Sådan er Xiaomis mellempris-telefon

VIDEO: Redmi Note 11 Pro er en 5G-telefon til mellempris, der klarer sig godt mod sine nærmeste konkurrenter. Se testen her.

Der er mange fornuftige telefoner i prisklassen omkring eller lige under 3.000 kroner. Senest har Xiaomi meldt sig på banen med Xiaomi Redmi Note 11 Pro, der koster 2.890 kroner (vejledende).

Trods det langt fra mundrette navn, er det et langt stykke hen ad vejen en fornuftig telefon, så længe du ikke presser den for hårdt.

I lighed med dens nærmeste konkurrenter Motorola Moto G71 og OnePlus Nord CE 2, så mangler telefonen overskud. Jeg forventer ikke topmodel-ydelse i denne priskategori, men jeg kunne godt bruge lidt mere ”headroom”.

Når du ringer, skriver beskeder eller læser en nyhed online, er det ikke et problem. Udfordringerne opstår, når du begynder at bruge telefonen (og konkurrenternes) ”som en smartphone”. Hvis ikke du er super-bruger, vil du måske slet ikke opleve det som et problem.

Kameraet drillede

Mange telefoner i dag har en AI-funktion i kameraet, hvor ”kunstig intelligens” forsøger at forbedre billedet. Det skal du slå fra i Xiaomi Redmi Note 11 Pro, da det ødelægger mere end det gavner.

Generelt har jeg dårlige oplevelser med disse AI-kamerafunktioner på tværs af alle mærker. Det er bedre at lave en efterbehandling, når billedet er i kassen end at overlade det til teknikken, at ødelægge dit billede på forhånd.

Når AI er deaktiveret, kan du med Redmi Note 11 Pro tage nogle ret fornuftige billeder.

For Huawei-fans

Som du måske husker, blev Huawei fanget i en handelskonflikt mellem USA og Kina. Et af resultaterne var, at Googles apps og tjenester samt Google Play forsvandt fra Huawei-telefonerne.

Hvis du siden da har været mobil-hjemløs, så skal du tjekke Xiaomi ud. Deres telefonopbygning og brugerflade minder rigtigt meget om Huaweis.

Xiaomi har fuld adgang til Google Play og Googles tjenester og apps.

Lader på et kvarter

På et kvarter har du 50 procents strøm på batteriet, hvis du bruger den medfølgende turbooplader.

Redmi Note 11 Pro er desuden ikke særlig strømsulten og holder fint strøm hele dagen – ja op mod to dage, alt efter hvordan du bruger den naturligvis.

SÅDAN OPDATERES XIAOMI REDMI NOTE 11 PRO: Xiaomi lover to store Android-opdateringer så telefonen er opdateret indtil og med Android 13. Der udsendes sikkerhedsopdateringer i tre år.

Er Xiaomis mellemprismobil værd at købe?

Redmi Note 11 Pro 5G er ikke en telefon, der går over i historien. Om kort tid er den glemt, men i nuet klarer den sig mindst lige så godt som sine nærmeste konkurrenter.

Du får tilmeld 120 Hz skærm, hvor grafikken er mere flydende end på Motorola Moto G71, der stort set er den samme telefon – dog til en lidt lavere pris.

Min test ender på 4,5 ud af 6 stjerner. Du kan læse en uddybende anmeldelse af Xiaomi Redmi Note 11 Pro her.

Mere til historien

Redmi Note 11 Pro har en lillesøster med navnet Xiaomi Redmi Note 11, der er prissat til 1.790 kroner.

iPhone 18 Pro er fremragende – men du behøver den næppe

(mere…)
Xiaomi skrotter vild topmodel med tre 200 megapixel kameraer

Xiaomi 18 Ultra skulle have haft et vanvittigt kamera-setup og ultratynde skærmkanter. Men nu tyder alt på, at en alt for høj pris har dræbt telefonen – før lancering.

(mere…)
Tør du betale 13.000 kroner for en OPPO? Mød det nye flagskib

VIDEO: Arven efter OnePlus skal løftes af OPPO med f.eks. en voldsom kamerakonge, men prisen og den langsigtede satsning rejser væsentlige spørgsmål.

(mere…)
Xiaomi er klar med 18 Pro / Max

Xiaomi er klar med deres 18 Pro og 18 Pro Max og med specifikationer, der let kan konkurrere med Apple og Samsungs lineup.

(mere…)
Huawei Watch GT 7 Pro: 8 dages batteritid sætter konkurrenterne på plads

VIDEO: Det nyeste smartwatch fra Huawei udstiller konkurrenternes batteritid og leverer over en uges brug uden at se skyggen af en lader. Til gengæld må du acceptere færre apps og en mindre tæt integration med din telefon.

(mere…)
Huawei Watch GT 7 Pro – Vild batteritid!


TEST: Huawei Watch GT 7 Pro leverer klassens bedste batteritid og er bygget af solide materialer. Dette er et smartwatch du bliver glad for!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram