Her er Apples nye Password-app – vi har prøvet den

PRØVEKØRT: Vi har set nærmere på Apples nye Password-app, som kommer i efteråret 2024.

Passwords, iOS 18 (Foto: Apple)
Passwords kommer til iPhone, iPad og Mac (Foto: Apple)

En af nyhederne i iOS 18, der frigives i efteråret 2024, er en særskilt app til opbevaring af adgangskoder.

Tidligere var funktionen kendt som iCloud-nøglering, men nu får den sin egen app.

Det betyder, at du ikke længere skal igennem indstillingerne for at finde dine adgangskoder, men i stedet kan bruge den indbyggede app.

I skrivende stund er funktionen stadig i testfasen, så der kan stadig ske ændringer, inden den endeligt udsendes med iOS 18.

Det forhindrer os dog ikke i at give en beskrivelse af appen og hvad den nye app præcist kan.

LÆS MERE: Nu kan du teste den næste store iPhone-opdatering

Designet fylder mest

Adgangskoder / Passwords iOS 18 (Grafik: MereMobil.dk)
Apples nye Password-app med iOS 18 er blevet mere overskuelig (Grafik: MereMobil.dk)

Desværre har Apples fokus ikke været meget på nye funktioner. Derfor skal du heller ikke forvente en kopi af tjenester som 1Password eller LastPass.

Hvis vi kigger på appen i sig selv, så er den blevet mere overskuelig sammenlignet med tidligere.

Det er ligeledes nemmere og finde ens Wi-Fi koder, loginnøgler og adgangskoder.

Jeg kan som tidligere hurtigt finde en kompromitteret adgangskode. Selvom jeg også kunne det før, er det nu hurtigere og mere overskueligt.

Man kan dele adgangskoder eller oprette en gruppe for at dele udvalgte koder. Jeg ville dog ønske, at muligheden for at dele enkelte koder ikke var begrænset til kun AirDrop.

TIP: Snart kan du skjule og låse apps på din iPhone

Burde kigge på konkurrenterne

På trods af forbedringer, mangler der stadig en del.

Jeg har tidligere brugt 1Password, men droppede det på grund af abonnementspriserne, da jeg efterhånden synes abonnementer har taget overhånd.

Når det er sagt, er der flere ting, jeg savner i Apples nye Password-app. Eksempelvis muligheden for at gemme kortoplysninger direkte i kode-appen.

Sammenlignet med 1Password kunne bankoplysninger, crypto-wallet, pas og licenskoder være nyttige at have med.

Derfor må Apples løsning i øjeblikket betragtes som en skrabet version, hvor man skal kigge på konkurrenterne, hvis man ønsker flere muligheder som nævnt ovenfor.

Det gode ved appen er, at koderne får et sted at bo i telefonen, så brugerne ikke i så høj grad fristes til at gemme adgangskoder og brugernavnet som et notat.

GUIDE: Sådan laver du et sikkert password

Her finder du en række alternativer til Apples password-app.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Husk at du ikke bør genbruge adgangskoder. Brug i stedet genererede adgangskoder fra kodeapps. Det gør det svært at huske alle adgangskoder selv, men er sikrest i længden.

iOS 27 lander 14. september – men Siri AI mangler i Danmark

Apple sender iOS 27 ud til kompatible iPhones den 14. september. Den store Siri AI-opgradering er dog ikke med til danske iPhones ved lanceringen på grund af EU's digitale markedsregler.

(mere…)
Apple forklarer komponenterne bag foldeskærmen

I en udtalelse kommer Apple nu nærmere ind på skærmen i iPhone Duo og hvordan den er konstrueret.

(mere…)
Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
iPhone Duo er klar – Apples første foldbare iPhone

(mere…)
Samsung siger velkommen til iPhone Duo – men der er en interessant detalje

Samsung kommenterer usædvanligt direkte på Apples første foldbare iPhone. Samtidig peger brancheoplysninger på en interessant forbindelse mellem iPhone Duo og Samsungs egen foldbare teknologi.

(mere…)
Vildt rygte: Dropper Apple iPhone 18 til fordel for iPhone Air 2?

Et nyt og meget usikkert rygte hævder, at iPhone Air 2 kan overtage både navnet og prisen på den almindelige iPhone 18. Hidtil har alle rygter peget på, at de to modeller lanceres side om side i foråret 2027.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram