iPad 10,9-tommer 2022 test | Jeg forstår den ikke

TEST: En meget dyr iPad som ikke står mål med prisen. Læs min test af iPad (10th gen) med 10,9 tommer skærm.

iPad 2022, 10th gen, 10,9-tommer
iPad 2022, 10th gen, 10,9-tommer. Blå er en af de nye farver (Grafik: MereMobil.dk)

Apple har netop præsenteret to nye iPads, hvor den ene sælges til en vanvidspris. Startprisen er 4.499 kroner.

Dette er en ny familie-iPad – kendt som tiende generation eller “10th gen”. Den tilsvarende iPad fra 2021 kostede dengang kun 2.799 kroner. Vi taler altså om en prisstigning på cirka 60 procent.

Retfærdigvis skal det siges, at produkterne fra hhv. 2022 og 2021 ikke er helt ens, da den nye model har nogle funktioner, som den gamle ikke har.

F.eks. er skærmen lidt større, ydelsen er kraftigere og så er designet opdateret med nye farver.

Du vil også lægge mærke til, at fingeraftrykssensoren er flyttet fra fronten til den venstre side. Kameraet er centreret på langsiden og ikke længere placeret på den korteste side.

Farverne rykker

Det optimerede design med nye farvemuligheder får den nye iPad til funkle. Det er nogle fede farver.

Skærmen på 10,9 tommer, en opgradering på 0,6-tommer fra 2021-modellen, er virkelig flot, men den ekstra skærmstørrelse ser du kun, hvis du har enhederne ved siden af hinanden. Det er således ikke nødvendigt at opgradere alene på grund af dette.

Det er processor- og chipsettet A14 Bionic, der er drivkraften i denne iPad. Sammenligner jeg med sidste års model, der kørte på A13 Bionic, er den nye påviseligt mere potent. Det er bare ikke noget, at du mærker, før du redigerer store billeder, arbejder med tung grafik eller skaber videoer på din iPad. 

Face ID mangler

Jeg synes, det er fedt, at der ikke sidder en fingeraftrykssensor-knap på fronten, men jeg havde foretrukket Face ID som på iPhone i stedet for en knap på siden. Det andet virker gammeldags.

Køber du den (endnu) dyrere udgave med plads til SIM-kort, kan du komme på 5G-nettet, men heller ikke det, synes jeg, kan forsvare den høje pris.

Heller ikke højttalerne, der spiller i stereo og understøtter Spatial Audio (Rummelig lyd), synes jeg er nok.

Herunder kan du se mine målinger af ydelserne på iPad 2022 (10th gen) med A14 Bionic chipset og sidste års model, der kører på A13 Bionic.

AntutuGB 1/2 coreGB OpenCLChipset
iPad 10,9” 2022720.8651.548/3.98912.374A14 Bionic
iPad 10,2” 2021636.3281.325/3.2547.515A13 Bionic
GB = GeekBench 5

Nu med USB-C

Apple har over en årrække været i gang med at udskifte deres eget Lightning-stik til det standardiserede stik USB-C. 

Mac-computere har for længst fået USB-C. Hidtil har de dyreste iPads haft det og nu er turen kommet til den nye ’lille’ iPad – tiende generation. 

Snart venter en stikudskiftning på iPhone. EU har vedtaget, at hvis Apple fra efteråret 2024 fortsat vil sælge telefoner med et opladestik inden for EU’s grænser, så skal disse have USB-C stik.

Apple skal have point for (endelig) at introducere USB-C stik på den nedre linje af iPads.

Minder ret meget om iPad Air

iPad 2022, 10th gen, 10,9-tommer
Du kan bruge Magic Keyboard Folio med iPad 2022, 10th gen. Der skal klappes en fod ud på bagsiden for at støtte selve iPad’en. Tastaturet er ekstraudstyr (Grafik: MereMobil.dk)

Designet til Pad (10th gen) er hentet fra iPad Air, hvor udrykket er skarpere end hvad vi hidtil har set på ”de billigste” iPads.

ANMELDELSE: iPad Air er en lille pro-model

Funktionsmæssigt ligner de også hinanden. iPad Air har dog en hurtigere processorchip (A15 Bionic).

Muligheden tilslutning af tastatur er også til stede på iPad (10th gen), men Magic Keyboard Folio har ikke så mange anvendelsesmuligheder som de løsninger Apple har til de (endnu) dyrere modeller.

Med Magic Keyboard Folio er du afhængig af ”foden”, som sidder på bagsiden af magnetcoveret for at få støtte nok. Dermed er iPad (10th gen) ikke anvendelig som en computerenhed du kan sidde med på lårene. Du er nødt til at have et fast underlag.

Denne iPad kan benytte Apple Pencil i første generation, men fordi Apple Pencil oplades med Lightning-stik, skal du købe en Apple Pencil Adapter, hvis du vil oplade den med din iPad.

Konklusion: Et fejlskud

iPad (10th gen) er, efter min overbevisning, et fejlskud – som jeg ikke forstår.

Produktet fejler ikke noget, men prissætningen skurer i øjnene og en fancy blå, gul eller rød farve er bare ikke nok. Jeg kan ikke få øje på en grund til at anbefale den. 

Apple kan ikke beslutte sig for om de vil ramme dem, som ikke vil betale så mange penge for en iPad – eller dem som ikke har råd til de dyrere iPad Air eller iPad Pro.

Vil du have en billig iPad, skal du I stedet skal du købe 2021-modellen, der stadig er i sortiment. Den model har eg set på tilbud til 2.399 kroner. Normalprisen er 3.000-3.300 kroner. Det skal siges, at 2021-modellen minder rigtigt meget om den tilsvarnede model fra 2020.

Du kan læse min test af iPad 2021 her.

Min karakter ender på 4 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på iPad 10,9-tommer (10th gen)

Herunder kan du se dagspriserne på iPad 10,9-tommer.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Fremragende hardware med god ydelse og stor skærm
  • Lækkert design
  • God lyd
  • Understøtter 5G i cellular-versionen
  • Du kan bruge tastatur og Apple Pencil
  • Har USB-C stik

Lidt at tænke over

  • ALT for høj pris
  • Overvej iPad 2021 i stedet for

Mere til historien

Den mest avancerede iPad er iPad Pro, der også er kommet i en 2022-udgave. Den største af disse har en skærmstørrelse på 12,9 tommer.

iPad 10,9-tommer (10th generation)
Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

(mere…)
Xiaomi 14T Pro er muligvis den bedste i lang tid | Test

TEST: Xiaomi 14T Pro leverer på kamera, ydelse og batteritid. Her får du rigtigt meget top-smartphone for pengene.

(mere…)
iOS 18.1 forventes 28. oktober

RYGTE: Apple forventes at udgive iOS 18.1 sidst i oktober med særligt fokus på AI-nyheder.

(mere…)
Apple retter fejl på iPhone med ny opdatering

Apple har udsendt en ny opdatering til iOS 18, som retter nogle fejl på særligt iPhone 16.

(mere…)
Her er Apples roadmap for kommende lanceringer

OVERBLIK: Der kommer nye Mac-computere, iPads og en iPhone SE inden ’så længe’.

(mere…)
Nu er det sikkert at opdatere din iPad

Efter opdateringen til iPadOS 18 blev nogle iPads ubrugelige. Derfor trak Apple opdateringen tilbage.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram