Den bedste robotstøvsuger med gulvvask | Test af DreameBot L10 Ultra

TEST: DreameBot L10 Ultra er den bedste rengøringsrobot, at jeg hidtil har testet. Gulvvask og støvsugning samtidigt.

Dreamebot L10 Ultra test
Dreamebot L10 Ultra tømmer snavset vand i opladestationen og fylder frisk vand på (Foto: Dreame)

Jeg har testet mange robotstøvsugere. Nogle også med moppefunktion. Jeg har dog aldrig testet en fuldautomatiseret rengøringsrobot som denne. Og DreameBot L10 Ultra imponerer virkelig!

Opladningstårnet har en støvsugerpose til den automatiske tømning, men når låget er løftet ses også to vandtanke. Nu bliver det sjovt!

Den ene tank er med rent vand. Den anden er til beskidt. Og nedenunder robotten sidder to roterede “gulvklude”.

Min skepsis var intakt, men hold da op hvor jeg måtte lægge mig fladt ned.

Støvsuger, vasker og tømmer

Når robotten kører på mission, støvsuger og vaskes gulvet i samme proces. På gulvet ses tydeligt, hvor den har kørt, og via appen indstiller du, hvor vådt, du ønsker, gulvet skal være.

Det er også i appen, at du finder det virtuelle kort over boligen. Herfra kan du bestemme hvilke rum, som skal rengøres og hvorvidt de blot skal støvsuges eller have den helt store tur.

Når vandtanken i robotten er tom, så kører den hjem, tømmer det beskidte vand og fylder rent vand på. Det er rigtigt smart, men tager også noget tid.

Gulvkludene rengøres og tørres automatisk i tårnet, men du skal ind i mellem manuelt rengøre dens parkeringsareal. Den bruger to timer på tørringen af kludene, hvilket er irriterede længe, da det summer. Du kan i appen afbryde tørringen, hvis den generer.

På toppen af robotten sidder en LiDAR scanner, men trods AI-teknologi kan den stadig godt hænge fast i opladekablet fra en telefon eller forliste sokker under sofaen.

Bliver virkelig rent

Dreamebot L10 Ultra
Den forreste låge gemmer på støvsugerposen. Fra toppen tilgås de aftagelige vandbeholdere (Foto: Dreame)

Hos os er der trægulve over hele huset – uden dørtrin. Selvom vi støvsuger manuelt og kører med en almindelig robotstøvsuger, så har jeg hele tiden fornemmelsen af, at mine fødder mærker et fint sand eller støvlag – og ja vi vasker også gulvene.

DreameBot L10 Ultra formår at samle alt det usynlige skidt op fra gulvene og få dem virkelig rene. Da jeg kørte med maskinen første gang, vidnede det snavsede vand om, at jeg manuelt ikke får det hele med.

Som med alle andre robotter, er også denne et supplement til den øvrige rengøring. Den kan trods alt ikke flytte spisestuestolene, men på de store flader bliver der rent.

Steder, hvor der er klistret af f.eks. spildt saftevand får robotten ikke altid kørt i bund. Den manuelle moppe må så desværre frem.

DREAMEBOT ER EN XIAOMI: Dreame Technology er en kinesisk virksomhed, der producerer støvsugere og andre husholdningsapparater. Dreame Technology blev grundlagt i 2017 af Yu Hao. Firmaet har hovedkvarteret beliggende i Suzhou, Kina. Efter etableringen blev virksomheden støttet af Xiaomi, IDG Capital, Yunfeng Capital og Shunwei Capital. I slutningen af 2017 blev Dreame en del af Xiaomi. Derfor er det ikke så underligt, at Dreamebot og Xiaomis produktdesign samt software er temmelig ens. Roborock er også et varemærke under Xiaomi, mens Ecovacs har en række investorer, der ligeledes er involveret i Xiaomi.

Åh nej! Hvorfor nu det?

Bedst som jeg var blevet mega glad for rengøringsrobotten, skete der noget underligt.

På kortet i appen kunne jeg se, at den undgik at køre et par steder i vores bryggers. Der har ikke stået ting, der hvor den ikke kører – men den laver ligesom sin egen ”no-go-zone”.

Efter kontakt til producenten fik jeg besked på, at jeg kunne nulstille robotten og bede den remappe hele boligen. Helt ærligt! Det gider jeg jo ikke, da jeg har opsat no-go-zoner, virtuelle vægge og anden opsætning. Dette er softwaresjusk, som jeg i øvrigt tvivler på, at slutbrugerne vil opdage med mindre de nørder rigtigt meget i robotten.

Herover ses appen til Dreamebot. På det første billede kan du se et område i et rum, hvor rengøring er udeladt.

ALLE ROTTER BLIVER UNDERLIGE: Et fællestræk for alle robotstøvsugere jeg har testet er, at de i begyndelsen kører godt. Over tid så begynder de at opføre sig underligt. Jeg har f.eks. set, at et virtuelt kort har flyttet sig en halv meter på en Xiaomi-robot – eller områder udelades. Jeg har også oplevet, som med Dreame, at særlige zoner slet ikke gøres rent, men også no-go-zoner har jeg set, at robotter ikke har respekteret. Løsningen er, at fabriksnulstille robotten. Mine oplevelser er på tværs af alle producenter.

Konklusion: Et rigtigt godt køb

Dreamebot L10 Ultra
Dreamebot L10 Ultra er et produkt, som jeg kan anbefale dig at købe (Foto Dreame)

Selvom Dreamebot ikke er helt perfekt, set i forhold til den underlige softwarefejl, hvor den glemmer et område, så kører den grundlæggende ret godt.

Støvsugningen er på niveau og kvalitet med andre robotstøvsugere jeg har testet, men denne slog benene væk under mig med dens kombination af effektiv støvsugning og gulvmoppefunktionen. Du skal i øvrigt huske at vaske vandbeholderne jævnligt, da de ellers kommer til at lugte skrækkeligt.

Jeg har fundet Dreamebot L10 Ultra til under 6.500 kroner, hvilket jeg synes er en ret fair pris i forhold til kvaliteten.

Når Dreamebot ikke får topkarakter, så er det på grund af softwarefejlen. Som nævnt ses lignende fejl også på Xiaomi-robotter, og det bør en så stor producent altså kunne løse.

Dreamebot L10 Ulta får 5 ud af 6 stjerner.

STOR TEST: Her er robotplæneklipperen fra fremtiden

Et billigere, men ikke helt så smart alternativ til Dreamebot er Mi Robot Vacuum-Mop 2 fra Xiaomi. Du kan læse testen her.

Aktuelle priser på Dreamebot L10 Ultra

Herunder kan du se dagspriserne på Dreamebot L10 Ultra.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Støvsuger effektivt
  • Gulvmoppe er overraskende effektivt
  • Robotten larmer ikke ret meget
  • Appen har mange funktioner inkl. kortlægning af boligen
  • Du kan støvsuge rum eller arealer uden at køre i hele huset
  • Spiser nogle gange ledninger og sokker
  • Prissætningen er i orden

Lidt at tænke over

  • Vandbeholdere kan lugte hvis ikke de vaskes jævnligt
  • Gulvmopning af store arealer tager ret lang tid
  • Den er ikke glad for dørtrin
  • Irriterede softwarefejl hvor den glemmer områder i et rum

Mere til historien

Jeg har ikke fundet en dansk side, hvor reservedele som børster, mopper og støvsugerposer kan købes. Det skulle dog kunne købes hos de forhandlere, som har Dreamebot på hylderne. På Amazon findes dog en række tilbehørspakker til rimelige priser

DreameBot L10 Ultra
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Ny robotplæneklipper klarer selv de stejleste golfbaner

Denne nye robotplæneklipper er noget vildere end robotterne til de private græsplæner.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram