Her er alle specifikationer på Huawei Mate 40-serien

Kamera på 50 megapixels, en opdateringshastighed på 90 Hz og vegansk læder. Det er nogle af de ting, du kan få med Huawei Mate 40-serien.

ERROR
Huawei Mate 40-serien kommer blandt andet med forskellige materialevalg på bagsiden. (Foto: Huawei)

Huawei Mate 40-serien består af tre enheder, der primært differerer sig fra hinanden på kamera, batteri og pris. Derudover kommer der også en Porsche Design Huawei Mate RS, som i sidste instans blot er den dyreste model i en indpakning, der gør den endnu dyrere.

Designet på de tre telefoner er ret ens. På den ’lille’ Mate 40 og Mate 40 Pro får du muligheden for at vælge mellem to materialer på bagsiden – glas eller vegansk læder. Glasmodellen fås i sort, hvid og mystic-silver. Vegansk læder fås i grøn og gul.

Samsung, Huawei og Apple sælger flest telefoner i årets andet kvartal

Den dyreste, Huawei Mate 40 Pro+, bruger keramisk glas på bagsiden, og kommer i farverne ceramic white og ceramic black – altså hvid og sort.

Skærmen på Huawei Mate 40 består af et display, der buer 68 grader rundt om siderne. Huawei Mate 40 Pro og Mate 40 Pro+ kommer med en skærm, hvor displayet på mere dramatisk vis buer 88 grader. Mate 40 har desuden 3,5 mm jackstik, hvilket pro-modellerne ikke gør.

Huawei Mate 40 Pro+ (Foto: Huawei)

Stort display

Uanset hvilken af de tre modeller du kigger på, vil du unægtelig lægge mærke til en skærm i den større ende. Den ’lille’ Huawei Mate 40 kommer med et 6,5-tommer FHD+ OLED-display, med en opløsning på 2.376 x 1.080. I øverste, højre hjørne finder du desuden en rund punch-hole-notch til frontkameraet.

Både Mate 40 Pro og Mate 40 Pro+ kommer med et 6,76-tommer FHD+ OLED-display, med en opløsning på 2.772 x 1.344. Her er punch-hole-notchen oval – eller pilleformet.

Huawei vil gøre teknologi spiseligt for børn

Skærmen på alle tre modeller understøtter en opdateringsfrekvens på 90 Hz samt 240 Hz touch sampling. Der er desuden fingeraftrykslæser under skærmen på hele serien.

Voldsomt kamera

Sammenligning mellem kamera i Huawei Mate 40 og Huawei Mate 40 Pro. (Foto: Huawei)

Huawei har i mange år sat standarden for smartphone-fotografering. Det forventes Mate 40-serien at bygge videre på, hvorfor serien ikke overraskende byder på nogle ret voldsomme kameraer.

Alle tre enheder kommer med samme hovedobjektiv i form af 50 megapixels Ultra Vision med en blænde på f/1.9 og optisk billedstabilisering. Herfra starter forskellene dog.

Huawei Mate 40 kommer med en 16 megapixels ultravidvinkellinse samt en telefotolinse på 8 megapixels, som er optisk stabiliseret og kan levere 5 x optisk zoom.

Huawei Mate 40 Pro har en ultravidvinkellinse på 20 megapixels. Det samme gør Mate 40 Pro+. En periskoplinse på 8 megapixels kan levere 7x optisk zoom på Huawei Mate 40 Pro, mens en periskoplinse på 8 megapixels, i samarbejde med en telefotolinse på 12 megapixels, kan levere hele 17x optisk zoom på Mate 40 Pro+.

Huaweis Android-konkurrent HarmonyOS 2.0 klar i 2021

Mate 40 kan desuden skyde slowmotionvideo i 1080p, med 960 billeder i sekundet. Begge pro-modeller kan skyde ultra-slowmotionvideo i 720p med vanvittige 3.840 billeder i sekundet. Og så har alle tre modeller forresten en laser autofokus-sensor og en farvetemperatur-sensor.

Kameraet i Huawei Mate 40 Pro+ byder blandt andet på 17 x optisk zoom. (Foto: Huawei)

Specifikationerne på Mate 40-serien

Mate 40-serien kommer med nye 5 nm-chipsets fra Huawei og integreret 5G-modem – andet ville selvfølgelig også være underligt. Der er naturligvis en forskel fra Mate 40 til pro-modellerne. Men den skal primært findes på grafikprocessoren og den såkaldte Neural Processing Unit (NPU), der bruges til kunstig intelligens.

Du kan se de fulde specifikationer her:

Huawei Mate 40Huawei Mate 40 ProHuawei Mate 40 Pro+
6.5-tommer OLED display
2376 x 1080 Pixels
90 Hz opdateringshastighed
6.76-tommer OLED display
2772 x 1344 Pixels
90 Hz opdateringshastighed
6.76-tommer OLED display
2772 x 1344 Pixels
90 Hz opdateringshastighed
HUAWEI Kirin 9000E
22-core Mali-G78 GPU
HUAWEI Kirin 9000
24-core Mali G78 GPU
HUAWEI Kirin 9000
24-core Mali G78 GPU
8 GB RAM8 GB RAM12 GB RAM
256 GB lager256 GB lager256 GB lager
Kamera:
50MP Hovedobjektiv (f/1.9, OIS)
16MP Cine Ultravidvinkel (f/2.2)
8MP 3X Telefoto
(f/2.4, OIS)
5X optisk zoom
Front Camera:
13MP Vidvinkel (f/2.4)
Kamera:
50MP Hovedobjektiv (f/1.9, OIS)
20MP Cine Ultravidvinkel (f/1.8)
12MP 5X Telefoto
(f/2.4, OIS)
7X optisk zoom
Front Cameras:
13MP Vidvinkel (f/2.4)
3D dybdesensor
Kamera:
50MP Hovedobjektiv (f/1.9, OIS)
20MP Cine Ultravidvinkel (f/2.4)
12MP 3X Telefoto
(f/2.4, OIS)
8MP SuperZoom 10X
(f/4.4, OIS)
17X optisk zoom
Front Cameras:
13MP Vidvinkel (f/2.4)
3D dybdesensor
4200 mAh batteri
40W hurtigopladning
4400 mAh batteri
66W kablet hurtigopladning
50W trådløs opladning
Omvendt trådløs opladning
4400 mAh batteri
66W kablet hurtigopladning
50W trådløs opladning
Omvendt trådløs opladning
3.5 mm jackstik
Farver:
Mystic Silver, White, Black,
Green, Yellow
Farver:
Mystic Silver, White, Black,
Green, Yellow
Farver:
Ceramic White
Ceramic Black

Mere til historien

Det er endnu uvist, om Huawei Mate 40-serien kommer til det danske marked. Derudover er det uvist hvilke apps og tjenester, der bliver tilgængelige på telefonen.

Huawei trefoldbar er spottet i offentligheden

KORT NYT: Vi har set adskillige foldbare telefoner de seneste år, men en trefoldbar enhed er noget nyt – indtil nu.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Hvad har Huawei gang i?

Huawei har på egen hånd skabt telefoner med et 5G-chipset.

(mere…)
Mistanke: Huawei etablerer chipfabrikker med statsstøtte

Brancheorganisation mener, at den blacklistede kinesiske mobil- og teknologigigant Huawei omgår amerikanske sanktioner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram