggede højttalere, hvilket gør den til en komplet underholdningsløsning.

Lysstyrken er acceptabel, men ikke imponerende. Fokus her er klart på portabilitet og brugervenlighed.

Lysstyrke: 450 ANSI Lumens
Pris: 3.299 kroner (tjek dagsprisen her)

Yaber U12: Smart og kompakt

U12 er også designet med bærbarhed for øje og er en smart opgradering fra traditionelle projektorer.

Ligesom T2 har den indbyggede højttalere (JBL) med overraskende god lyd og understøtter Bluetooth til eksterne højttalere.

Lysstyrke: 700 ANSI Lumens
Pris: 2.999 kroner (tjek dagsprisen her)

K2s: Bedst value-for-money

K2s er den dyreste af de tre, men byder til gengæld på markant mere for pengene.

Her får du højere lysstyrke og endnu bedre lyd. Alle tre modeller har i øvrigt et lavt støjniveau, hvilket var en positiv overraskelse for mig, da jeg er meget støjsensitiv.

Lysstyrke: 1000 ANSI Lumens
Pris: 3.799 kroner (tjek dagsprisen her)

Billede og oplevelse

Projektorer fungerer bedst i mørke omgivelser, men det handler også om dine behov. Disse projektorer er ideelle til hyggeaftener, spil og underholdning, men ikke optimale til terrassen i fuldt dagslys.

Under testperioden har jeg brugt projektorerne til film, serier, sport og endda PlayStation-spil. Oplevelsen har været fantastisk!

Jeg testede dem på en væg med filtstruktur, hvilket faktisk gav en positiv effekt, især ved film og serier. Det gav en følelse af at se en gammeldags 35 mm film – en behagelig ”analog forstyrrelse”, der for mig tilføjede noget særligt til oplevelsen.

Selvom ingen af disse projektorer er 4K, er 1080p outputtet mere end fint i denne sammenhæng.

Alle tre modeller har autofokus og automatisk keystone-korrektion, hvilket gør opsætningen nem og hurtig.

Konklusion: Hjemmebio for alle

Jeg startede med en række kritikpunkter mod projektorer: Besværlig opsætning, dårligt billede, støj og høj pris.

Disse tre Yaber-modeller har gjort de fleste af mine fordomme til skamme.

Billedkvaliteten er overraskende god, støjniveauet er minimalt, og prisen er absolut overkommelig.

Den eneste lille udfordring er stadig at finde den optimale placering i rummet.

Til mine egne behov ville jeg vælge K2s

Modellen K2s synes jeg byder på den bedste kombination af pris og ydeevne og har vundet adskillige priser internationalt. Med en pris på omkring 3.800 kr. får du virkelig value-for-money.

Det er vigtigt at understrege, at disse projektorer ikke er for den hardcore hjemmebio-entusiast, der kræver det absolut bedste.  De er for dem, der gerne vil have en fed hjemmebiografoplevelse en gang imellem, er disse budgetvenlige projektorer et rigtig godt bud.

I denne sammenhæng synes jeg at Yaber K2s er den bedste projektor til prisen.

Mere til historien

Projektorerne fra Yaber har analogt lydoutput til eksterne højttalere, men kan også bruges sammen med en Bluetooth-højttaler.

Worx WR340E test: Stærk robotplæneklipper med fedt ekstraudstyr

(mere…)
Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt – men holder rækkevidden?

TEST: Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt, men holder det, hvad der loves på rækkevidden?

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Xiaomi 17T Pro er det fornuftige valg, når Ultra bliver for dyr | TEST

TEST: Du går glip af lidt Ultra-magi, men får til gengæld fremragende batteritid, en flot skærm og et kamera, der leverer varen i hverdagen.

(mere…)
Eufy E15 test: Nem robotplæneklipper uden kanttråd og abonnement

TEST: Eufy E15 lover robotklipning uden kanttråd, besværlig opsætning og dyre abonnementer. Jeg har testet, om den billige robotplæneklipper kan holde plænen pæn til en skarp pris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram