Tim Cook takker af som CEO for Apple

Apples CEO siden 2011 takker af i år, og John Ternus overtager.

Tim Cook, John Ternus (Foto: Apple)
John Ternus overtager posten som CEO. (Foto: Apple)

Den længstsiddende CEO hos Apple takker af senere i år, og Senior Vice President for Hardware Engineering, John Ternus, overtager posten som CEO, det skriver Apple i en pressemeddelelse.

Tim Cook vil fortsætte som CEO hen over sommeren, men John Ternus indtræder officielt som CEO den 1. september 2026. Her vil han også indgå i Apples bestyrelse. Tim Cook bliver ligeledes bestyrelsesformand.

Det oplyses også, at Tim Cook vil bidrage til visse aspekter hos Apple, ligesom han også vil have dialog med beslutningstagere verden over.

Hen over sommeren vil Tim Cook arbejde tæt sammen med John Ternus for at sikre en så glidende overgang som muligt.

Den nuværende bestyrelsesformand, Arthur Levinson udtaler også: “På vegne af hele bestyrelsen er vi dybt taknemmelige for hans bidrag til Apple og verden, og vi er begejstrede for, at han nu bliver bestyrelsesformand. Vi er overbeviste om, at John er den bedst mulige efterfølger, og at hans kærlighed til Apple, lederskab, dybe tekniske indsigt og fokus på at skabe fantastiske produkter vil føre Apple mod en ekstraordinær fremtid.”

Næsten 30 år hos Apple

Tim Cook kom til Apple i 1998 og har under sin ledelse stået bag en række nye produkter såsom Apple Watch, AirPods og Apple Vision Pro samt tjenesterne iCloud, Apple Pay, Apple TV og Apple Music.

I Apples pressemeddelelse oplyses det også, at Apples markedsværdi er vokset fra ca. 350 milliarder dollars til omkring 4.000 milliarder dollars under hans ledelse. Den årlige omsætning er også firdoblet, siden han blev CEO i 2011.

Mere til historien

Spørgsmålet er nu, hvad fremtiden vil bringe? John Ternus har været hos Apple siden 2001, men det er først i de senere år, vi rigtig har hørt noget til ham. Derfor bliver det yderst interessant, når det gælder den kommende udvikling hos Apple.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram