Spotify sætter ny rekord
Det seneste kvartals regnskab fra Spotify viser en ny rekord.
Spotify oplyser, at der nu er en rekord i antallet af månedlige lyttere på tjenesten.
515 millioner for at være præcis har benyttet streamingtjenesten på månedlig basis. Det er en vækst på 22 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år og 5 procent, hvis vi sammenligner med sidste kvartal.
Det er dermed det andet største kvartal, når det kommer til vækst i antallet af brugere, i tjenestens historie. Betalende abonnenter er nu 210 millioner, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det skriver The Verge.
Intet nyt om Hi-Fi lyd
I forhold til, at Spotify I år har lukket ned for nogle af deres ”side-projekter”, som Spotify Live-appen, så fortalte CEO Daniel Ek, at de i Spotify har nøgleprioriteterne ”Speed og effektivitet” i 2023.
Spotify nævnte intet om “Spotify Hifi”, hvilket de ellers annoncerede for mere end to år siden. Dette skulle være et tilbud med musik i lossless-kvalitet – noget Apple Music og Amazon Music er kommet med nu til deres abonnenter uden mer-betaling.
Spotifys CO-president har tidligere udtalt, at Spotify vil komme med lossless musik på et tidspunkt.
Spotify HiFi har endnu ikke set dagens lys
Spotify anses fortsat som den streamingtjeneste, der har flest betalende abonnenter. Det er længe siden, at Apple og Amazon har frigivet officielle tal for deres tjenester.
Mere til historien
Spotify-appen fik i marts måned en større overhaling af brugerfladen som er på vej ud til forbrugerne..