OnePlus Nord 2 5G test | et stærkt køb

TEST: Forvent ikke en revolution. Forvent en stærk telefon til prisen. Læs her min OnePlus Nord 2 5G test.

OnePlus Nord 2 5G test
OnePlus Nord 2 5G minder rigtigt meget om OnePlus Nord (2020). Telefonen er fremragende, men overrasker ikke i forhold til, hvad vi så sidste sommer (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Nord 2 5G er telefonen, at jeg spændt har ventet på – fra OnePlus. Sidste sommer kom OnePlus Nord, der tegnede en ny spændende retning; OnePlus gik tilbage til rødderne og leverede virkelig value-for-money. Derfor er OnePlus Nord 2 5G en svær telefon – for kan efterfølgeren leve op en god telefon, som OnePlus Nord, eller?

Efter den roste Nord-model kom i 2020 fulgte yderligere tre Nord-modeller, der i mine øjne (i det store billede), aldrig har været interessante.

OnePlus Nord N10, N100 og Nord CE forsøger at lukrere på OnePlus Nord 2020 succesen, men kvaliteten har aldrig været på niveau.

Det irriterer mig grænseløst med spin-off-modeller, som sender køberne på vildspor – ultimativt risikerer OnePlus at ødelægge deres varemærke.

Kort opsummeret: Enten køber du OnePlus Nord (2020) eller OnePlus Nord 2 (2021). Resten skal du ikke i nærheden af.

Velkommen til min anmeldelse af OnePlus Nord 2 5G.

Specifikationer: OnePlus Nord 2 5G

  • Skærm: AMOLED 6.44″, 1.080 x 2.400 px, 20:9-format, 410PPI
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 5 på for- og bagside
  • Opdateringshastighed: 90 Hz
  • Processor: MediaTek Dimensity 1200-AI, baseret på MT6893 Dimensity 1200 5G
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Ja
  • Kamera 1: 50 megapixels, OIS, f/1.88
  • Kamera 2: 8 megapixels, EIS, 119,7 gr ultra vidvinkel, f/2.25
  • Kamera 3: 2 megapixels, monolens, f/2.5
  • Frontkamera: 32 megapixels, EIS, f/2.25
  • RAM: 6, 8, 12 GB (LPDDR4X)
  • Lagerplads: 128 eller 256 GB (UFS 3.1)
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Nej
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, 2.4G/5G, 2x2MIMO, hotspot + Bluetooth 5.2
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i skærmen
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Opladning: 65 watt hurtigopladning (oplader på 65 watt medfølger)
  • Mål: 158.9 x 73.2 x 8.25 mm
  • Vægt: 189 gram
  • Farver: Gray Sierra, Blue Haze, Green Wood (ikke i Danmark)
  • System: Android 11 + OxygenOS 11.3

De vigtigste forskelle

De største forskelle mellem 2020- og 2021-modellerne er:

  • Batterikapacitet
  • Opladehastighed
  • Processortype

Resten er mere eller mindre det samme som sidste år med mindre naturlige opgraderinger, der kun betyder meget lidt i hverdagen.

Blandt eksemplerne er optimering af kammeret og at Bluetooth går fra version 5.1 og 5.2.

Ny processortype er et sats

OnePlus Nord 2 5G
Processoren i OnePlus Nord 2 5G er en tilpasset version af MediaTek Dimensity 1200 5G, der har fået navnet Dimensity 1200-AI. Det skal du ikke lægge noget særligt i. (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus har ikke bekræftet, hvorfor de har droppet Qualcomm-processoren i den nye model og satset på taiwanske MediaTek, der i vores markedsområde er kendt for at være en budgetprocessor-producent – kun lavprismodeller har hidtil brugt MediaTek.

Jeg har to kvalificerede gæt. 1/ Den globale semiconductor-mangel gør, at producenterne må købe, hvor der er varer at få. 2/ MediaTek er, ifølge markedsrygter, 10-15 procent billigere i indkøb end en tilsvarende Qualcomm-processor.

Med det sagt, så skal du ikke være bekymret. Processoren som OnePlus benytter, MediaTek Dimensity 1200-AI, der er en tilpasset version af MediaTek Dimensity 1200 5G, fejler intet. Det er et sats fra OnePlus’ side, men de når i mål med satsningen.

OnePlus siger, at Dimensity 1200-AI skal sammenlignes med Qualcomm Snapdragon 870, hvilket matcher ret fint med mine oplevelser.

Varmeudviklingen ved høj belastning er ikke voldsom og jeg måler ikke specielt meget throttling (se faktaboks herunder).

Snapdragon 870 har jeg hidtil mødt i Motorola G100 og ydelserne fra de to processorer er ret sammenlignelige – og ikke specielt langt fra ydelsen i topmodel-processoren Qualcomm Snapdragon 888.

Herunder kan du se ydelsen på OnePlus Nord 2, sammenlignet et par andre telefoner/processorer.

 Antutu3D MarkGB 1-coreGB 2-coreGB OpenCLType
OnePlus Nord 2 5G592.1894.1748042.8274.840MediaTek Dimensity 1200-AI
Motorola G100653.9424.0929142.7583.538Qualcomm Snapdragon 870 5G
Sony Xperia 1 III595.8195.7561.1303.6804.695Qualcomm Snapdragon 888 5G

FAKTA OM THROTTLING: Hvis processor og chipset bliver for varmt, sætter throttling ind. Her nedsættes processorydelsen for at begrænse varmeudviklingen og beskytte hardwaren. Hvis en telefon har svært ved at komme af med varmen, aktiveres throttling / nedsættelse af ydelse.

Bang! Fuld opladning på en halv time

Den medfølgende 65 watt oplader imponerer. På blot en halv time sendte opladeren batterikapaciteten fra 0-97 procent i min ene test. I en anden opnåede jeg en fuld opladning, uden telefonen blev til en brødrister.

Det er imponerende!

OnePlus Nord 2 5G har ikke trådløs opladning, men hvad gør det, når du hurtigt kan lade til fuld kapacitet?

Denne telefon lader hurtigst blandt alle telefoner jeg hidtil har testet.

OnePlus Nord 2 5G har desuden optimeret opladning, hvor systemet automatisk vil reducere batteriets nedbrydning. Lader du om natten, bliver telefonen først opladet til fuld kapacitet, kort før det tidspunkt, hvor du plejer at stå op. Over tid vil mobilen således tilpasse opladningen efter dit brugsmønster.

Dertil kommer, at Nord 2 er strømøkonomisk. Jeg havde intet problem med at køre en hel dag og stadig have over halvdelen af strømmen tilbage ved sengetid.

En OnePlus som du kender den

OnePlus Nord 2 5G
OnePlus Nord 2 5G kommer med forholdsvis lidt bloatware. Her ses telefonen med mine personlige apps (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Nord 2 5G er født med Android 11 og brugerfladeændringerne OxygenOS 11.3.

OnePlus fortsætter også i denne telefon med gennemgribende ændringer af Android, men formår alligevel at bevare en del af Androids originale oplevelse.

Bloatware-mængden er på et minimum. Udover OnePlus’ egen samling af fem apps så har Netflix fundet vej som preinstalleret software.

Gode vibrationer

OnePlus har optimeret på haptic-feedback, der er den vibrator, som giver et buzz, blandt andet når du skriver beskeder. På billige telefoner er haptic-feedback ofte en snurrende og dårlig oplevelse, der trækker kvalitetsoplevelsen ned men ikke her. Hapic-feedback er i Nord 2 på niveau med, hvad der ses i topmodellerne.

Samlet set er brugeroplevelsen rigtig god og OnePlus lover tilmed software- og sikkerhedsopdateringer i lang tid.

Jeg skal have med, at OnePlus unikke fysiske knap til lyd, vibrator og lydløs er bevaret på OnePlus Nord 2 5G. Tak for det! Lad mig minde om, at på blandt andet OnePlus Nord CE, var knappen droppet, selvom det siden starten for OnePlus har været en signaturfunktion.

SÅDAN BLIVER ONEPLUS NORD 2 5G OPDATERET: OnePlus vil vedligeholde OnePlus Nord 2 5G med sikkerhedsopdateringer i tre år. Softwaren, Android og OnePlus’ egen brugerflade Oxygen OS, loves vedligeholdt i to år. Sikkerhedsopdateringer bliver udsendt hver anden måned. Det oplyser OnePlus til MereMobil.dk.

Billeder taget med OnePlus Nord 2 5G

Konklusion: Fremragende men ikke overraskende

OnePlusNord2-5G-anbefaler
OnePlus Nord 2 5G kan jeg anbefale. Det er en god telefon. OnePlus Nord 2 (2020) var også en god telefon. Målt op mod den er 2021-modellen ikke specielt overraskende (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Nord 2 5G gør så mange ting rigtigt, at den eliminerer behovet for egentlige topmodeller – den er en vaskeægte flagship-killer. Jeg ser i hvert fald ingen grund til at købe en af OnePlus’ større modeller.

Kvaliteten af hard- og software er god, ydelsen høj, batteriforbruget er lavt og billederne fra kameraet bliver ret fine, men hvor de for alvor brillerer, når solen skinner. På fotodelen vil flertallet være ovenud tilfredse.

Som jeg nævnte i begyndelsen, er forskellene fra 2020-modellen forholdsvis små. Derfor skal du ikke droppe din OnePlus Nord og købe Nord 2. Hertil er forskellene for små.

Overvejer du OnePlus Nord 2 5G, hvor prisen er 3.299 kroner, så tag lige OnePlus Nord (2020) med i overvejelsen. Den har jeg set på Pricerunner til 2.634 kroner. Dette er VIRKELIG en god pris. Er du i tvivl så læs min anmeldelse af OnePlus Nord (2020) her.

Årets model, OnePlus Nord 2 5G er fremragende, men den står ikke tilbage som en overraskende telefon. Det var præcis den telefon, som jeg står med her, at jeg forventede og håbede OnePlus ville komme med.

I prisklassen er OnePlus Nord 2 5G et stærkt køb. Karakter: 5 ud af 6 stjerner.

Kan jeg anbefale OnePlus Nord 2 5G? Ja! Hvis prisen afspejler, hvad du vil give for en ny smartphone, så kan Nord 2 anbefales.

Aktuelle priser på OnePlus Nord 2 5G

Herunder kan du se dagspriserne påOnePlus Nord 2 5G.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Høj ydelse og lav varmeudvikling
  • Forholdsvist lavt batteriforbrug
  • MEGET hurtig lynopladning
  • God byggekvalitet
  • Fysisk knap til lyd, vibrator og lydløs
  • Fornuftige billeder ift. prisklassen
  • God inscreen fingeraftrykslæser
  • Rimelig lyd i højttalerne ved samtaler og afspilning af musik og podcasts

Lidt at tænke over

  • OnePlus Nord 2020 kan findes til en god pris
  • Kun små forbedringer ift. Sidste års model
  • Har ikke 3.5 mm. jackstik – adapter medfølger ikke
  • Ingen mulighed for MicroSD-kort
  • Understøtter ikke trådløs opladning

Mere til historien

OnePlus Nord 2 5G er den første telefon jeg har testet, som understøtter to SIM-kort med 5G. Telefonen har dog ikke mulighed for at bruge e-SIM.

OnePlus Nord 2 5G
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Nye OnePlus-telefoner på vej – de seneste rygter

Det ventes, at vi inden for de næste måneder får mindst to nye OnePlus-modeller.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Nord 5 er snart på vej

RYGTE: OnePlus Nord 4 springes over. OnePlus ventes at gå direkte på 5’eren.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Udfordrer Samsung på batteritid – mød OnePlus Watch 2

OnePlus Watch 2 imponerer på batteritiden, der sætter Samsung Galaxy Watch og Apple Watch til vægs.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram