EcoFlow Blade – test af robotplæneklipperen fra fremtiden

TEST: Robotplæneklipper uden kanttråd og med fuld GPS-styring. Fungerer det? Jeg har testet EcoFlow Blade.

EcoFlow Blade robotplæneklipper
EcoFlow Blade robotplæneklipper ligner noget fra fremtiden (Foto: MereMobil.dk)

Denne robotplæneklipper ligner ingen andre, som jeg hidtil har set. Den minder om en mini-traktor. Vægten er høj og konstruktionen bund solid. Det er noget helt andet end de mange ”plastikkasser”, som triller rundt på de danske plæner.

Maskinen klipper op til 3.000 m2 med en klippebredde på 26 cm. Den kører på skråninger på op til 27 grader og forcerer op til 4 centimeter kanter.

Det hele er styret med GPS-teknologi, så du slipper for de trælse kant- og afgrænsningskabler, som historisk har været nødvendige for robotterne i haven.

Betjeningen foregår i appen og maskinen har intet display. Det er også i appen, at du kan justere klippehøjden – fra 2 til 7,6 centimeter.

På fronten finder vi en LiDAR-sensor, som kigger frem mod eventuelle forhindringer. Står der pludselig en havestol, behøver maskinen ikke køre ind i den for at skifte retning. Det sker helt automatisk. Traditionelle robotplæneklippere skifter først retning, når de rammer noget.

Ruten planlægges med telefonen

EcoFlow Blade robotplæneklipper
EcoFlow Blade robotplæneklipper holder her ved siden en robot fra Husqvarna (Foto: MereMobil.dk)

Det digitale kort med afgrænsninger af plænen skaber du med telefonen. Du styrer EcoFlow Bladet rundt med et digitalt joystick på skærmen. Det lyder smart, men er knapt så genialt, som det er tænkt.

Ingen græsplæne jeg har mødt, er 110 procent jævn. Møder maskinen f.eks. en fordybning, kommer den ud af kurs og kører skævt. Det er derfor megavanskeligt at skabe en HELT lige linje.

Det er også virkelig svært at styre den langs en flisekant og selvom specifikationen siger, at den kan køre op over kanter på 4 centimeter, har jeg set den snuble over kanter, som er mindre.

Jeg har i opsætningen oplevet, at man skal være utrolig ombyggelig med kortskabelsen, da ganske få fejl kan medføre, at du må starte forfra. Mega træls når jeg nu har over 400 kvm – og sådanne fejl opstår jo altid, når man næsten er færdig.

Flere områder nej tak!

Jeg har i testperioden klippet mit eget og naboens græs – i alt omkring 720 kvm. Vi har hverken hegn eller hæk og græsplænerne når sammen. Derfor var det oplagt.

Min idé var, at lave to områder; min og deres have. Så ville jeg køre med forskellige intervaller, da plænerne ikke vokser lige hurtigt. Sådan gik det bare ikke.

Specifikationen siger, at der som minimum skal være en 0,6 meters afstand mellem to græsområder. I praksis har jeg haft større afstand. Alligevel lagde systemet de to områder sammen til ét. Nøj hvor irriterede.

I princippet burde du kunne oprette så mange zoner som ønsket inden for den samme græsplæne, fordi du gerne vil have klippet bestemte områder oftere, eller i anden længde. Men nej! Det er ikke en mulighed.

I appen oprettes også no-go-zoner. Det kan være trampolinen eller et blomsterbed midt i plænen. Igen skal du være meget ombyggelig med at opdatere kortet – og det med at køre helt tæt på, er i praksis ret svært.

Kortet kan desværre ikke ændres på skærmen, efter det er oprettet. Her skal EcoFlow forbedre sig. Det er jo oplagt at tilrette en ujævn linje langs kanter til at være helt lige, efter kortet er lavet, men dette er altså ikke en mulighed.

Selvom det er frustrerende, når systemet ikke gør, som man forventer, så er det en befrielse at slippe for kanttråde.

Jubii! Klipper i baner

Mange robotplæneklippere kører tilfældigt rundt. Godt for græsset… Ja! Men det er dælme også noget, som tager LANG tid. Det gør, at robotten nærmest skal køre hver dag for at få det hele med.

EcoFlow Blade kører ikke tilfældigt men i baner. Den ved præcis, hvor den er og hvor den skal hen. Metoden slider mindre på motorer og batterier, da den kører i kortere tid.

Omkring halvanden time tog det at klippe over 700 kvm. Det giver et langt større overblik, når det handler om, hvor ofte det er nødvendigt, at robotplæneklipperen kører.

Banerne får plænen til at ligne en professionelt klippet fodboldbane. Jeg er fan!

Klippekvaliteten er høj og ligner på niveau med det, som jeg ser hos robotplæneklippere fra de store producenter.

Regnsensoren er i øvrigt en fed detalje. Starter regnen, så kører maskinen hjem til opladestationen.

Ingen udgifter til nye blade

Der er tre års garanti på EcoFlow Blade, men du kan få et år mere ved at registrere robotten hos producenten.

Der er ingen omkostninger til at holde den indbyggede 4G-dataforbindelse via eSIM aktiv – og dermed intet abonnement.

En anden fed detalje er, at EcoFlow lover gratis livstids-levering af bladene til maskinen samt nye strøm- og tilslutningskabler, hvis disse over tid går i stykker.

LÆS OGSÅ: Husqvarna er klar med en GPS-robotplæneklipper

OPSAMLING AF BLADE: Døjer du med mange blade og kviste på plæne, kan du som tilbehør købe et Lawn Sweeper Kit, der er en ”trailer” til Blade. Jeg har ikke testet dette stykke tilbehør, som koster omkring 6.500 kroner.

Konklusion: Vent… For tidligt på markedet

EcoFlow Blade er med sine 16 kilo en virkelig robust robotplæneklipper, som intet problem har med at køre på helt store plæner, såvel som de mindre.

Jeg er vild med, at du ikke hænger på et abonnement og EcoFlows support virker også ret tjekket. Det med at du betaler en høj pris og efterfølgende ikke skal tænke over at købe blade, lyder tiltalende.

Jeg vil dog gerne hejse bekymringsflaget… Firmwaren er lige nu v. 0.33. Og det mærkes, desværre. Softwaren er buggy og særligt når du opretter kort, vil du mærke dette negativt.

EcoFlow Blade har alt den fede teknologi og den hardwaremæssige platform til at levere en futuristisk robotplæneklipper, der holder langt ind i fremtiden, men du skal vente lidt.

Du skal afvente, at softwarefejlene bliver rettet. Så får du samtidigt et billede af, hvor dedikeret producenten er i forhold til fremtidigt softwarevedligeholdelse.

Har du en stor plæne og har du omkring 22.500 kroner – og tillid til at fejlene skal nok blive rettet – så skal du købe nu – ellers vent til næste sæson.

EcoFlow Blade har potentialet til at blive rigtig god. Jeg kører gerne en ny test i 2024-sæsonen.

4 ud af 6 stjerner.

LÆS OGSÅ: Her er Stigas GPS-robotklipper

Aktuelle priser på EcoFlow Blade robotplæneklipper

Her kan du se dagspriserne på EcoFlow Blade robotplæneklipper – op til 3.000 kvm.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Rigtig høj hardwarekvalitet
  • GPS-kortlægning; ingen kanttråd er påkrævet
  • Klipper græsset flot
  • Kører i baner og ved hvor den er = kortere køretid og mindre slid
  • Livstidslevering af blade, pløkker og tilslutningskabler
  • Op til 4 års garanti
  • Ingen udgifter til 4G-eSIM eller anden type abonnement
  • Flere no-go-zoner kan oprettes
  • Ingen GPS-fejl i testperioden
  • Modtager signaler fra flg. Netværk: GPS, Beidou, Galileo, GLONASS
  • Klipper plæner op til 3.000 kvm.

Lidt at tænke over

  • Tidlig softwareversion – appen opleves buggy
  • Svær at få til at køre lige, når der laves kort
  • Kort kan ikke ændres digitalt
  • Flere græszoner kan kun oprettes hvis de ligger med stor afstand
  • Høj pris

Mere til historien

Til 2022-sæsonen præsenterede Segway robotten Segway Navimov. Jeg har fået flere forespørgsler fra læsere om en test, men trods en fin dialog med producenten, har de endnu ikke valgt at levere et testkit. Senere på sæsonen tester jeg nye robotter fra Stiga og Husqvarna.

EcoFlow Blade robotplæneklipper
Drømmerobot på vej – kan fjerne sne og ukrudt

Der findes allerede et væld af robotter. Men nu er min drømmerobot måske på vej – den fjerner sne, alger og ukrudt.

(mere…)
Er Apple på vej med et HomeKit-kamera?

RYGTE: Apple rygtes endnu engang at være på vej med et smarthome-kamera til hjemmet.

(mere…)
Segway Navimow X klipper op til 10.000 kvm

Segway er i foråret 2025 klar med en temmelig vild robotplæneklipper.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram