Bluetooth-højttaleren der ikke ødelægger indretningen – test af aMajor 2

TEST: Bluetooth-højttaleren aMajor 2 fra danske Kreafunk er perfekt til dig, som vil have alt andet end en grim sort plastikkasse.

aMajor2 Kreafunk
Udtrykket udstråler “her er jeg”. Vi holder af design, pris og lyd (Foto: Kreafunk)

Når højttalere skal indgå i boligindretningen, skal de være alt andet end en sort plastikkasse, der på en god dag bare udstråler ”NÅ”, når der kigges på den.

Enten skal en techdims gemmes væk eller placeres, så den indtager pladsen og udtrykker ”jeg har viljen og retten til at stå her”. Sidstnævnte type er aMajor 2, som danske Kreafunk står bag.

Cylinderformen med perforering hele vejen rundt, en læserstrop som bærehåndtag og udtryksfulde farver, tiltaler mig helt vildt.

Netop på grund af udtrykket er det let, at indpasse den positivt i boligindretningen. Den består således WAF-faktoren.

WAF: Wife Acceptance Factor (WAF) er et udtryk for, hvor godt en kvinde accepterer en bestemt ting. Ting, der har en lav WAF, omfatter ofte musikanlæg med store højtalere, computere som larmer eller hjemmebiografer. WAF blev anvendt første gang i september 1983 af Larry Greenhill i Magasinet Stereophile.

Lang batteritid og trådløs opladning

Når aMajor 2 er fuldt opladet, så er der musik i op til 30 timer. Det gør, at du sagtens kan have den på en hylde uden at skulle oplade i tide og utide.

Udover kablet opladning så er trådløs opladning også understøttet.

Du skal ikke være bekymret over at tage højttaleren med på terrassen, da er IPX5-certificeret. Sprøjt fra vandkampen i haven eller et lille regndryp, laver således ikke skader på højttaleren.

Sådan lyder aMajor 2

Lydkvaliteten er ret fin, set i forhold til størrelsen. Der er en udpreget klarhed i top og mellemtone, som dog indimellem kan virke lidt skarp.

Den lyder bedst, hvis den får lidt ”at leve af”. Desuden oplever jeg, at det laveste lydniveau i nogle situationer kan være lidt for højt.

Du får gavn af at placere aMajor 2 tæt ved noget, som kan fungere som basrefleks – det kunne være i en reol eller i nærheden af en væg. Den egner sig bedst til mindre rum medmindre du har to enheder; stereopar er understøttet.

Mit bud er, at målgruppen går mere op i designet end lydkvaliteten. Ikke at den ikke må lyde godt, men det trods alt ikke højttaleren til lydentusiasten.

Jeg tror, aMajor 2 bedst kan sammenlignes med en Sonos One, som i forhold til aMajor 2 leverer en mere fortættet i lyden, hvor det handler om, hvor meget bas der kan presses ud af et lille kabinet.

I testperioden har aMajor 2 været anvendt i mange forskellige brugssituationer; kontor, køkken og terrassen. Det er særligt mobiliteten, den lange batteritid og dens udtryk som gør, at vi holder af den.

HER KAN DEN KØBES: Du kan købe Kreafunk aMajor 2 på den officielle websbop. Den vejledende pris er 1.499,95 kroner. Læs mere om Kreafunk aMajor 2

Konklusion: Du får god lyd i indretningen

Jeg synes godt om, at Kreafunk er et firma, som producerer livsstils-tech og dermed ikke produkter, hvor det handler om at overgå konkurrenterne på specifikationer. Produkterne er i kataloget længe og derfor føler man nok ikke, at en højttaler er forældet så snart der er lavet checkout i webshoppen.

Du kan sagtens finde højttalere, hvor indretning også er taget med i udviklingsfasen – som f.eks. Beosound Level, men så er prisen også 8-10 gange højere.

Der er store pluspoint for en fornuftig prissætning, enkel betjening hvor Bluetooth forbindes på ganske få sekunder og en god kombination af fornuftig lydkvalitet, lang batteritid med både kabel og trådløs opladning, IP-certificering og udtryksfuldt design.

Dagsprisen er 1.499,95 kroner. Karakteren er 5 ud af 6 stjerner.

Hvis du vil have en batteridreven udendørshøjttaler med power i bassen så tjek min anmeldelse af Kreafunk aBoom+. Vil du bruge flere penge på lyd, men hvor du skalerer ned på design, så har jeg også skrevet en test af Apple HomePod.

Fordele og lidt tænke over

Fordele

  • Udtryksfuldt design og farver der matcher indretningen
  • Fornuftig lydkvalitet
  • Lang batteritid – kablet og trådløs opladning
  • IP-certificeret mod vandsprøjt
  • Rimelig prissætning
  • Mulighed for stereopar
  • Lynhurtig Bluetooth-parring

Lidt at tænke over

  • Rummet må ikke for ”for stort”
  • Ikke en højttaler med kraftig bulderbas
  • Kan ikke bruges i multiroom-setups

Mere til historien

Højttaleren findes også i en tidligere udgave med lid mindre ”møf”, men til gengæld er prisen kun 750 kroner – gælder dog kun i juni 2023. Udgaven hedder blot aMajor.

Kreafunk aMajor 2
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram