Det er stadig forbudt for dig: Nu kan du alligevel prøve Teslas omdiskuterede teknologi

Strenge EU-regler gør det i dag ulovligt at bruge Teslas fulde selvkørende pakke på europæiske veje. Men nu åbner Tesla en dør på klem. Få overblikket over den usædvanlige demonstration her.

Tesla drive FSD
Tesla inviterer indenfor til at prøve deres ”Full Self-Driving (Supervised” teknologi til Danmark. (Foto: Brecht Denil)

Hvis du har en Tesla holdende i indkørslen, må du stadig kigge langt efter den fulde selvkørende oplevelse. Det europæiske regelværk sætter nemlig indtil videre en effektiv stopper for, at din bil må køre selv i trafikken.

Men fra den 11. december 2025 gør Tesla en undtagelse. De inviterer nu indenfor til det, der normalt er umuligt herhjemme: En demonstration af deres avancerede ”Full Self-Driving (Supervised)”-teknologi på danske veje.

Mens almindelige bilejere pænt må vente på, at myndighederne godkender teknologien til privat brug, giver Tesla nu nysgerrige danskere en sjælden demo.

Du kan komme med på en særlig ‘ride-along’, hvor en Tesla-ekspert demonstrerer systemet, som det er tænkt til at virke i fremtiden.

Du kan prøve i fire byer

Interesserede elbilsejere kan fra torsdag den 11. december booke en demo hos Tesla-centrene i Køge, Odense, Aarhus og Ribe. Læs mere på Teslas hjemmeside.

Under den såkaldte ride-along vil en Tesla-medarbejder sidde bag rattet, mens passageren oplever, hvordan FSD-softwaren aktivt styrer bilen gennem bykørsel, motorvejssituationer og kryds.

Selvom dette er et stort skridt, skal nuværende Tesla-ejere væbne sig med tålmodighed. Teknologien forventes først udrullet til almindelige brugere en gang i løbet af næste år, da den stadig afventer endelige europæiske certificeringer.

FAKTA: Derfor er det begrænset I Europa forhindrer UNECE-regulativ 79 i øjeblikket almindelige bilister i at bruge Teslas fulde selvkørende teknologi, da systemet overskrider de gældende grænser for automatisering. De aktuelle kørsler i Danmark afvikles lovligt via en særlig dispensation til fabrikant-tests med uddannet personale bag rattet, mens kunderne fortsat må vente på nye EU-regler. Kilder: UNECE & Tesla.

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

FSD: Kamerabaseret teknologi og massiv data

Full Self-Driving (Supervised) adskiller sig fra konkurrenterne ved udelukkende at være trænet på kameradata.

Ifølge Tesla bygger systemet på neurale netværk, der har analyseret milliarder af kilometer fra over seks millioner køretøjer globalt – helt uden brug af lidar, radar eller HD-kort.

Denne tilgang skal sikre hurtigere skalering af den autonome kørsel på tværs af forskellige vejtyper og lande.

FSD-softwaren tager sig af alle rutineprægede kørselssituationer:

  • Styring og acceleration
  • Bremsning og vognbaneskift
  • Manøvrer i kryds og til-/frakørsel

Målet er at gøre den daglige kørsel mindre stressende og samtidig øge sikkerheden.

LÆS MERE: Prisnedsættelse: Spar 30.000 på Tesla Model 3 Standard

Vigtigt: Kræver stadig førerovervågning

På trods af navnet er FSD (Supervised) ikke fuld autonom kørsel.

Føreren skal stadig være aktivt opmærksom og juridisk ansvarlig under hele kørslen. Systemet er en avanceret assistentfunktion, der løbende opdateres med ny software.

Tesla forventer at starte den bredere europæiske lancering og udrulning til eksisterende biler i starten af 2026.

Det er ikke den eneste opdatering, der diskuteres i øjeblikket. Rygterne svirrer nemlig også om et stort skifte, hvor Tesla måske får Apple CarPlay.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Bilgiganten har i løbet af det seneste år gennemført over en million kilometer interne testkørsler i 17 europæiske lande for at opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Slut med Android Auto på ældre smartphones

Google kræver nu Android 11 for at bruge Android Auto via kabel. Telefoner med Android 9 og 10 er ikke længere officielt understøttet.

(mere…)
44 elbiler testet: Ingen når den officielle rækkevidde

STOR ELBILSTEST: Overvejer du at købe elbil? Så bør du ikke regne med, at rækkevidden i salgsbrochuren kan overføres direkte til din egen kørsel. I en ny test af 44 elbiler fra Forbrugerrådet Tænk kørte samtlige modeller kortere end den officielle WLTP-rækkevidde.

(mere…)
BMW presses hårdt: Kan ende uden overskud på bilerne

BMW sænker forventningerne for anden gang på fem måneder. Bilforretningen kan ende omkring nul i overskud, mens 8.000 stillinger skal fjernes.

(mere…)
Billigere Volvo på vej: Kan afløse populære EX40

Volvo lancerer en billigere elektrisk SUV på den nye SPA3-platform i 2027. Størrelsen og prisklassen peger på en afløser for EX40.

(mere…)
Elon Musk bekræfter: Tesla indstiller produktionen af Cybertruck

Efter skuffende salgstal og flere forsinkelser stopper Tesla produktionen af den markante Cybertruck næste år for at fokusere på Cybercab.

(mere…)
Audi Q4 e-tron tilbagekaldes i USA for batterifejl – danske biler går fri

En mulig batterifejl får Audi til at tilbagekalde over 9.000 Q4 e-tron i USA på grund af brandfare. Audi Danmark bekræfter, at ingen danske ejere er berørt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram