Jabra Evolve2 85 test | genialt til kontoret

TEST: Samtalelyden og støjfiltrering er fremragende på mobilen og ved onlinemøder, men musikken kunne lyde bedre.

Jabra Evolve2 85 test
Jabra Evolve2 85 er et godt headset, hvis du både skal være på onlinemøder, tale via smartphonen eller høre musik (Foto: Jabra)

Hvis du jagter et headset til kontoret, som ikke bare er et kedeligt kontorheadset, er du landet det rigtige sted. Jabra Evolve2 85 har de bedste funktioner fra et almindeligt kontorheadset, men samtidigt med mulighed for at bruge headsettet til andre til. Blandt andet musik.

Min test af Jabra Evolve2 85 viser, at headsettet klarer sig bedst på kontoret, men også at musik- og podcastlytning sagtens kan ske, uden du bliver træt i ørerne.

Lad mig til en start fokusere på designet.

Fylder meget men lukker alt ude

Jabra Evolve2 85 er et over-ear headset, der slutter godt til omkring ørerne. Det er behageligt at have på i længere tid, men du skal også kunne holde ud, at blive udelukket fra omverdenen. Med andre ord: Der er arbejdsro.

Hvis du trykker på Active Noise Cancellation (ANC) bliver fraværet fra omgivelserne endnu vildere.

Du kan aktivere ”Side Tone”, som giver lidt ”overlyd” af din egen stemme ved samtaler – så du kan høre, hvad du selv siger – men Side Tone er ikke kraftig nok efter min smag. Jeg kommer ofte til at tale MEGET HØJT, når jeg bruger Evolve2 85 til samtaler.

I testperioden, der også indbefatter børn som kommer tidligt hjem, i COVID-19’s hellige navn, har jeg været glad for at kunne bruge headsettet til at lukke lyden fra hjemmet omkring mig ude, lytte til musik og koncentrere mig om arbejdet.

Musikken lyder fint – men ikke på high-end niveau

Jabra Evolve2 85
Jabra Evolve2 85 har rødt busylight, der lyser, når du er optaget i en samtale (Foto: Jabra)

Til en vejledende pris på omkring 4.000 kroner forventer jeg en del ekstra af lyden, hvilket jeg ikke synes hovedtelefonerne her leverer. Lydkvaliteten ved musikafspilning er god, men ikke overdreven fed. Jabra Evolve2 85 har desværre ikke sparket benene væk under mig på dette punkt.

Uden equalizer aktiveret er lyden ”fersk” og skrues der rigtigt højt op, gør det ondt i ørerne. Uanset hvor meget jeg har fiflet med både indstillingerne i Jabras app Sound+ samt i telefonens lydmuligheder, løftes lyden ikke til et fantastisk niveau – nu mere bare tåleligt.

Jabras kontorheadset kan til musik ikke sammenlignes med AirPods Max (anmeldelse) eller Sony WH-1000XM4 (anmeldelse).

Det skal siges, at Jabra Evolve2 85 stadig er relevant at overveje, da musikken jo trods alt lyder fint – og kombinationen af ét headset til flere ting, er slet ikke så ringe endda.

Tager du headsettet af, mens musikken spiller, sættes afspilningen på pause efter cirka tre sekunder. Musikken genoptages, når du tager headsettet igen.

Jeg har i øvrigt observeret, at når den medfølgende USB-dongle til computeren benyttes, så tager det længere tid for headsettet at registrere et indgående telefonopkald. Lidt irriterende. Du kan dog tage donglen ud, når du ikke bruger den, hvorefter der ikke er nogle problemer.

Styrken er ved telefonsamtaler og onlinemøder

Lyden ved telefonsamtaler og onlinemøder er rigtig god. Da headsettet slutter tæt til ørene og støjen fra omgivelserne udelukkes, sætter det ekstra fokus på samtalen. Også selvom du befinder dig i et støjende miljø.

Mikrofon-armen er gemt langs den ene ørekop. Når mikrofonen er slået op, aktiveres mute/lydløs. Så snart du slår armen ned, genaktiveres mikrofonen. En smart detalje der gør, at du slipper for at rode med små knapper, der ikke er til at finde.

Den skjulte mikrofonarm gør også, at det ser knapt så tåbeligt ud, hvis du går med Jabra Evolve2 85 i bybilledet.

Jabra bruger i øvrigt såkaldt 10-mikrofons-teknologi til at indfange lyde og via digitale beregninger afgøres det, hvordan lyden skal filtreres og justeres, så du får så optimal en lyd som muligt ved samtaler såvel som støjfiltrering. Og dette virker altså temmelig overbevisende.

Et rigtigt all-round headset

Min arbejdsplads er forholdsvis mobil. Nogle dage sidder jeg på kontoret i onlinemøder foran skærmen. Andre gange skal jeg ud af huset. Derfor er jeg afhængig af at have et godt headset, der kan tilpasses de forskellige miljøer jeg befinder mig i. Her er Jabras headset rigtig relevant.

Det er både forbundet til computeren og telefonen på samme tid. Jeg kan derfor uden problemer hoppe ind i et møde på Microsoft Teams eller Zoom, men også efterfølgende bruge headsettet på mobilen, uden at skulle spekulere på, om det nu er koblet rigtigt op.

Dertil kommer så muligheden for at tage det på, når der skal ro til fokus på arbejdsopgaver.

ANMELDELSE: Jabra Evolve2 30 er headsettet til dine onlinemøder

Konklusion: Relevant for mange men ikke for alle

Jabra Evolve2 85
Jabra Evolve2 85 slutter helt tæt omkring ørerne (Foto: Jabra)

Inden du køber et headset af denne type, skal du først og fremmest afgøre, hvorvidt du kan holde ud, at det slutter tæt omkring ørerne. Dernæst skal du tænke over, om du har behov for at udelukke lyden fra omgivelserne, når du hører musik for at grave dig ned i en arbejdsopgave, der kræver ro.

Når det er på plads, kan du gå videre.

Samtalekvaliteten er fremragende. Både hos modtageren i samtalen og i ørerne hos dig. Musik og podcasts lyder fint, men er ikke på high-end niveau.

Hvis de første kriterier er opfyldt, tror jeg, at mange vil være godt tilfredse, hvis dette var dét headset, at arbejdspladsen vil tilbyde til hjemmearbejdspladsen. Jeg vil gå så langt og sige, at Jabra Evolve2 85 bør være en standardmulighed i alle virksomheder.

Jabra har vedlagt en opladestander, som headsettet kan bo i, men den kan du godt gemme i skuffen, da det er svært at placere headsettet, så det balancerer helt rigtigt på opladestanderen. Brug i stedet USB-C porten i headsettet til at oplade lejlighedsvis.

Med en vejledende pris på omkring 4.000 kroner, er min tanke: ”Så er det da også betalt”, men i realiteten kan Jabra Evolve2 85 findes via Pricerunner til omkring 2.300 kroner. Jeg forstår ikke prisforskellen, men til 2.300 kroner køber du ikke katten i sækken. Du får derimod ret meget for pengene.

Jabra Evolve2 85 får topkarakter for samtalekvalitet, men den samlede vurdering lander på 4 ud af 6 stjerner.

PODCAST: Hør min store test af headsets til kontor og musik

Aktuelle priser på Jabra Evolve2 85

Herunder kan du se dagspriserne på Jabra Evolve2 85.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Rigtig god lyd ved både samtaler og onlinemøder
  • Forbinder til telefonen via Bluetooth – computer via en USB-dongle
  • Understøtter 3.5 mm. jackstik til musik
  • Udelukker støj fra omgivelserne
  • Perfekt når du skal fokusere på en arbejdsopgave
  • Bløde puder til ørene og bøjlen

Lidt at tænke over

  • Du bliver indesluttet med Evolve2 85 på ørene
  • Lydkvalitet ved musik imponerer ikke
  • Medfølgende opladestander er ikke særlig god
  • Mikrofonarm stikker en smule ud, selv når den er klappet sammen
  • Fylder meget i en taske
  • Når USB-dongle sidder i computeren er headsettet længere tid om at forbinde til et mobilopkald.

Mere til historien

Evolve2 85 har busylight, der med rødt lys viser omgivelserne, at du er aktiv i en telefonsamtale.

Jabra Evolve2 85
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Min dom over iPhone Duo – derfor skal du vente

VIDEO: Apple har skabt imponerende hardware, men apps, kompromiser og høje reparationspriser gør iPhone Duo til et dyrt førstegenerationsprodukt.

(mere…)
Sonys Walkman-hovedtelefoner fra 1979 genopstår

Sony MDR-3R kombinerer det klassiske Walkman-design med USB-C, mikrofon og betjening på kablet. Den danske pris starter ved 449 kroner.

(mere…)
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Nye høretelefoner lader dig selv skifte batteriet

Fairbuds 2 har udskiftelige batterier, op til 40 timers batteritid og aktiv støjreduktion. Prisen er samtidig faldet til 999 kroner.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram