OnePlus Pad test | Et godt bud på prisvenlig tablet

TEST: Prisen er skarp, covertastatur understøttes og ydelsen er god. OnePlus Pad er måske din næste Android-tablet?

OnePlus Pad
OnePlus Pad har 11,6-tommer skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus bevæger sig ind på Samsungs domæne inden for Android-tablets med et godt bud.

Markedet for Android-tablets har gennem tiden været oversvømmet af rigtigt dårlige produkter, som mange desværre har købt fordi prisen var lav.

Nogen har efterfølgende måtte købe en dyrere tablet, mens lavprisproduktet røg i skuffen, fordi enheden skuffede. Sådanne oplevelser sender kunderne direkte i armene på Apple.

Jeg var spændt på, hvordan OnePlus ville gå til kategorien. Heldigvis valgte de at satse på god kvalitet fremfor lavpris. Derfor står jeg nu med et vellykket produkt, som er værd at købe.

OnePlus Pad koster 3.999 kroner.

SPECIFIKATIONER: OnePlus Pad

  • Skærm: 11,6”, LCD, 144 Hz, 500 nits
  • Chipset: MediaTek Dimensity 9000
  • RAM: 8 GB
  • Lagerplads: 128 GB
  • Batteri: 9.510 mAh, 67 watt hurtigopladning (OnePlus-oplader)
  • Frontkamera: 8 MP, video op til 1080p 30 fps
  • Bagsidekamera: 13 MP, video op til 4K 30 fps

Masser af ydelse og god skærm

OnePlus Pad er baseret på MediaTek Dimensity 9000-chipset. Jeg minder om, at OnePlus anvendte Dimensity 1200 på OnePlus Nord 2T, der var en rigtig god oplevelse. Derfor skal du ikke være bekymret over, at der står MediaTek på processoren.

Den målte ydelse minder om, hvad der findes i iPad 10,2″ 2022, dog er iPad’en noget stærkere på grafikydelsen, om end OnePlus Pad stadig har rigeligt med kræfter til f.eks. spil.

På Android-platformen minder OnePlus Pad om Samsung Galaxy Tab S8 – både hvad angår ydelsen, men også på mange af de øvrige specifikationer.

Billedkvaliteten fra LCD-skærmen oplever jeg ret god og 144 Hz opdateringshastighed giver den der lækre flydende grafikoplevelse. Samsung kører med 120 Hz (op til), hvilket også ret fint på en tablet.

Det skal siges, at skærmen kun har 500 nits i lysstyrke, hvilket gør skærmen vanskelig at aflæse i solskin. I forhold til den noget dyrere iPad Pro 2022 med 1600 nits, så ser OnePlus Pad bleg ud. Den almindelige iPad har i øvrigt også 500 nits.

GB 1/2 coreGB OpenCLChipset
OnePlus Tab1.095/3.1945.823MediaTek Dimensity 9000
Samsung Galaxy Tab S81.509/3.3254.546Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1
iPad 10,2” 20221.849/3.98912.374Apple A14 Bionic
GB = GeekBench

OM SAMSUNG GALAXY TAB S8: Du kan finde Galaxy Tab S8 ned til 3.999 kroner (kampagne), men ifølge Pricerunner koster Galaxy Tab S8 generelt omkring 5.300 kroner. Samsungs tastaturcover koster ned til 1.099 kroner.

Føles rigtig fed

Som på iPad er rammen og bagsiden i aluminium. Det giver en fed følelse; jeg er lidt træt af plastikbagsider. Jeg har et godt greb, da bagsiden ikke er specielt glat og jeg synes godt om de flotte afrundede kanter.

Den støvede mørkegrønne farve er jeg ret vild med, men bagsiden er meget modtagelig overfor fedtede fingre.

Skærmen går tæt på kanten, hvor afstanden kun er 6,7 mm. Det giver 88 procents såkaldt ”screen-to-body-ratio”. Ret cool!

Desværre er der ikke noget 3,5 mm. jackstik til hovedtelefoner, men der er fire højttalere. Højttalerne giver et flot stereobillede, når du holder enheden vandret.

Højttalerne er placeret i top og bund. Når du holder OnePlus Pad vertikalt, ændres lyden, så den stadig er i stereo, men lydbilledet reduceres og bliver dårligere.

Det skal med, at frontkameraet har 8 megapixels opløsning og maksimalt 1080p videokvalitet. Det er fint nok til onlinemøder. Bagsidekameraet kan udmærket bruges til at skyde et billede af et slide, når du sidder til et møde, men generelt skal tablets ikke bruges som ”kameraer”.

Husk tastaturcoveret

OnePlus Pad
OnePlus Pad med tastaturcover (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du blot skal konsumere indhold på OnePlus Pad, så bør du overveje OnePlus Folio Case (459 kroner) for at få ekstra beskyttelse. Vil du bruge tabletten, som en ”pro-enhed”, er tastaturcoveret en nødvendighed.

Hos Apple koster et magnetisk tastatur til iPad 2022 hele 2.399 kroner. Her er OnePlus’ bud meget mere spiseligt. OnePlus Magnetic Keyboard er prissat til 1.159 kroner.

Du får et komplet tastaturlayout samt en trackpad, der får skærmindholdet til at opføre sig som på en bærbar computer. Og i modsætning til iPad, så kan du her justere skærmlys og lydstyrke direkte fra tasterne.

OnePlus-tastaturet er fremragende, at skrive på og jeg har uden problemer kunne skrive en anmeldelser og artikler i Microsoft Word.

Jeg synes dog, det er et problem, at skærmen kun har én vinkel og du kan således ikke justere skærmen i forhold til, hvordan du sidder. Skærmens nederste kant er desuden ret tæt på den øverste række taster. Dermed risikerer du fejlagtigt at ramme skærmen (og lave fejltryk) mens du skriver.

Jeg synes, tastaturcoveret er det, som får OnePlus Pad til at leve og det udvider anvendelsesmulighederne.

MARKEDSANDELE PÅ TABLETS: Ifølge Statcounter var iPad markedsledende i marts 2023 med en markedsandel på cirka 52 procent. Samsung var nummer to med cirka 29 procent mens Amazon indtog tredjepladsen – cirka 5 procent. Nogenlunde sådan har fordelingen været det seneste år.

Tablet-apps til Android

OnePlus Pad
OnePlus Pad er ret modtagelig overfor fedtede fingre (Foto: MereMobil.dk)

I forhold til iPad har Android-platformen været bagud i forhold til apps, der rent faktisk udnytter skærmpladsen og ikke blot er en zoomet telefon-app. Heldigvis er det blevet bedre.

En af årsagerne er, at Google i mange år har været ligeglad med tablets. I 2019 meddelte Google, at de stoppede med at udvikle tablets.

Google er på vej tilbage. I maj 2022 løftede de sløret for Pixel Tablet, der ventes at komme på markedet i år. Vi må derfor regne med, at Google generelt begynder at tage platformen seriøst – også på app-delen – og ikke mindst deres egne apps.

Over tid er app-understøttelsen blevet bedre på Android-tablets, hvilket gavner OnePlus Pad.

Der er dog huller. Tag f.eks. Facebook-appen, der blot er trukket ud til fuld skærm og i øvrigt ikke understøtter horisontal tilstand. Suk!

Hvis Google og Android-producenterne vil noget seriøst på tablets, så er apps vigtige. Ellers underbygger de blot holdningen om, at man skulle have købt en iPad fra starten.

SÅDAN OPDATERES ONEPLUS PAD: Ved leveringen har tabletten Android 13 og OnePlus’ brugeroverflade OxygenOS 13.1. OnePlus oplyser til MereMobil.dk, at OnePlus Pad opdateres med nye Android-versioner i tre år. Sikkerhedsopdateringer er understøttet i fire år.

Konklusion: Et god bud på din nye tablet

OnePlus Pad godt køb

Hvis du køber OnePlus Tab, så får du en god tablet, som både har the looks og kræfterne til at løse opgaver langt ind i fremtiden.

Android-opdateringerne understøttes i tre år frem, hvilket ikke er specielt imponerende, da tablets ikke har samme udskiftningsrate som smartphones; vi beholder dem længere. Her er Samsung på fire år.

Du skal være opmærksom på, at OnePlus Pad ikke har en oplader i salgspakken. Vil du udnytte 67 watt hurtigopladning, kræver det OnePlus’ egen oplader.

Jeg er vild med, at et tastatur er understøttet til en rimelig pris. Her slår OnePlus tablets fra Apple.

OnePlus Pad er et godt bud på din nye allround tablet. 5 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på OnePlus Tablet

Herunder kan du se dagspriserne på OnePlus Tablet, 128 GB

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stor og flot skærm med høj opdateringshastighed
  • Kraftig processor- og grafikydelse
  • Lækkert kvalitetsdesign
  • God lyd – i stereo
  • Tydelig udmelding om opdateringer
  • Tastatur-cover til rimelig pris er understøttet
  • Skarp pris

Lidt at tænke over

  • Ingen 3,5 mm jackstik eller SD-kort mulighed
  • Lysstyrken er 500 nits er i underkanten i solskin
  • Har Android-platformen de tabletapps du har brug for?
  • Skærmen har kun én vinkel, når tastaturcoveret bruges

Mere til historien

Når skærmindstillingerne er sat til automatisk, så skifter hardwaren mellem 30, 60, 90, 120 og 144 Hz skærmopdateringshastighed. Skærmens touchinput er 120 og 144 alt efter brugssituationen.

OnePlus Pad
Mine forventninger til OnePlus 13

VIDEO: Jeg har samlet informationerne fra lanceringen af OnePlus 13 i Kina, og kombineret den med de første anmeldelser og mine forventninger.

(mere…)
Er dette OnePlus 13R?

Det første officielle billede af OnePlus Ace 5 er ude i Kina. Meget peger på, at det er den samme model som OnePlus 13R.

(mere…)
OnePlus klar med teaser for OnePlus 13

OnePlus har afsløret, at de lancerer OnePlus 13 globalt i januar 2025 og nu teases der for den kommende lancering.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
I januar kan du købe OnePlus 13

Inden ret lang tid kan OnePlus 13 købes i Danmark.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram