Prisvindende B&O-headset kan nu bestilles i vild farve

B&O har åbnet for bestilling af det første skud af det kritikerroste og prisvindende in-ear-headset Beoplay EX i en begrænset specialudgave.

Atelier Editions er et nyt tiltag fra Bang & Olufsens designstudie i Struer. Foto: Bang & Olufsen/PR

I løbet af 2023 udsender B&O specialudgaver af headsettet Beoplay EX (udtales “E10”, red.).

Således er en vild limegrøn version af det kritikerroste og prisvindende in-ear-headset blevet lanceret.

Blandt andre faldt vores egen John G. i svime over netop Beoplay EX, da han i maj sidste år anmeldte headsettet. “Ingen kan slå lydkvaliteten fra BeoPlay EX,” skrev John G. blandt andet.

Lime Green kalder B&O headsettet. Det er den første reelle lancering i det som B&O har navngivet Atelier Editions-kollektionen. Kollektionen “laves på bestilling i et begrænset antal,” skriver Bang & Olufsen i en pressemeddelelse.

For nogle uger siden ramte en anden pressemeddelelse fra Bang & Olufsen mediernes postkasser. Her løftedes sløret for en udgave i farven cinnamon (kanel-farvet, red.). Den udgave kommer ifølge Meremobil.dk’s oplysninger alligevel ikke til salg.

ANMELDELSE: Beoplay Portal er headsettet til den voksne gamer

Flere og flere vil have noget unikt og meget personligt, siger B&O’s topchef. Foto: Bang & Olufsen/PR

Skræddersyede produkter

Atelier Editions er et nyt tiltag fra Bang & Olufsens designstudie i Struer. Designstudiet er specialiseret i individuelt tilpassede produkter.

– “Flere og flere kunder ønsker verdensklasse håndværk og skræddersyede produkter. De vil ikke have masseproduktion, men i stedet noget unikt og meget personligt,” siger Kristian Teär, administrerende direktør i Bang & Olufsen, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at Atelier Editions kun bliver lavet på bestilling og i et “ekstremt begrænset antal og vil derfor være limited editions”. Det oplyses ikke, hvor mange eksemplarer der er tale om.

Beoplay EX Atelier Editions i Lime Green skal reserveres hos B&O og koster 5.199 kroner.

Der er teknisk ingen forskel på basis-versionen af Beoplay EX og Atelier Editions-kollektionen.

Til sammenligning kan basis-udgaven af Beoplay EX på en god dag i øjeblikket findes til 2.850 kroner. I B&O’s webshop koster headsettet 2.999 kroner.

Mere til historien

Danske Bang & Olufsen er i sin helt egen klasse. For et år siden testede vi over-ear headsettet Beoplay HX. Her konkluderede John G., at hvis han skulle investere i et lytte-headset, ville han “klart overveje dette”.

Sony WF-1000XM6: Smartere end nogensinde før, men er det nok?

TEST: Sony WF-1000XM6 bygger videre på en stærk serie med forbedret støjreduktion, bedre opkald og finpudsede funktioner – men det er stadig små skridt frem.

(mere…)
Apple AirPods med kamera: Nu får Siri ‘øjne i nakken’

Det lyder som noget fra en spionfilm, men Apple tester nu AirPods med indbyggede kameraer i den afsluttende fase. Målet er ikke fotos, men en Siri, der kan se, hvad du kigger på og guide dig i hverdagen. Se de vilde detaljer her.

(mere…)
Glem Pro og Max: Apple rygtes på vej med vilde AirPods Ultra

Rygterne svirrer om et nyt high-end headset fra Apple. AirPods Ultra får angiveligt indbyggede infrarøde kameraer, som skal gøre Siri klogere på dine omgivelser.

(mere…)
Sony Inzone: Ny 540 Hz gamingskærm og let headset til gamere

Sony udvider Inzone-serien med gaming-skærmen M10S II og det fjerlette headset H6 Air. Se specifikationer og priser her.

(mere…)
Samsung Galaxy Buds4 Pro test – bedre end AirPods Pro?

TEST: Samsung har kigget mod Apple, men overhaler dem på flere punkter med Galaxy Buds4 Pro. Lyden er i top, og støjreduktionen er effektiv, men du skal være "all-in" på Samsung for at få hele pakken.

(mere…)
AirPods Max 2 er her: Se pris og nyheder

Apple har lanceret AirPods Max 2 med H2-chip og bedre støjreduktion. Læs alt om de nye funktioner, prisen i Danmark og den præcise levering.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram