Elon Musk bekræfter: Tesla indstiller produktionen af Cybertruck

Efter skuffende salgstal og flere forsinkelser stopper Tesla produktionen af den markante Cybertruck næste år for at fokusere på Cybercab.

Produktionen af Teslas opsigtsvækkende pickup, Cybertruck, synger på sidste vers. Næste år vil elbilproducenten udfase fremstillingen af køretøjet på fabrikken i Texas. Det bekræfter Elon Musk ifølge BBC.

En cybertruck kommer kørende
Produktionen af Tesla Cybertruck lakker angiveligt mod enden. (Foto: Tesla/PR)

Beslutningen markerer afslutningen på et af Teslas mest omdiskuterede projekter. Årsagen er ifølge topchefen, at der skal gøres plads på samlebåndet til virksomhedens kommende selvkørende bil, Cybercab.

Xpeng og Tesla i top: Her er de mest tilfredse elbilejere

Bekræftet af ingeniør og topchef

Spekulationerne om bilens fremtid tog fart, da projektets ledende ingeniør, Wes Morrill, på det sociale medie X skrev, at Cybertruck har været en fantastisk udviklingsplatform, som nu lever videre gennem Cybercab.

Kort efter reagerede Elon Musk på en skuffet fan, der begræd, at bilen udgår næste år. Musk svarede kortfattet “sandt”, men tilføjede, at den eksisterende flåde af Cybertrucks vil køre på vejene i lang tid fremover.

Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Cybertruck blev lanceret i 2023 efter flere års forsinkelser. Trods en enorm forhåndsinteresse med over 146.000 reservationer kort efter præsentationen i 2019, har salgstallene siden lanceringen været skuffende.

Tilbagekaldelser og høje priser

Bilens levetid har været præget af udfordringer. Det kantede design i rustfrit stål delte vandene, og modellen har været ramt af flere tilbagekaldelser. Senest i 2025 blev mere end 46.000 biler kaldt på værksted, fordi dele af bilens beklædning risikerede at falde af.

Samtidig ramte prisen et helt andet leje end oprindeligt lovet. Hvor Elon Musk i begyndelsen talte om en bil, som almindelige mennesker kunne betale, endte startprisen på 61.000 dollars. I 2026 koster topmodellen, kendt som “Cyberbeast”, hele 102.000 dollars.

BAGGRUND: Glem strømmen – Tesla Roadster kører på hype

Dermed bliver Cybertruck et relativt kortvarigt kapitel i Teslas historie. Bilen, som Musk tidligere har kaldt det bedste produkt, Tesla nogensinde har lavet, formåede aldrig for alvor at erobre det lukrative amerikanske marked for pickup-trucks.

Mere til historien

Cybertruck fik en uheldig debut i 2019, da Elon Musk ville demonstrere bilens brudsikre ruder. Under live-præsentationen splintrede glasset, da en metalkugle blev kastet mod ruden.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Audi Q4 e-tron tilbagekaldes i USA for batterifejl – danske biler går fri

En mulig batterifejl får Audi til at tilbagekalde over 9.000 Q4 e-tron i USA på grund af brandfare. Audi Danmark bekræfter, at ingen danske ejere er berørt.

(mere…)
Førerløse biler kan være på vej til Odense

Et byrådsmedlem vil teste førerløse biler på tre trafikerede strækninger i Odense. Forslaget er endnu ikke politisk vedtaget.

(mere…)
Danskerne tager imod ny billig elbil: 300 solgt på kort tid

Leapmotor har ifølge den danske importør solgt 886 elbiler på blot halvanden måned. De nye modeller B03X og B05 står for størstedelen af salget.

(mere…)
20.000 biler på danske plader – MG sætter ny milepæl i Danmark

Kinesiske MG har for alvor bidt sig fast på det danske bilmarked. Siden comebacket i 2020 har mærket nu rundet 20.000 biler på vejene.

(mere…)
Ford: Vores elbilteknologi slår BYD stort

Ford hævder, at den nye drivlinje er omkring 30 procent mere effektiv end BYDs. Det skal gøre mindre batterier og billigere elbiler mulige.

(mere…)
Volkswagen sætter ID.Golf på pause

Volkswagen har midlertidigt stoppet udviklingen af den elektriske ID. Golf. Producenten kan ikke sige, hvornår arbejdet bliver genoptaget.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram