OnePlus Nord 2 5G kommer med budgetprocessor

Det bliver uden Qualcomm, når OnePlus Nord 2 5G præsenteres den 22. juli.

OnePlus Nord 2 5G render
Dette billede af OnePlus Nord 2 5G er skabt af OnLeaks ud fra prototyper og oplysninger om designet. Det er således ikke nødvendigvis det endelige design

Den kommende model OnePlus Nord 2 5G vil være uden Qualcomm-processor. I stedet benyttes en processor fra MediaTek, der primært er kendt for at levere budgetprocessorer til lav- og mellemklassetelefoner.

OnePlus Nord 2 5G er baseret på MediaTek Dimensity 1200 processoren, der blev frigivet i første kvartal i år.

Årsagen til at droppe Qualcomm oplyser OnePlus ikke i deres pressemeddelelse om processorvalget. Det er dog sandsynligt, at den generelle manglen på processorer og chipsets, som hele techindustrien er ramt af, er blandt årsagerne.

Dernæst er MediaTek kendt for at være billigere i indkøb end Qualcomm, hvilket kan skabe en bedre businesscase for OnePlus.

Er MediaTek en god processor?

Ifølge OnePlus er processoren, der benævnes MediaTek Dimensity 1200-AI, en udvidet version af Dimensity 1200. Den særlige 1200-AI version er udviklet i samarbejde med MediaTek, hvor vægten er lagt på ekstra funktioner i AI-delen.

Det er svært at gennemskue, om det er noget køberne ville lægge mærke til sammenlignet med, hvis OnePlus var gået med en Qualcomm-processor.

Kigger jeg på forskellige sammenligninger af MediaTek Dimensity 1200 mod Qualcomm, tyder det på, at MediaTek i grove træk er en god processor med høj ydelse. Naturligvis kommer det an på, hvilken sammenligning, der tages udgangspunkt i.

MediaTek Dimensity 1200 sammenlignet med Qualcomm Snapdragon 870, er stort set dødt løb. Qualcomm vinder knebent sammenligningen hos Nanoreview.net. Tager vi topmodellen Qualcomm Snapdragon 888 så ligger Qualcomm mellem 12 og 17 procent over, når ydelsen måles med Antutu og GeekBench-programmerne, ifølge Nanoreview.

Jeg vil ikke være bekymret over MediaTek-processoren. Den skal nok levere varen. Jeg er mere bekymret over, at OnePlus går andre veje end Qualcomm. I fanskarens øjne er jeg ikke sikker på, at det er et godt træk.

OnePlus Nord 2 5G præsenteres i detaljer den 22. juli 2021 i Europa og Indien, oplyser OnePlus.

Jeg kommer naturligvis med en anmeldelse af OnePlus Nord 2 5G, som jeg har store forventninger til. Forgængeren OnePlus Nord fik fuldt hus i min anmeldelse. Spin-off-versionen OnePlus Nord CE, fik derimod en lunken modtagelse.

Mere til historien

OnePlus-topchefen Pete Lau har store forventninger til OnePlus Nord 2 5G. Han regner et salg på 25 millioner enheder inden udgangen af 2023, skriver Forbes.

OnePlus går til modangreb: Kalder exit-rygter for lodret løgn

OPFØLGNING: OnePlus skruer nu bissen op og stempler rapporterne om en europæisk exit som ”falske”. Bag de store ord gemmer der sig en desperat kamp for at berolige bekymrede forhandlere og kunder, mens de interne spareplaner ruller videre.

(mere…)
OnePlus bryder tavsheden: Reagerer på rygter om lukning og aflysninger

Er OnePlus på vej væk fra Danmark og Europa? Selskabet forsøger nu at berolige kunderne efter nyhederne om store spareplaner, men der er stadig vigtige spørgsmål, som de ikke svarer på.

(mere…)
OnePlus 15: Derfor behøver en topmodel ikke koste en formue

Med et enormt batteri, lynhurtig opladning og fire års opdateringer leverer OnePlus en komplet flagskibs-pakke. Spørgsmålet er, hvorfor man skulle betale mere hos konkurrenterne?

(mere…)
OnePlus 16 Pro rygte: Vender Pro-modellen tilbage?

OnePlus har droppet Pro-navnet i årevis, men et nyt læk antyder, at en OnePlus 16 Pro eller Ultra kan være på vej senere i år.

(mere…)
Dårligt nyt til OnePlus-fans: OnePlus Nord 6 og Open 2 meldes i fare efter spareplan

Efter usikkerhed om OnePlus’ fremtid i Danmark rammer sparekniven nu selve produkterne. Både ventede topmodeller og den populære Nord-serie rygtes nu i fare for aflysning.

(mere…)
Hvad sker der med OnePlus Danmark? Moderselskab i massiv spareøvelse

Mens OnePlus 15 netop er landet i butikkerne, ryster moderselskabet OPPO posen. Under dække af ”Group Combat” samles alle brands i én central enhed, hvilket kan få konsekvenser for den danske organisation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram