Her er Samsung Galaxy Note20 Ultra

Samsung har netop løftet sløret for topmodellen i Samsung Galaxy Note20 serien. Her kan du læse om Samsung Galaxy Note20 Ultra.

Samsung Galaxy Note20 Ultra
Samsung Galaxy Note20 Ultra (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy Note 20 Ultra er årets topmodel fra Samsung i noteserien. Telefonen byder på en række opgraderinger i forhold til den seneste Samsung Galaxy Note10 serie.

Ultra-modellen henvender sig til dem, som vil have det absolut ypperligste Samsung har at byde på. Vanen tro er Note-modellen nemlig spækket med features, som vil tilfredsstille selv de mest hardcore-brugere. Dog skal du være forberedt på at betale en premiumpris på over 10.000 kroner, hvis du skal have fingre i Ultra-udgaven af Samsung Galaxy Note 20.

Samsungs Note-serie har altid henvendt sig til business og hardcore mobilsegmentet. Note 20 Ultra er ingen undtagelse. Med en endnu stærkere integration med Microsofts programmer, vil Samsung gøre det endnu nemmere at få telefonen og Microsofts software til at spille sammen. Det giver ganske god mening, da rigtigt mange virksomheder i forvejen anvender Microsofts vifte af programmer.

Synkroniserer med Microsoft OneNote

Denne integration ses blandt andet ved at dine noter automatisk synkroniseres på tværs af enheder uanset om du bruger Samsungs egen Note-app eller du heller vil anvende Microsoft OneNote. Dermed er du ikke bundet til Samsungs noteredskab, såfremt du vil anvende Microsofts programmer. Tanken er da også, at det skal være let at gå fra telefonen, til computeren og tilbage igen.

Samsung Galaxy Note er en af de eneste telefoner, som har en stylus. S-pennen er blevet opgraderet, så den ifølge Samsung skulle give en endnu bedre skriveoplevelse. Funktionaliteten er også udvidet, så pennen også virker udenfor Samsungs egne apps.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy S20 Ultra test – WOW og ØV

Samsung Galaxy Note 20 Ultra byder på en lækker stor skærm

At Samsung er gode til at lave telefonskærme, er vist ingen hemmelighed.

Ultra-udgaven får da også en rigtig vild skærm. Præcis som det sig hør og på en ægte topmodel. Samsung Galaxy Note Ultra byder på en 6,9 tommers WQHD+ Edge skærm. Skærmformatet er 19.3:9 og AMOLED skærmen har en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Samsung kalder det selv deres bedste skærm nogensinde.

Er du ikke så vild med den buede edge-skærm, bør du tage et kig på lillebroderen Samsung Galaxy Note20, som byder på en mindre skærm, som ikke er i edge-formatet.

Tre kameraer med pro-funktion

Samsung Note 20 serien har et 8K kamera, som lader dig optage video i ultrahøj opløsning. Pro Video tilstanden giver dig mulighed for selv at kunne styre indstillingerne for fokus, lydoptagelse, eksponering, lys, zoomfunktion. Du kan optage med op til 120 fps, som ifølge Samsung giver en mere filmisk-stil.

På Samsung Galaxy Note20 Ultra får du også mulighed for at retningsbestemme lyden, når du laver videooptagelser.

Telefonen har tre bagside kameraer, et vidvinkel på 108 megapixels, et tele på 12 megapixels og et ultravidvinkel på 10 megapixels. Forsidekameraet er på 10 megapixels.

Hurtig processer og masser af hestekræfter

Processoren er Samsungs egen Exynos 990. Note Ultra kommer i to versioner. En udgave med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads, og en udgave med 12 GB RAM og en lagerplads på 256 GB. Der er med andre ord masser af hestekræfter under hjelmen på telefonen.

Specifikationer: Galaxy Note20 Ultra

Størrelse77,2 x 164,8 x 8,1
Vægt208 gram
Skærm6,9 tommer WQHD+ Edge
Skærmformat19:3:9 Adaptiv 120 Hz
BagsidekameraVidvinkel: 108 megapixels (f1.8), tele 12 megapixels (f3.0 – 5x optisk zoom), ultravidvinkel 10 megapixels (f2.2)
Forsidekamera10 megapixels (f2.2)
ProcessorExynos 990 (7nm)
RAM8 eller 12 GB
Lagerplads256 eller 512 GB
Batteri4.500 mAh
BeskyttelseIP68

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Skal du have den Nye Galaxy Note 20 Ultra? Skriv i kommentarerne, hvad du tænker om Samsungs seneste topmodel.

Samsungs Jet-robotstøvsuger- og gulvvasker lyder som en JET

TEST: Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI kombinerer støvsugning med gulvvask, hvor der vaskes med rent vand hele tiden. Rengøringen er virkelig god, men den larmer helt vildt.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Flip6 er et fremskridt | Test

TEST: Samsung Galaxy Flip6 er et skridt frem fra Galaxy Flip5, men der er stadig udfordringer. Her kan du læse min test af 2024-klaptelefonen.

(mere…)
Her er alle nyhederne fra Samsung Unpacked 2024

OVERBLIK: Samsung har været produktive og ved denne sommers Unpacked event præsenterede de intet mindre end 6 nye produkter.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Fold6 rammer ikke mig | Test

TEST: Høj kvalitet, fleksibel brug og imponerende skærmteknologi. Samsung Galaxy Z Fold6 har også de nyeste AI-funktioner. Læs testen her.

(mere…)
Lån en DYR mobil før du køber!

Et nyt tiltag gør det muligt, at låne en telefon inden du vælger at købe den. Læs mere om det her.

(mere…)
Mine første indtryk af Samsung Galaxy Z Fold6

PRE-TEST: Jeg er i gang med testen af Samsung Galaxy Z Fold6. Her får du mine første indtryk.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram