Hvad sker der med Homey smarthome?

Homey-systemet er blevet opkøbt af LG. Hvad nu?

Homey Pro hub
Med Homey Pro kan smarthome-dimser af alverdens varemærke integreres på den samme platform (Foto: Homey / MereMobil.dk)

Smarthome-platformen Homey er blevet opkøbt af LG Electronics. Mere præcist er det selskabet bag, kaldet Athom, som LG har overtaget.

Opkøbet understøtter LG’s ambition om at integrere avancerede AI-teknologier i deres ThinQ-økosystem til smarthome-styring.

Athom er kendt for sin Homey-platform, der samler forskellige smarthome-enheder og -teknologier på én integreret platform.

Homey-systemet er et af de måske bedste og mest logiske smarthome-styringssystemer på markedet.

Jeg har en skøn blanding af smarthome-dimser fra Hue, Ikea, SmartThings og flere andre, som fungerer på den samme platform.

I Facebook-gruppen Homey Brugere Danmark er der lige nu bekymring over opkøbet. Nogle mener, det er slut for Homey, mens andre er afventende. Der er endda nogen, som mener, at udviklingen vil komme til at gå hurtigere.

DATA SKAL HØSTES FRA BRUGERNE: LG, som tjener millioner på at sælge data om livsstilen hos forbrugere med LG-produkter, indrømmer, at deres strategi er at integrere Athoms funktioner med LGs intelligente teknologi til dataindsamling. Dette gøres ved hjælp af ny AI-teknologi til at overvåge, hvad der sker i hjemmet. Kilde: Channelnews.

Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke kan huske, hvornår et opkøb af en mindre fremadstormende virksomhed har ført til noget godt.

Det bliver interessant at se, om LG vil bruge Homey-platformen, som den er nu, hvor ThinQ får en dyb integration, eller om de blot har købt brugerne af systemet, som skal flyttes over på noget, LG selv har kørende.

Jeg kender kun ThinQ gennem min vaskemaskine, og det er godt nok ikke imponerende.

LG Electronics har udtalt, at “Athom vil fortsætte som en uafhængig virksomhed efter opkøbet”. Her må jeg bare sige, at det siger man ALTID ved et opkøb. Hverdagen ændres desværre ret hurtigt for den opkøbte virksomhed.

Det er i hvert fald en sag, som jeg kommer til at følge spændt. Hvis du lige nu overvejer en Homey, så ville jeg nok personligt lige vente.

GUIDE: Den bedste trådløse dørklokke

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Homey har Homey Pro med en engangsbetaling på 3.199 kroner for hubben. Man kan også købe Homey Bridge til 549 kroner, men så koster det 25 kroner om måneden i abonnement. Desuden har Bridge-versionen færre funktioner.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
KAT-sigtsgenkendelse holder mus og nabokatte ude

Flappie har udviklet en kattelem med kamera og kunstig intelligens, der kan genkende familiens kat og holde både fremmede katte og medbragte mus ude. Den er dog dyr. Rigtig dyr.

(mere…)
Glemmer du postkassen? Nu får du besked, når der lander et brev i postkassen

Slut med utømte postkasser og glemte julekort. En ny funktion i Dao-appen giver besked, når fysisk post er afleveret på din adresse.

(mere…)
10 ting Apple HomeView kan – men danskerne må vente

OVERBLIK: Apple HomeView får blandt andet ansigtsgenkendelse, Handoff, Siri AI og sensorer til temperatur og luftfugtighed. Her er 10 funktioner, du bør kende.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram