Tim Cook forklarer sin afgang inden iPhone Duo
Tim Cook valgte sin afgang meget nøje, specielt set i lyset af en stor lancering kort tid efter.

Om det var en overraskelse, at Tim Cook gik af som CEO for Apple efter at have været den længstsiddende CEO, er op til definition.
Tim Cook takker af som CEO for Apple
Omkring et halvt år før begyndte rygterne at blusse op, og der var tegn, som tydede på det. Derefter blev der temmelig stille, indtil udmeldingen kom.
Nu er Tim Cook ude i et interview og forklarer grundlaget og planlægningen bag sin afgang, der gav plads til John Ternus som ny CEO. Det skriver MacRumors.
I interviewet fortæller Cook, at overgangen allerede begyndte for flere år siden og var planlagt temmelig nøje for at sikre en så god overgang som muligt. Samtidig blev tidspunktet valgt, så John Ternus kunne få lidt medvind fra starten.
Grunden til, at det blev den 1. september og blot otte dage før lanceringen af iPhone Duo, var, at John Ternus kunne begynde op til en af Apples største produktlanceringer, som falder i samme måned. Med Duo-produkterne klar ville det også give Ternus en sikker start med meget omtale og formentlig også en positiv respons fra aktionærerne.
Efter 15 år ved roret: Her er Tim Cooks 5 vigtigste Apple-produkter
Overgangen var også planlagt til at fungere bedre end den, Cook selv oplevede, da han overtog efter Steve Jobs. Dengang var processen i høj grad præget af Steve Jobs’ sygdom og var heller ikke så glidende som nu.
I interviewet fortæller Tim Cook, at Steve Jobs i sin tid bad ham om ikke at træffe beslutninger alene ud fra, hvad Jobs selv ville have gjort. Et lignende råd er også givet videre til John Ternus for at sikre variation og fornyelse.
Tim Cook har dog ikke helt forladt Apple og er i dag formand for bestyrelsen. Han arbejder nu mere med politik på tværs af lande og er med til at sikre samarbejdet med forskellige regeringer og unioner, heriblandt EU, hvor Apple i en årrække har haft store problemer.
Apple gør klar til hjemmet – nye produkter
Mere til historien
John Ternus’ egen baggrund er fra hardwaredelen, hvor han i en årrække var chef for hardwareudviklingen hos Apple.

