Sony WF-1000XM4 test | premiumheadset for musikelskere

TEST: Sony er topscorer på støjreduktion og lydkvalitet. Sony WF-1000XM4 lyder fantastisk men passer mine ører dårligt.

Sony WF-1000XM4 test
Sony WF-1000XM4 er et fantastisk headset for musikelskere. Prisen er høj, men kvaliteten er enestående. Det største problem er for mig pasformen og prisen. (Foto: MereMobil.dk)

Denne sommer landede Sonys nyeste true wireless headset kaldet WF-1000XM4 på mit bord. Trods det umulige modelnavn leverer Sony en enestående oplevelse i lydkvalitet og støjreduktion. Desværre oplever jeg problemer med pasformen.

I forhold til forgængeren WF-1000XM3 har Sony tunet lydkvaliteten yderligere samt gjort headsettet modstandsdygtigt overfor vand og sved (IPX4).

Sony har i forvejen en fantastisk støjreduktion i over-ear-headsettet WH-1000XM4 (anmeldelse), men med chippen V1 har Sony sendt støjreduktionen til nye højder uden det smadrer lydkvaliteten. Alle anmeldere, inklusive jeg selv, er vilde med støjreduktionen i dette headset. Om det så er i trafikken, på en bar eller blot lyden af vaskemaskinen ved siden af hjemmekontoret du er træt af, ja, så er Sony topscorer.

Sammenlignes Sony mod AirPods Pro fra Apple, har Sony en bedre bas og håndterer bassen samt mellemtonefrekvenserne bedre, men toppen er heller ikke dårlig, hvilket du lægger mærke til i vokaler og akustiske instrumenter.

Det er stort set lige meget hvilken musik du smider efter WF1000XM4, så lyder det bare lækkert, hvor dance og hip-hop dog klarer sig dårligst.

Jeg kan kun anbefale at du prøver Sonys headset med en lossless-musiktjeneste, Tidal eller Apple Music. Særligt med de såkaldte ”original masters” folder dette headset sig ud.

Vær opmærksom på pasformen

Hvis ikke et true wireless headset passer godt i ørene, kan alt andet være lige meget.

På de gode dage sidder Sony WF-1000XM4 okay. Andre dage arbejder de sig ud af ørene. Jeg har prøvet med de forskellige øredutter, der medfølger. Desværre uden held.

Alle ører er forskellige og bare fordi de ikke sidder perfekt hos mig, kan de godt gøre det ved dig. Jeg vil blot her gør dig opmærksom på, at dette kan være et issue – i hvert fald for nogen.

Passer de dig, så får du til gengæld glæde af musik uden afbrydelser i op til 12 timer – uden støjreduktion aktiveret. Heldigvis kan du hurtig oplade dem i æsken. Med støjreduktion er der musik i et helt døgn i headset og “æsken”, hvis der oplades undervejs.

En vigtig detalje er, at Sony ikke understøtter to samtidige Bluetooth-forbindelser, hvilket jeg synes er megairriterende.

SPECIFIKATIONER

  • Modstår sved og vand  (IPX4)
  • Forbindelser: Bluetooth 5.2, SBC, AAC, LDAC
  • Opladning: USB-C, trådløs opladning (Qi)
  • Aktiv støjreduktion: Ja
  • Hi-Res Audio: Ja
  • Google Fastpair: Ja – kun på Android

Konklusion: Bedst til musik

Sony WF-1000XM4 har bedre samtalekvalitet end forgængeren, men jeg er stadig ikke imponeret på dette punkt. Derfor tjekkede jeg andre anmeldelser og der er generelt enighed om, at Samsung Galaxy Buds Pro(anmeldelse) og Apple AirPods Pro(anmeldelse), klarer sig bedre her.

Til gengæld er Sony konkurrenterne overlegne, når det handler om lydkvalitet, støjreduktionen og funktionerne i softwaren.

Når jeg ser bort fra den svingende pasform i mine ører, vil Sony WF-1000XM4 være et referenceheadset, når lydkvalitet og musikoplevelse fremadettet skal sammenlignes med konkurrenterne på markedet for true wireless headsets.

En downside for mange vil nok være prisen på omkring 2.000 kroner. Omvendt har du headset mange år ud i fremtiden. Jeg vurderer, at dette headset er for musikelskere og dem som ved, hvad de går efter. Derfor betyder prisen måske knapt så meget.

Jeg giver Sony 5 ud af 6 stjerner. Nok lyder det godt, men pasformen har gjort, at det uden for testperioden har været efterladt i skuffen.

I stedet har jeg anvendt Jabra Elite Active 75t(anmeldelse). Hvorfor ikke den nyere model Active 85t(anmeldelse) ? Fordi den også passer dårlig i mine ører, så det er altå ikke kun Sony, der ikke passer i mine ører.

Aktuelle priser på Sony WF-1000XM4

Herunder kan du se dagspriserne på PRODUKT.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?
Klik her for at ændre dit samtykke

Vælg "Accepter alle", klik på "Gem og luk" og genindlæs siden, hvis der fortsat intet sker.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Fantastisk lydkvalitet ved musik
  • Bedste støjreduktion i et true wireless headset
  • Modstandsdygtig overfor vand, støv og sved
  • Lang batteritid
  • Æsken har trådløs opladning
  • Mange funktioner i appen til headsettet

Lidt at tænke over

  • Kun én Bluetooth-enhed kan parres ad gangen
  • Vær opmærksom på om pasformen passer dig
  • Ikke optimal til samtaler – særligt i støjende opgivelser
  • Er prisen for høj?

SE OGSÅ: Se udvalget af Sony høretelefoner hos Telia Sponseret link

Mere til historien

Hver earbud vejer 7.3 gram, mens æsken vejer 40 gram. Æsken kan oplades med USB-C kabel eller trådløst.

Sony WF-1000XM4
PlayStation fjerner købt indhold

Har du købt en film eller serie via PlayStation, så er der en sandsynlighed for at du mister adgangen - selvom du har købt filmen.

(mere…)
Hørefejl? – Doro HearingBuds giver nye muligheder

TEST: Doro HearingBuds skærer igennem kaos og det højlydte. Og så spiller de bare fremragende.

(mere…)
Lavpris-mobil: Det er jo næsten umuligt at vælge

VIDEO: Jeg har sat to gode lavpris-telefoner i duel. Hvilken er bedst?

(mere…)
Fik du set den nye M3 MacBook Pro og iMac?

VIDEO: Her er mine første indtryk af M3 MacBook Pro og den nye 24” iMac.

(mere…)
Skal du skifte til iMac M3? TEST

TEST: M3-versionen af iMac er superfed, men overgår den M1 iMac? Læs min test af iMac M3 med 24 tommer skærm..

(mere…)
Sony Xperia 10 V får Android 14

Android 14-opdateringen er frigivet til Sony Xperia 10 V enheder rundt i Europa. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram