iPhone 12 Pro Max test | fantastisk over det hele

TEST: Du får en imponerende iPhone med god batteritid, fedt kamera, enestående design og en fantastisk skærm. Min iPhone 12 Pro Max test rammer topkarakteren.

iPhone 12 Pro Max test
iPhone 12 Pro Max har en skærmstørrelse på 6,7 tommer. Det er Apples hidtil største iPhone (Foto: MereMobil.dk)

Vil du have årets vildeste iPhone, så er det iPhone 12 Pro Max, du skal vælge. Her får du mere af det hele. Det er i hvert fald sådan, at det opleves.

Den største oplevede forskel på iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 Pro er størrelsen; fra 6,1 til 6,7 tommer.

Du får på iPhone 12 Pro Max den største skærm nogensinde på en iPhone, der tilmed understøtter True Tone, HDR10 og Dolby Vision. Skærmen er faktisk noget af det, som jeg tror du vil sætte størst pris på. Billedkvaliteten er simpelthen enestående.

Skærmoverfladen er såkaldt Ceramic Shield, der er udviklet sammen med Corning. Overfladen klarer sig, ifølge Apples egne droptests, op til fire gange bedre, end noget andet smartphone-glas på markedet. Også bagsiden skulle være stærkere, oplyser Apple.

Du skal også vide, at har du i dag en hvilken som helst anden iPhone, så vil du opleve 12 Pro Max som enorm, men størrelsen bliver hurtigt en vane. En positiv vane.

Skarpe designlinjer – en iPhone, der står selv

iPhone 12 Pro Max test
iPhone 12 Pro Max trækker designspor tilbage til iPhone 4 og iPhone 5 (Foto: MereMobil.dk)

I lighed med iPhone 12 Pro få du også her et vanvittigt flot design. Jeg er vild med de kantede linjer, der helt tydeligt er inspiration fra iPhone 4- og 5-serien. Kanterne er ikke skarpe, men tilpas tilrettede, så telefonen ligger godt og stabilt i hånden.

Kanten betyder også, at din iPhone nu kan slå lodret på en plan flade, eller stå på siden og holde balancen. Det virker måske som en lille ting, men man skal ikke underkende det lille dagligdags senarie, hvor man får brug for at telefonen ”kan holde sig selv”.

Det mest ærgerlige på designfronten er kameraet der buler ud. Derfor ligger din iPhone heller ikke stabilt på bordet, hvilket kan opleves som irriterede. Du kan løse det med et cover, men jeg er helt ærligt ikke coverfan. Hvorfor skjule et fedt design? Derfor lever jeg med, at den vipper.

Vil du passe på din iPhone 12 Pro Max og beskytte den med et cover, så kan du finde kompatible covers til iPhone 12 Pro Max her Annoncelink.

Du skal kun oplade hver anden dag

Batteritiden i iPhone 12 Pro Max er fænomenal god – i forhold til det er en iPhone, der ellers er kendte for at skulle sidde i en oplader jævnligt for at klare dagen.

Batteriet har kun en kapacitet på 3.687 mAh. Havde dette været en Android-telefon, ville kapaciteten være i underkanten, men Apple formår at udnytte resurserne godt.

Ved almindeligt brug – uden en masse YouTube, Netflix og Google Maps-navigation, så kører jeg to dage på en opladning. Ved sengetid lå batteriniveauet på dag ét omkring 50 procent, hvilket gjorde mig i stand til også at fuldføre andendagen uden opladning.

Jeg tror dog, at de fleste vil foretrække en fuld opladning hver nat.

Ifølge Apples specifikationer kan du med deres egen 20 watt kablede oplader (A2305) oplade batteriet i iPhone 12 Pro Max til 50 procent på en halv time.

Min egen test viste 47 procent på en halv time med Apples 18 watt oplader – jeg havde ikke en 20 watt liggende.

Da jeg bruget den trådløse MagSafe-oplader kunne jeg oplade fra 0 til 19 procent på en halv time – ligeledes med en 18 watt oplader i enden.

Hvis du køber en MagSafe-oplader, er det ikke lige meget, hvilken strømforsyning du sætter til. Læs her hvad du skal vide, når du køber MagSafe.

Med Apples MagSafe-opladeplade kan du hente 15 watt på trådløs opladning. Dette skyldes blandt andet magnetsystemet, hvor telefonen holder opladepladen fast på præcis det rigtige sted, hvilket giver den bedste effektivitet. MagSafe-magnetsystemet er muligvis simpelt tænkt, men genialt i praksis. Jeg håber Android-producenterne kopierer denne funktion skamløst.

Du får et fedt kamera med mange muligheder

iPhone 12 Pro Max
Telefotolinsen i iPhone 12 Pro Max har 2,5x optisk zoom (Foto: MereMobil.dk)

Kameraet i iPhone 12 Pro Max har nogle ting i hardwaren, som du ikke finder i iPhone 12 Pro eller de andre telefoner i årets serie.

Hovedkameraet er på papiret bedre og Apple lover da også en forbedring på 87 procent i billedkvaliteten i forhold til sidste år. Hvordan dette måles, har jeg ingen idé om, men det lyder flot.

Kameraobjektivet er tydeligt større end på iPhone 12 Pro og Apple har indarbejdet et helt nyt system til optisk stabilisering af det større objektiv. Dette kommer særligt til gavn, når du tager billeder håndholdt med lang lukketid.

Telefotolinsen er også anderledes end i iPhone 12 Pro. Her er 2x zoom blevet til 2,5x. Den såkaldte zoom-range er 5x på Pro Max mod 4x på iPhone 12 Pro.

Som noget nyt i årets modeller kan der bruges night-mode i ultra vidvinkel-tilstand. Desuden har night-mode fået et kvalitetsløft på standardlinsen.

I pro-telefonerne har Apple desuden funktionen Deep Fusion. Det er en automatisk funktion, der via maskinlæring justerer billedet pixel-by-pixel, for at optimere kvaliteten. Der bruges også maskinlæring til at forstår indholdet i billedscener og justere HDR (kaldet Smart HDR 3).

KAMERATEST: Læs den store ekspertanmeldelse af kameraet i iPhone 12 Pro Max

LiDAR SCANNER: iPhone 12 Pro Max har ligesom iPhone 12 Pro LIDAR (Light Detection and Ranging), hvilket ikke har været tilgængelig på tidligere modeller. Denne giver hurtigere autofokus ved dårlig belysning, men giver også klare forbedringer ved brug af Augmented Reality (AR). Hidtil har LiDAR kun været at finde på iPad Pro.

Hvordan er billederne så?

På topmodellerne, uanset producent og model, kan du tage rigtigt flotte billeder i næsten alle situationer. Vi skal ned i detaljerne for at se forskellene.

Jeg kan ikke sige, at billederne fra iPhone 12 Pro Max er vildt meget bedre end på iPhone 12 Pro eller så mange andre smartphones fra den øverste hylde.

På en fototur en grå og kedelig morgen i centrum af Odense, blev jeg dog alligevel imponeret. Billeder i et sådant vejr er ofte modløse og deprimerende at se på, men på denne fototur var det anderledes. Billederne har liv og stemning trods det triste vejr. Bedøm selv herunder om du er enig.

Jeg udfordrede også kameraet ved et natbillede, som du kan se herunder. Det var så mørkt udenfor som det nu er, når klokken er 23.30 på denne årstid. Det eneste lys der kommer ud, er lidt fra den dæmpede indendørs belysning.

Billedet fra iPhone 11 Pro og iPhone 12 Pro Max minder meget om hinanden. Jeg tog dog lige et billede med OnePlus Nord N10 5G, som jeg netop har afsluttet testen af. Her ser du tydeligt, at det virkelig ER mørkt og at der ER stor forskel på at give 2.499 eller betydeligt mere for en smartphone, når det kommer til kameraerne og deres muligheder.

Billeder taget med iPhone 12 Pro Max

Eksempel på night-mode

Herunder kan du se natbilleder fra iPhone 11 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 12 Mini og OnePlus Nord N10 5G.

En raket med fuld fart på

Inden du ryger halen over processor- og grafikydelsen i iPhone 12 Pro Max så stop lige op.

Telefonen kører på A14 Bionic-platformen, hvilket er præcis den samme platform, at iPhone 12 Pro, iPhone 12 og iPhone 12 Mini er bygget på. Du får IKKE en hurtigere telefon ved at købe den største og dyreste. Brugeroplevelsen i telefonerne er ens, apps starter lige hurtigt, du indlæser websites i samme hastighed osv.

Den store processor gør, at du et langt stykke ud i fremtiden har rigeligt overskud på ydelsen – med mindre der pludselig kommer nogle helt vanvittigt krævende apps.

Noget at det som du dog kan bruge ydelsen til er HDR-video med Dolby Vision. Telefonen er kraftig nok til, at du direkte på iPhone 12 Pro Max kan skyde, redigere og se video i Dolby Vision 4K HDR med op til 60 fps.

Men jeg har deaktiveret HDR-video. På telefonen ser det fint ud, men når jeg vil bruge klips i min videoredigering, ser det helt vanvittigt ud. Årsagen er, at jeg ikke er dygtig nok til at arbejde med HDR-formater i Final Cut Pro X. Desuden er kompatibiliteten med andre enheder også udfordret.

Det minder mig lidt om, da Sony kom med Xperia 1, der kunne skyde 4K-HDR. Denne gav også temmelig meget bøvl i den efterfølgende videoredigering på computeren. Jeg vil sige, at Apple og Sony er lidt forud for deres tid – forud i forhold til den gængse brugers behov og talenter.

Heldigvis er video i 1080p og 30 fps stadig glimrende.

Herunder kan du se mine benchmarkmålinger.

ModelAntutu3D MarkGB-1coreGB-2coreGB OpenCL
iPhone 12 Pro Max615.7385.3051.6024.0989.261
iPhone 12 Pro587.6605.8051.5884.0439.178
iPhone 12566.8345.9081.5653.8379.049
iPhone 12 Mini597.0475.2441.5893.9508.983
GB = Geekbench 5

Konklusion: iPhone 12 Pro Max ER bare maaaax fed!

iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 Pro
iPhone 12 Pro Max og iPhone 12 Pro (Foto: MereMobil.dk)

Dette er en telefon hvor design, materialer, ydelse og brugeroplevelse går op i en højere enhed. Trods størrelse, som hurtigt bliver en vane, er jeg vild med iPhone 12 Pro Max. Den store skærm er simpelthen for lækker! Du skal dog afgøre i en fysisk forretning, hvordan størrelsen passer til dig. Det er ikke nok bare at se det på nettet.

Apple leverer endnu engang et kamera, der i alle situationer skyder et godt billede, når din finger rammer udløseren, men byder på mere i kameraposen til den krævende bruger. Jeg kan ikke afgøre om kameraet er betydeligt bedre end på sidste års model – det er det jo nok, men du skal ikke købe den nye max-model, fordi du ønsker et signifikant løft i kameraerne.

Det største problem er prisen på iPhone 12 Pro Max. Den billigste version, 128 GB, koster 9.699 kroner. Det er 800 kroner mere end iPhone 12 Pro. Du må afgøre med dig selv, om du er parat til at betale SÅ mange penge for en smartphone.

Når det kommer til om det er en god eller dårlig telefon, så bliver du ikke skuffet. iPhone 12 Pro Max sætter kryds i alle bokse – inklusive god batteritid.

Apple klandres ofte for ikke at have 120 Hz refreshrate i deres smartphones. Jeg har ikke savnet det og hvis trade-off for 120 Hz er dårligere batteritid, så bliver det en pænt nej tak herfra.

Topkarakter – 6 ud af 6 stjerner… Det er konklusionen på min iPhone 12 Pro Max test.

Hvis du er til en mindre telefon, så læs her vores store anmeldelse af iPhone 12 Mini.

Aktuelle priser på iPhone 12 Pro Max

Herunder kan du se dagspriserne på iPhone 12 Pro Max.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Utrolig flot og meget stor skærm med stort overblik
  • Kraftig processor- og grafikydelse
  • Et virkeligt godt kamera til alle situationer og med rigtigt flotte low-light billeder
  • Kvalitetsdesign med gode materialer samt mere brudsikker skærm end tidligere
  • God lyd fra de indbyggede højttalere
  • Stabile netværksforbindelser – mobilnet, Bluetooth og Wi-Fi
  • Understøtter 5G og Wi-Fi 6
  • God batteritid trods forholdsvist lille kapacitet på batteriet

Lidt at tænke over

  • Rigtig stor telefon – bliver du træt af størrelse og vægt?
  • Prisen: Er du parat til at betale omkring 10.000 kroner for en smartphone
  • Kameraet fra ikke taget et kvantespring fra sidste års model
  • Kamerabulen gør, at telefonen vipper på en plan flade
  • Har 60 Hz refreshrate og ikke 120 Hz
  • Oplader medfølger ikke

Mere til historien

Salgspakken indeholder kun telefonen og et USB-C til Lightning kabel. Du skal finde en USB-C-baseret oplader med 20 watt for at få den hurtigste kablede opladning.

Apple iPhone 12 Pro Max
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
iPhone 17 Air kan mangle vigtige elementer

RYGTE: Vi har i noget tid hørt rygter om en iPhone 17 Air, der angiveligt skulle byde på et tyndere og lettere design, men det kan have en pris.

(mere…)
Apple Podcasts understøtter nu transskription nu på dansk

Danmark er for en gangs skyld blevet prioriteret, når det gælder understøttelse af sprog og dansk.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
iPhone 16 Pro er en vingeskudt telefon | Test

TEST: Med iPhone 16 Pro skyder Apple ved siden af. En kameraknap er ikke nok! Læs min test af iPhone 16 Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
149 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram