OnePlus og Oppo smelter Android-platforme sammen

OxygenOS og ColorOS forsvinder. Kodebaserne fra de to systemer er lagt sammen. Nye telefoner kommer i 2022.

Oppo Find X3 Pro
Oppo Find X3 Pro kører med brugerflade- og ændringsplatformen ColorOS. Fra 2022 kommer telefoner fra Oppo og OnePlus til at benytte en fælles platform (Foto: Oppo / MereMobil.dk)

I sommer kom det frem, at OnePlus bliver et sub-brand under Oppo. Begge mærker er ejet af den kinesiske techgigant BBK Electronics, hvilket gør det naturligt at samle kræfterne.

OnePlus og Oppo har hidtil anvendt henholdsvis OxygenOS og ColorOS, som brugerflade- og ændringsplatform til Android-systemet, men fremadrettet kommer telefoner fra OnePlus og Oppo til at køre på en fælles underliggende kodebase.

Det har OnePlus’ direktør Pete Lau bekræftet i et rundbordsinterview, som MereMobil.dk deltog i sammen med andre medier.

Kodebaserne er lagt sammen

Den underliggende sammensmeltning af kodebaserne fra OxygenOS og ColorOS blev afsluttet i juni, men det bliver først næste år, at vi ser produkter med det sammenlagte system.

Ifølge Pete Lau vil kommende telefoner stadig have unikke funktioner, men kodebasen i bunden er ens, hvilket gør det lettere for det nye fælles OnePlus- og Oppo-team at opdatere telefonerne fremadrettet.

OnePlus beskriver selv forskellene på systemerne som ”fast and smooth / clean and lightweight” på OnePlus-telefoner, mens Oppos kommende telefoner beskrives som ”realiable / smart and feature-rich”.

Gamle telefoner får nyt system

Når den nye fælles platform er klar, bliver den ikke kun tilgængelig på nye telefoner. En række af OnePlus’ ældre modeller opdateres også til den nye platform.

Integrationen mellem OnePlus og Oppo betyder således et farvel til OxygenOS, som vi kender det.

Sammenlægningen af de to teams og platforme betyder, at 20 procent af de ansatte bliver sparet væk, hvilket giver en samlet set bedre forretning for BBK Electronics, skriver Bloomberg.

Hvad den nye fælles platform hedder, er endnu ikke oplyst.

På MereMobil.dk følger vi med i, hvordan det kommer til at gå med OnePlus og Oppo fremadrettet. Tilmeld dig eventuelt vores nyhedsbrev og få nyhederne i indbakken to gange om ugen.

Se min test af OnePlus Nord2 5G

Se anmeldelsen af OnePlus Nord2 5G. Læs testen her.

Mere til historien

Normalt har OnePlus udsendt en ”T”-version af deres topmodeller med nye funktioner, men Pete Lau fortalte i samtalen, at der dette efterår ikke kommer en OnePlus 9T.

OnePlus går til modangreb: Kalder exit-rygter for lodret løgn

OPFØLGNING: OnePlus skruer nu bissen op og stempler rapporterne om en europæisk exit som ”falske”. Bag de store ord gemmer der sig en desperat kamp for at berolige bekymrede forhandlere og kunder, mens de interne spareplaner ruller videre.

(mere…)
OnePlus bryder tavsheden: Reagerer på rygter om lukning og aflysninger

Er OnePlus på vej væk fra Danmark og Europa? Selskabet forsøger nu at berolige kunderne efter nyhederne om store spareplaner, men der er stadig vigtige spørgsmål, som de ikke svarer på.

(mere…)
OnePlus 15: Derfor behøver en topmodel ikke koste en formue

Med et enormt batteri, lynhurtig opladning og fire års opdateringer leverer OnePlus en komplet flagskibs-pakke. Spørgsmålet er, hvorfor man skulle betale mere hos konkurrenterne?

(mere…)
OnePlus 16 Pro rygte: Vender Pro-modellen tilbage?

OnePlus har droppet Pro-navnet i årevis, men et nyt læk antyder, at en OnePlus 16 Pro eller Ultra kan være på vej senere i år.

(mere…)
Dårligt nyt til OnePlus-fans: OnePlus Nord 6 og Open 2 meldes i fare efter spareplan

Efter usikkerhed om OnePlus’ fremtid i Danmark rammer sparekniven nu selve produkterne. Både ventede topmodeller og den populære Nord-serie rygtes nu i fare for aflysning.

(mere…)
Hvad sker der med OnePlus Danmark? Moderselskab i massiv spareøvelse

Mens OnePlus 15 netop er landet i butikkerne, ryster moderselskabet OPPO posen. Under dække af ”Group Combat” samles alle brands i én central enhed, hvilket kan få konsekvenser for den danske organisation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram