Jabra lyder stadig fantastisk – Elite Active 75t WLC

TEST: Jabra Elite Active 75t er tilgængelig i en ny udgave med trådløs opladning. Jeg har hørt nærmere på. Jabra Elite Active 75t WLC.

Jabra Elite Active 75t WLC wireless test
Jabra Elite Active 75t WLC med trådløs opladning har magneter i æsken så headsettet ikke falder ud, når du åbner låget (Foto: MereMobil.dk)

True wireless! …er et headset helt uden ledninger. Dem findes der MANGE af, men der er i min optik relativt få lyspunkter inden for kategorien. Netop fordi lyd er vildt individuelt, så har hver person sin egen holdning til hvad der er godt og skidt.

Jeg har arbejdet med lyd i mange år, og mener selv, at kunne høre forskel på de forskellige headsets. Det gennemgående er, at mange headsets har et succeskriterie der hedder: Er der lyd er det godt – typisk i den billigere ende af udvalget.

Når vi taler om headsets fra Sony, Bose, Jabra, Apple m.fl. – altså etablerede brands, er prisen ofte højere end hvad mange synes er fedt, men jeg vil godt love, at du også får noget for pengene.

Med dette tilløb så lad mig rette ørene mod Jabra Elite Active 75t, der er landet i en version med trådløs opladning. Versionen hedder Jabra Elite Active 75t WLC.

En fornøjelse – de lyder eventyrligt

Sound-lap GN Audio
Sådan ser et af flere testrum til lyd ud hos GN Audio i Ballerup. Det er GN Audio, som udvikler Jabra headsets (Foto: MereMobil.dk)

Når GN Audio i Ballerup udvikler headsets, sker det med nørdet præcision. Her findes lyddøde testrum, menneskelignende dukker, afstøbninger af ører – og en masse lydeksperter.

Gennem tiden har GN, via varemærket Jabra, leveret nogle af de bedste in-ear-headsets jeg har prøvet. Det gælder pasform såvel som lydkvalitet. Elite Active 75t WLC er ingen undtagelse.

Første gang du tilsluttter headsettet, tester appen Sound+ dit øre. Her angiver du hvilke testtoner, som du kan høre, hvorefter headsettet er tilpasset netop dit øres evner.

Som jeg beskrev i min oprindelige anmeldelse af Jabra Elite Active 75t, så er lyden fantastisk. Der er en fylde, varme og detaljerigdom, som virkelig giver mig lyst til at lytte til musik.

Samtalelyden er også god

Ved samtaler klarer lyden sig også rigtigt godt, selv når det støjer i en bil. Der bruges en teknologi med fire mikrofoner til at analysere og fjerne baggrundsstøjen ved telefonopkald. Alt efter typen af støj fungerer dette ret fornuftigt.

Jabra har ikke aktiv støj reduktion, som på Apple AirPods Pro, men mon ikke det kommer i en senere version? Aktiv støjreduktion gør, at støjen i eksempelvis en flykabine fuldstændigt ophæves, når du hører musik. Støjreduktionen kan dog i nogle tilfælde gå ud over lydkvaliteten. Men det får du altså ikke glæde af her.

Jabra Elite Active 75t WLC kommer tæt på aktiv støjreduktion, da pasformen i øret kan lukke så meget lyd fra omgivelserne ude, så du føler, at du sidder i en osteklokke. Via Sound+ appen kan du aktivere hearthrough, der lukker lyd fra opgivelserne ind i øret sammen med musikken. Dermed bliver osteklokken mindre fremtrædende.

Vær opmærksom på pasformen

Hvis ikke et true wireless headset sidder perfekt i øret, bliver du aldrig glad for det. Jabra-headsets har en god og positiv historik på dette punkt, men med netop dette headset skal du være ekstra opmærksom på pasformen.

Elite Active 75t (og WLC-udgaven) er 22 procent mindre end Jabra Elite 65t-versionerne, hvilket har ændret pasformen en hel del. I min oprindelige test af Elite Active 75t slog jeg hårdt ned på pasformen, der for mig aldrig blev rigtig god. Problemet er det samme med den nye udgave, men nu har jeg givet Jabra en ny chance.

I mine ører er det som om, at ingen af de tre ear-gel-størrelser er perfekte. Jeg har undervejs lært at håndtere headsettet bedre, og fundet frem til den bedste ear-gel – den er bedre men ikke perfekt. Dette er dog en smagssag og alle ører er forskellige.

Du skal desuden være opmærksom på, at den reducerede størrelse også gør det til en udfordring, når telefonen ringer og du skal nå at få headsettet i øret – uden at trykke på afvis-opkald-knappen. Du kommer let til at afbryde opkaldet, hvis ikke du er forsigtig.

Jeg synes producenten skal indbygge noget teknologi som gør, at eksempelvis afvis-opkald først fungerer, når headsettet har siddet et par sekunder i ørerne. Måske kan dette hjælpe på problematikken.

Konklusion: Prøv før du køber

Jabra Elite Active 75t wireless
Trådløs opladning giver mulighed for at udnytte Wireless Powershare fra din telefon – hvis den understøtter dette. Du kan selvfølgelig også oplade med en almindelig trådløs oplader (Foto: MereMobil.dk)

Det er nok ikke alle butikker, som vil lade dig prøvet et headset i øret, inden du køber. Trods alt er et headset en relativt personlig genstand – vi gider jo ikke dele øresnask med andre. Men med dette headset vil jeg vurdere, at du skal prøve før du køber. Spørg eventuelt butikken til dette og bliv helt skarp på deres returpolitik.

En anden mulighed er, at købe headsettet på Jabras officielle webshop. Jabra oplyser, at der er 30 dages fuld returret uden nogle spørgsmål. Du må gerne købe, prøve og returnere – blot det sker inden for 30 dage.

Som nævnt kommer denne version med trådløs opladning i opladeæsken, hvilket er mega fedt. Jeg ELSKER trådløs opladning. Desuden er Jabra Elite Active 75t WLC svedtæt (deraf ’Active’ navnet) og har to års garanti mod vand, sved og støv (IP57).

Udover alt det positive med lyden, så er Sound+ appen siden foråret blevet mere stabil og endnu engang skal Jabra have ros for at have magneter i opladeæsken, så headsettet ikke falder ud, når låget åbnes.

Hvis du får pasformen i orden, så er dette headset fyldt med mega fed lyd!

Jeg hævner karakteren fra de oprindelige 4 til nu 5 stjerner. Der er stadig udfordringer med pasformen, som du skal være opmærksom på. Desuden er der også risiko for fejlbetjening, når du tager headsettet på, men i forhold til tidligere er Sound+ appen blevet mere stabil. Det er vigtig Sound+ fungerer godt, da denne er omdrejningspunktet for den fulde oplevelse af Jabra Elite Active 75t WLC. Desuden er trådløs opladning en lækker tilføjelse, som du bliver rigtig glad for.

Den vejledende pris for Elite Active 75t WLC med trådløs opladning er 1.899 kroner. Du kan dog også vælge Elite 75t (uden ’Active’). Den eneste forskel er, at det kun er på ”Active”, at skader som følge af sved er dækket af garantien. Jabra Elite 75t koster vejledende 1.699 kroner. Kan du nøjes med Elite 75t, udgaven uden trådløs opladning, så kan denne findes ned til cirka 1.200 kroner.

5 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Jabra Elite Active 75t WLC

Herunder kan du se dagspriserne på Aktuelle priser på Jabra Elite Active 75t WLC.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Fantastisk lyd: Flotte detaljer og lækker bund. Lyd du ikke bliver træt af
  • 2 års garanti mod sved, støv og vand (IP57)
  • Svedtæt (Bemærk: Kun Active-modellen)
  • Fornuftig reduktion af støj når du hører musik
  • Lyder godt ved samtaler og fjerner meget baggrundsstøj fra samtalen
  • Opladeæske med trådløs opladning og USB-C tilslutning
  • Magneter holder headsettet fast i opladeæsken
  • Appen Sound+ giver dig muligheder for personlig tilpasning

Lidt at tænke over

  • Pasformen kan være en udfordring – prøv før du køber
  • 22 procent mindre større kan resultere i fejlbetjening
  • Ikke hurtig-parring med Android og iOS

Mere til historien

På en fuld opladning kører headsettet omkring 7,5 timer uden opladning. Sammen med opladeæsken bliver det i alt til 28 timer inden du skal finde en oplader.

Jabra Elite Active 75t WLC
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Beoplay Eleven er her! Kan de slå Beoplay EX?

Bang & Olufsen har netop præsenteret Beoplay Eleven, som efterfølger det anmelderroste headset Beoplay EX.

(mere…)
DJI Mic Mini er en lille prisvenlig trådløs mikrofon til telefoner og kameraer

En lille mikrofon til brug med kameraer eller telefoner er netop blevet tilgængelig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram