De 3 bedste billige headsets med god lyd

TEST: Et godt in-ear headset til musik og podcasts behøver ikke koste kassen. Her er 3 billige headsets, hvor ét trækker fra de andre. Læs før du køber.

Billige headsets
OnePlus, Jabra og Huawei har alle billige headsets. Læs her mine bedømmelser og se vinderen (Foto: MereMobil.dk)

AirPods fra Apple, Jabras Elite-serie eller Samsung Galaxy Buds. Tre eksempler på en in-ear headsets i kategorien ’True Wireless’, der alle lyder rigtigt godt, når musikken eller podcasts skal med på farten.

Tidligere kostede de gode headsets ret mange penge, men efterhånden er der kommet billigere alternativer – også fra mærkevareproducenterne.

Jeg har lyttet til en række forskellige headsets, som du herunder kan læse mine oplevelser med.

Jabra Elite 3 – cirka 650 kroner

Jabra Elite 3
Jabra Elite 3 har ikke ANC eller trådløs opladning (Foto: MereMobil.dk)

Jabra Elite 3 lyder overdreven godt, når prisen på 650 kroner tages i betragtning.

Der er en lækker og tydelig gengivelse af de høje toner såvel som mellemtonen. Bassen kan, via equalizeren, pumpes så hårdt op, at der mistes noget i mellemtonen, men generelt du får lyd med ekstra farvelade.

Plastikkvaliteten er dårligere end Jabras normale standard.

Opladningen sker i æsken, der ikke har trådløs opladning.

Mine ører passer langt fra alle headsets lige godt, men Jabra Elite 3 gled ubesværet i ørene og de sidder langt bedre end både Elite 75t og Elite 85t. Kæmpe plus på den konto i min bog.

Desværre får du ikke aktiv støjreduktion (ANC), men må nøjes med den udelukkelse af støj, at headsettet giver, når det sidder i ørene.

Efter min bedste overbevisning får du lige så god lyd, når du hører musik, som i de dyrere modeller.

LÆS TESTEN: Jabra Elite 3 (august 2021)

OnePlus Buds Z2 – cirka 850 kroner

OnePlus Buds Z2
OnePlus Buds Z2 lyder okay, men du bliver ikke overrasket, når musikken startes (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus har sendt Buds Z2 på markedet, der udmærker sig ved at have aktiv støjreduktion (ANC), hvilket er bemærkelsesværdigt i denne priskategori.

Som på Jabra Elite 3 er plastikkvaliteten så-som-så.

Den rå lyd uden equalizer er kedelig, skarp og med for meget diskant og mellemtone. Her er Jabra Elite 3 meget mere overbevisende.

Når du aktiverer equalizeren og justerer lidt på Jabra Elite 3, så taber den kinesiske virksomhed til den danske.

OnePlus Buds Z2 lyder isoleret set okay, men du vil ikke tænke ”hold da op her skete da virkelig noget”. Du skal være klar på at tweake lyden lidt, men kan du det, når lyden et fornuftigt niveau.

LÆS OMTALEN: OnePlus Buds Z2 (december 2021)

Huawei FreeBuds 4i – cirka 500 kroner

På mange måder minder Huawei FreeBuds 4i om OnePlus Buds Z2. Her får du nemlig også aktiv støjreduktion (ANC).

Du vil opleve at musikken lyder fint, til prisen. Uden lydjustering er bassen til den flade side og diskanten er skarp, men med et par justeringer kan du trylle buldrende bas frem og en mere harmonisk top.

Da FreeBuds 4i kom på markedet sidste forår, var prisen 749 kroner. Prisfaldet til cirka 500 kroner gør dog Huawei FreeBuds 4i endnu mere interessante.

Headsettet har tidligere, ligesom Jabra Elite 3, fået mit ”Anbefaler”-mærke. Det holder jeg stadig fast i.

LÆS TESTEN: Huawei FreeBuds 4i (april 2021)

LYDEN VED SAMTALER: For alle in-headsets på markedet gælder, at de ikke er optimale til telefonsamtaler, hvis ikke omgivelserne er nogenlunde støjfrie. Der skal næsten ingen støj eller larm fra omgivelserne til, inden det bliver nærmest umuligt for den du taler med at høre hvad der bliver sagt. Hør min stresstest af AirPods her, hvis du vil overbevises.

Konklusion: Dette headset skal du købe, hvis prisen er vigtig

Jabra Elite 3 bedst i test
Jabra Elite 3 vinder testen i kategorien med de billigste in-ear headsets (Foto: MereMobil.dk)

Lyden i headsets er altid en meget subjektiv oplevelse; få er enige om, hvad god lyd er.

Med det forbehold er Jabra Elite 3 testvinder blandt de seneste, billigste, headsets jeg har lyttet til.

Jabra formår at levere den mest komplette ”ud af æsken”-oplevelse, når det handler om musik- og podcastlytning. Ganske simpelt er lydkvaliteten bedst.

Jabra Elite 3 har ikke aktiv støjreduktion, men sidder så tæt i ørene, at det i mange situationer vil være et fint kompromis, hvis det er lyden du fokuserer på.

OnePlus og Huawei er fine mellemklasseprodukter, men Jabra er bare bedre. Samtidigt er prisen rigtig skarp.

Mere til historien

Vil du betale lidt mere for et headset, og har du en Samsung-telefon, er Samsung Galaxy Buds Pro virkelig fede. Læs min test af Galaxy Buds Pro her.

Jabra Elite 3 (bedst i test)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sonys Walkman-hovedtelefoner fra 1979 genopstår

Sony MDR-3R kombinerer det klassiske Walkman-design med USB-C, mikrofon og betjening på kablet. Den danske pris starter ved 449 kroner.

(mere…)
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Nye høretelefoner lader dig selv skifte batteriet

Fairbuds 2 har udskiftelige batterier, op til 40 timers batteritid og aktiv støjreduktion. Prisen er samtidig faldet til 999 kroner.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram