Jabra Elite Active 75t test – lyder godt men sidder elendigt

TEST: Lydkvaliteten ved særligt musik er fremragende, men pasformen driller mig. Læs min anmeldelse af Jabra Elite Active 75t.

Jabra Elite Active 75t test
Jabra Elite Active 75t lyder godt men disse dårligt i mine ører (Foto: Jabra)

Marineblå er en overraskende flot farve til et headset og opladeæske. Jeg var ret imponeret, da jeg åbnede testboksen med Jabra Elite Active 75t.

Forskellen mellem Jabra Elite Active 75t og Jabra Elite 75t, som jeg tidligere har anmeldt, er IP57-ratingen. Elite Active 75t er helt vand- støv- og svedtætte. Det er en forbedring i forhold til "sved". Ifølge Jabra spiller musikken uanset om det regner, når du træner så sveden sprøjter eller du spilder fra vandflasken.

Det er altså active-udgaven du køber, hvis du for alvor går op i træning eller bare vil have en ekstra sikkerhed. For at understrege IP57-ratingen yder Jabra to års garanti mod vand, sved og støv.

Modellen med navnet ”Elite 75t” kommer med en næsten tilsvarende to års garanti, men Jabra har på den model taget sved-garantien ud af billedet.

LÆS OGSÅ: Elite Active 75t er kommet med trådløs opladning

Pasformen er elendig

Jabra Elite Active 75t
Jabra Elite Active 75t (Foto: Jabra)

I forhold til 65t-versionerne, hvor jeg anmeldte det første i januar 2018, er de nye earbuds på Elite Active 75t og Elite 75t hele 22 procent mindre. Det er således mindre tydeligt, at du bærer et headset. I udgangspunktet er jeg begejstret for denne del.

Det var jeg også, da jeg i januar anmeldte Elite 75t. Jeg bemærkede dog, at størrelsen kunne være en ulempe, da det kræver mere fingersnilde at sætte dem i ørerne.

Siden testen og siden Active-udgaven er landet, har jeg ændret min holdning.

Nu er min konklusion for begge headsets, at de sidder elendigt. I hvert fald i mine ører – uanset hvilke eargels jeg anvender. Salgspakken kommer med tre forskellige størrelser.

Jeg har følelsen af, at de er ved at falde ud. Dernæst er de vanskelige at sætte i. Jeg har ofte haft en samtale i gang, hvor jeg undervejs beslutter mig for at tage headsettet på. Flere gange er det dog sket, at jeg får trykket på knappen og afbrudt opkaldet under indsætningen i øret.

Håndteringen er bare så meget bedre og lettere i 65t-serien, som jeg er gået tilbage til. Et redesign er således ikke altid til det bedre.

Det er ellers rigtigt ærgerligt, da lydkvaliteten er fremragende i 75t-modellerne – særligt ved afspilning af musik.

Du vil elske lydkvaliteten

Jabra Elite 75t og Jabra Elite Active 75t er de to headsets, jeg har prøvet, som har den bedste lydkvalitet – inden for in-ear-headsets af true wireless-typen.

Lydkvaliteten ved samtaler såvel som musik er virkelig god.

Den største ulempe ved lyden er støjreduktionen eller rettere manglen på støjreduktion. 75t-serien benytter kun passiv støjreduktion. Det er således pasformen i øret, som afgør hvor meget støj, der forsvinder.

Vil du have aktiv støjreduktion, der digitalt får støj til at forsvinde, skal du se nærmere på eksempelvis AirPods Pro – særligt hvis du har en iPhone.

Jeg vil anbefale, at du læser min anmeldelse af Jabra Elite 75t, for at få uddybende viden om lyden.

ANMELDELSE: AirPods Pro er det bedste headset til din iPhone

Konklusion: En skam de passer så dårligt

Jabra Elite Active 75t
Jabra Elite Active 75t (Foto: Jabra)

Jeg er trist over pasformen på Jabra Elite Active 75t og Jabra Elite 75t. Det er ekstra ærgerligt, når nu headsettet på så mange andre vigtige punkter er rigtigt godt.

Det er nok desværre svært at prøve et headset før man køber, da andre nok sætter pris på ikke at få ting du har haft i ørene ind i deres ører, hvis du returnerer på grund af pasformen.

Jabra Elite Active 75t koster cirka 1.700 kroner ifølge Pricerunner. Jabra Elite 75t er cirka 200 kroner billigere. Står valget mellem de to så køb active-modellen da du dermed får ekstra beskyttelse omkring vand, sved og støv.

4 ud af 6 stjerner.

Herunder kan du se min videoanmeldelse af 75t-serien op mod AirPods Pro.

Læs også min anmeldelse af Jabra Elite Active 65t.

Aktuelle priser på Jabra Elite Active 75t

Herunder kan du se dagspriserne på Jabra Elite Active 75t.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?
Klik her for at ændre dit samtykke

Vælg "Accepter alle", klik på "Gem og luk" og genindlæs siden, hvis der fortsat intet sker.

Jabra vs. Airpods Pro

Test af Jabra Elite 75t mod Apple AirPods Pro

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Enestående god lydkvalitet ved musik med mange detaljer og lækker bund
  • Spiller op til 28 timer (inkl. strøm fra ladeetui)
  • 2 års garanti mod vand, sved og støv (IP57)
  • Er svedtæt
  • Rimelig støjreduktion fra omgivelserne men IKKE aktiv støjreduktion
  • Opladeæske med magneter og USB-C stik

Lidt at tænke over

  • Dårlig pasform – forskellige størrelser øredutter medfølger
  • Det kompakte earbuds-design gør headsettet sværere at håndtere
  • Støjreduktion ved samtaler er ”ok” men imponerer ikke
  • De tætsluttende earbuds kan give osteklokke-fornemmelse
  • Ikke hurtig-parring med Android og iOS
  • Sound+ appen virker buggy

Mere til historien

På Jabra Elite 75t og Elite Active 75t tilbydes 2 års garanti fra Jabra. Forskellen er, at det kun er på Active-versionen, at garantien dækker skader som følge af sved.

Jabra Elite Active 75t
Sony Xperia 1 V test - én knap gør hele forskellen

TEST: Foto, video og lyd som på ingen andre telefoner. Særligt én knap gør en STOR forskel. Læs min Xperia 1 V test før du køber.

(mere…)
Pixel 7a er en solid budgettelefon få forbedringer

VIDEO: Pixel 7a er en budgetvenlig smartphone med svagheder. Se anmeldelsen her og find ud af, om Pixel 7a er pengene værd.

(mere…)
EcoFlow Blade – test af robotplæneklipperen fra fremtiden

TEST: Robotplæneklipper uden kanttråd og med fuld GPS-styring. Fungerer det? Jeg har testet EcoFlow Blade.

(mere…)
OnePlus Nord CE 3 Lite test | Det fornuftige valg

TEST: Jeg har testet en fornuftig telefon, til en lav pris, der er oppe mod stærke konkurrenter. Læs min OnePlus Nord CE 3 Lite test.

(mere…)
Bluetooth-højttaleren der ikke ødelægger indretningen – test af aMajor 2

TEST: Bluetooth-højttaleren aMajor 2 fra danske Kreafunk er perfekt til dig, som vil have alt andet end en grim sort plastikkasse.

(mere…)
Så fantastisk lyder Apple HomePod

TEST: Lyden fra Apple HomePod er rigtig god, men Siri og multiroom er noget rod.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram