Vrede danske kulturpolitikere vil have forklaring på Googles censur

Efter Google fjernede Ramasjang-appen på grund af “farligt indhold” kalder kulturministeren Googles censur for “super problematisk”.

Android Lawn
Google er ikke så lette at komme i kontakt med, når det handler til kritiske spørgsmål – og ikke mindst svar. Men den såkaldte Android Lawn ved Googles hovedkvarter i San Fransisco, Googleplex, kan besøges af alle. Her er vores chefredaktør John G. på besøg hos Google, hvilket naturligvis kræver en selfie (Foto: MereMobil.dk)

“Skildringer af tobak og farlige aktiviteter” fik for nylig Google til at fjerne DR’s populære Ramasjang-app. Appen er tilbage i Google Play, men nu vil kulturminister Joy Mogensen (S) på banen.

Joy Mogensen har inviteret Google til en snak med Folketingets kultur- og medieordførere, skriver Berlingske. Kultur- og medieordførerne skal overfor Google “lufte deres tanker om Googles ageren”.

Tanker om Googles ageren gjorde DR’s mediedirektør Henriette Marienlund sig allerede i sidste uge. Over for Politiken rasede hun over den amerikanske techgigants opførsel.

– “Vi har noget indhold, vi mener, har værdi over for danske børn med danske værdier, og så kommer der en global aktør på den her måde og vil redigere vores indhold. Det går simpelthen ikke”, sagde Henriette Marienlund til Politiken.

Googles danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde, sagde i samme moment, at “man (Google, red.) er nødt til at sætte en grænse et sted”.

Henriette Marienlund mener, at den grænse hører til i Danmark og hos DR, og at det er i DR man diskuterer, hvad der er godt og dårligt børneindhold. 

– “… jeg skal ikke diskutere det med Google”, sagde hun.

Apple afviser Microsoft xCloud og Google Stadia i App Store

Opbakning til DR

Kulturminister Joy Mogensen (S) står bag DR langt hen ad vejen, og skriver i en mail, at “Google kan lære af DR, når det kommer til at tale med børn”.

Hun kalder det “super problematisk”, at Google censurerer indhold væk fra den ene dag til den anden. 

– “Lakridspiber får nok ikke nogen til at ryge pibe, og Onkel Reje er vist heller ikke en trussel mod nogen. DR har været verdensførende i børnefjernsyn i et halvt århundrede”, siger kulturministeren til Berlingske.

Flere ordfører vil hæve Googles ageren op på europæisk plan. Blandt andre opfordrer Jens Rohde (R), statsminister Mette Frederiksen (S) til at tage problemstillingen op på det næste europæiske topmøde.

Ifølge Joy Mogensen er fælles europæisk handling over for Googles ageren nødvendigt.

– “Vi er nødt til at stå sammen om at beskytte vores kultur- og medieliv. Det her kan Danmark ikke stå alene med,” skriver hun i sin mail til Berlingske.

Ikke kun DR har fået Googles censur at føle. Jesperhus Feriepark havde i halvandet år ikke deres app på Android-platformen, fordi en “tøjdyrs-maskot” havde en stofcigar i hånden. Jesperhus er tilbage på Google Play, men først efter parken havde ændret indholdet i appen.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Professor i Kommunikation og Digitale Forandringer på CBS Mikkel Flyverbom siger til Berlingske, at hvis Danmark vil stå friere, hvad angår eget indhold, kan det blive nødvendigt at etablere alternative platforme. Det vil i så fald kræve store investeringer i infrastruktur.

Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Snart kan du lettere finde personer og kæledyr i Google Fotos

KORT NYT: Google Fotos ser ud til at arbejde på en ny version, der giver brugeren nemmere mulighed for at filtrere billeder efter personer og kæledyr.

(mere…)
Google nedgraderer Gemini for “billige brugere”

RYGTE: Google har planer om at nedgradere adgangen til Gemini og dens sprogmodeller for brugere på gratis- og AI Plus-abonnementet.

(mere…)
Google Home-højttalere kan snart høre dig gennem støj

En ny opdatering til Gemini gør det nemmere at bruge Google Home-højttalere, selvom der er støj.

(mere…)
Google er på vej med fiks til Fotos-fejl

KORT NYT: En fejl i Google Fotos giver problemer med redigeringsværktøjet samt deling og visse andre funktioner - Google er nu på vej med et fiks.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram