Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler
Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

Tesla forventer at levere fem millioner biler årligt omkring 2030. Det kom frem under selskabets seneste regnskabsfremlæggelse.
Udmeldingen fra topchef Elon Musk kommer i en tid, hvor elbilproducenten kæmper med at holde leveringstallene på det niveau, selskabet tidligere har præsteret. Det skriver The Verge.
LÆS OGSÅ: Nyt forslag vil give familier 50.000 kr. til en elbil
En markant nedjustering
Selvom fem millioner biler lyder af meget, er der faktisk tale om en markant nedjustering af forventningerne.
Tilbage i 2020 udtalte Elon Musk selvsikkert, at Tesla ville nå et årligt salg på hele 20 millioner biler i 2030.
Det nye mål er dermed kun en fjerdedel af den tidligere ambition.
Virkeligheden har dog vist sig at være en anden. Teslas leverancer toppede med 1,81 millioner biler i 2023, mens selskabet i 2025 leverede 1.636.129 biler.
For at nå det nye mål på fem millioner biler skal Tesla altså mere end tredoble de årlige leverancer på få år.
Det vil kræve både nye bilmodeller og markant mere fabrikskapacitet, end Tesla råder over i dag, lyder vurderingen.
LÆS OGSÅ: Glem strømmen – Tesla Roadster kører på hype
Fokus på robotaxaer frem for billige biler
I stedet for at satse fuldt ud på en billigere elbil, der for alvor kan sætte skub i volumen og nå ud til et bredere publikum, har Tesla i den senere tid rettet en stor del af fokus mod udviklingen af selvkørende robotaxaer.
Denne strategi møder skepsis blandt iagttagere.
At basere fremtidig vækst på en endnu uprøvet teknologi frem for et prisvenligt produkt gør det ifølge kritikere svært at se, hvordan Tesla skal nå det ambitiøse mål omkring 2030.
Selvom de globale leveringstal er udfordrede, har mærket dog igen fået godt fat i de danske bilkøbere.
Det sås tydeligt, da Tesla gjorde comeback på listen over de mest solgte biler i september.
Fremgangen hænger sandsynligvis blandt andet sammen med Teslas kampagne med nul procent i rente på billån samt mærkets store eksisterende kundebase i Danmark.
LÆS OGSÅ: Xpeng vs. Tesla: De selvkørende biler testes side om side i Amsterdams trafikkaos
Prismåling og data: Sammenligner.dk
Mere til historien
Under regnskabsfremlæggelsen kom Elon Musk også med andre store forudsigelser. Han udtalte blandt andet, at Teslas kommende chipfabrik vil få en økonomisk værdi, der kan placeres i top 20 blandt verdens lande.

